Dørmændene på byens største diskotek, Crazy Daisy, kan mærke, hvordan det er svundet ind med politibetjente i Svendborgs natteliv. De oplever oftere at måtte assistere politiet, hvor det førhen var omvendt, ligesom de har oplevet at ringe forgæves efter hjælp. Det er frustrerende, beretter Flemming Bruntse, der har været dørmand i 27 år.

Svendborg: Klokken er 01.00, da festen når sit hidtidige klimaks. Det gør den, da den kendte dj Kato bliver ledt gennem dansegulvet og får lov til at indtage podiet foran de hundredvis af skrigende unge mennesker, der allerede er i et gevaldigt humør.

Den musikalske gæst sætter sit første nummer på, og de næste par minutter går publikummet i festtrance. Der bliver råbt, skreget, hoppet, trampet, danset, sunget og kastet håndtegn op i luften.

Kort fortalt

Vi har talt med dørmand Flemming Bruntse, som gennem 15 år har stået i døren på diskotek Crazy Daisy i Svendborg.
Det gør vi, efter vi i den forgangne uge har kunnet skrive flere historier om, hvordan der er kommet færre patruljer i nattelivet i Svendborg.
11. april kunne vi fortælle, hvordan betjente, der patruljerer i Svendborg, i mails til ledelsen udtrykte bekymring over den mindre tilstedeværelse i nattelivet, og at de krævede ændringer.
12. april fortalte byens diskoteksejere, at de savnede mere politi - især den såkaldte civilpatrulje, som ikke er her længere.
13. april beskrev vi en episode fra tidligere på måneden, hvor en anholdelse på Crazy Daisy trak ud. Blandt andet fordi betjentene var i undertal.

Det er en af forårets helt store gå-i-byen-aftener i Svendborg, og mange har fundet vej til byens største diskotek Crazy Daisy i Frederiksgade. Det kan mærkes, da koncerten med Kato begynder, og flere og flere strømmer ud på det propfyldte dansegulv. Nu bliver der skubbet lidt frem og tilbage - mest af alt fordi folk står så tæt op og ned af hinanden.

Ved siden af dj-pulten står en stor fyr i hvid skjorte og kigger opmærksomt ud over forsamlingen. Med et enkelt blik og et lille nik med hovedet får han sat en stopper for det værste skubberi, der derfor ikke får lov til at udvikle sig.

Manden i den hvide skjorte er Flemming Bruntse, dørmand gennem 27 år - heraf de seneste 15 år på diskotek Crazy Daisy.

Vi er taget ned for at besøge dørmanden oven på den seneste uges skriverier om, hvordan det er svundet ind med politipatruljer i Svendborgs natteliv. Noget, som han og kolleger i den grad har bemærket, og som har direkte betydning for deres arbejde.

For som Flemming Bruntse kan fortælle, er det oftere reglen end undtagelsen, at dørmændene må træde til og hjælpe politiet, når der opstår ballade og problemer ude på gaden.

Plejede at være omvendt

- Det burde jo være sådan, at når vi ringer til politiet, så kommer politiet og tager over. Det er ikke tilfældet længere. Nu er det sådan, at hvis vi ikke var der til at hjælpe politiet, kunne de ikke udføre deres opgave. Hver eneste gang de kommer herned, skal vi hjælpe dem med anholdelsen og med at holde folk væk.

Sådan siger 45-årige Flemming Bruntse, da vi mødes med ham tidligere på aftenen, inden hans vagt begynder.

Her fortæller han, hvordan han og kollegerne begræder, at politiet siden efteråret kun har kørt med to faste patruljer nede i Svendborg. Det har haft den konsekvens, at det er blevet sværere at komme igennem til politiet, og når det så når frem, er betjentene som oftest i undertal.

Det er derfor dørmændene må træde til, ligesom det var tilfældet den første aften i april, da to voldsmænd skulle anholdes. En episode, som blev beskrevet i avisen torsdag.

- Det gør vi selvfølgelig gerne, og vi er hverken sure eller fornærmede over det. Men det er bare forkert at tænke sig, at det er os, der skal befri dem. Det plejede at være omvendt.

Flemming Bruntse fastslår, at samspillet mellem politi og dørmændene i Svendborg ellers har kørt upåklageligt gennem årene.

- I Svendborg har vi et enormt kompetent politi, som vi har et tæt samarbejde med. Vi er på fornavne med 80 procent af betjentene. Vi kender dem, og de kender os. Det er et unikt samarbejde, der er mellem politiet og dørmændene, og jeg forestiller mig ikke, at man kan finde et lignende i andre byer, fortæller han.

- Men det er som om, at det gode stykke forebyggende arbejde, som vi sammen har lavet, bider sig selv lidt i røven. For det ligner måske ikke, at der så mange voldssager hernede, og så kan det være at politiledelsen tænker, at det ikke er nødvendigt med alle de folk.

Stoppet med at ringe

Det er især den såkaldte civilpatrulje, der kun kørte rundt i Svendborg og som kun dørmændene tidligere kunne ringe direkte til, som Flemming Bruntse savner.

I stedet har dørmændene fået at vide, at de kan ringe til en civilpatrulje i Odense, som også skal dække Svendborg.

- Det er rigtigt nok, at de er her. Én gang om ugen i en halv time kører de lige forbi. Det er mit bud, fortæller Flemming Bruntse.

- Vi har også oplevet flere gange med den nye civilpatrulje, at når vi ringer på det direkte nummer til dem, så tager de den enten ikke eller også fortæller os, at de er i Odense og ikke kan komme, forklarer han.

Samtidigt kan civilpatruljen - i modsætning til tidligere - ikke kalde en af de uniformerede patruljer til, fordi de ikke disponerer over politiet i Svendborg.

Dørmændenes eneste mulighed er derfor at ringe 112 eller 114.

- Ergo er vi holdt op med at ringe til dem. Vi kan ikke spilde vores tid og bruge to minutter på at ringe til civilpatruljen og forhøre om de allernådigst er i Svendborg og kan hjælpe os. Og hvis de ikke er her, må vi ringe 112 ligesom alle andre. Det fungerer ikke for os, siger Flemming Bruntse.

- Det kan da godt være, at de siger, at det kun tager et minut. Men et minut er lang tid, når der bål i gaden, vold og folk, der slås.

En anden konsekvens af, at politiet har nedlagt civilpatruljen i Svendborg er, at dørmændene ikke længere har et overblik over, hvem der er bandlyst fra diskotekerne.

- Vi har det, der hedder Tryg i Natten, som er, at hvis du laver vold eller bliver taget med stoffer på dig på Crazy Daisy, Den Blå Gård eller Heidis, får du to års karantæne fra nattelivet og må ikke komme på de tre steder, fortæller Flemming Bruntse.

Problemet er bare, at det var civilpatruljen som stod for at opdatere karantænelisten løbende.

- Så siden oktober har vi ikke fået nogen ny liste. Det vil sige, at det system, som er unikt og virkeligt godt, ikke fungerer længere, fordi ledelsen i politiet ikke har taget stilling til det.

Situationen går Flemming Bruntse og kollegerne på.

- Det er da frustrerende at føle, at tingene ikke fungerer, som de skal og plejer. Det er irriterende, siger han.

- Det må også være frustrerende for en politimand ikke at kunne udføre sit arbejde og komme til kort gang efter gang. At der er en masse folk, som burde være anholdt eller fået en bøde for deres opførelse, som slipper godt fra det, fordi der ikke er mandskab nok.

Stadig en god by

Selvom Flemming Bruntse mener, at der burde være mere politi til at hjælpe til i Svendborg, mener han stadig oprigtigt, at det er sikkert at sende sine børn i byen i Svendborg.

- Jeg har selv en datter på 19 år, og hvis jeg skulle sende hende i byen nogen steder, så skulle det være i Svendborg, hvilket hun også gør jævnligt, siger han.

- Skallerisikoen er lille i Svendborg, og her er trygt i modsætning til mange andre steder, hvor man ret nemt kan komme i klammeri, selvom man ikke har lyst til det. Hernede skal i udgangspunktet selv være en smule opsøgende for at ende i klammeri, selvom der selvfølgelig er undtagelser.

Han frygter dog, at situationen med færre betjente kan få kedelige konsekvenser. Blandt andet, hvis og når ballademagerne får øjnene op for det.

- Jeg tror, at det er noget, som kan give ringe i vandet. For jo mere folk føler, at de kan tillade at skabe sig over for politiet, jo værre bliver det. Det kan også påvirke gæsternes opførelse over for os, siger han.

- Så jeg håber da, at der bliver lyttet til de betjente, der er på gaden. Det er dem, der står med fingrene i i det og ved, hvad der er behov for. Grunden til de gerne vil have fire patruljer er jo ikke, så de kan sidde og æde doughnuts på stationen. Det er faktisk, fordi der er arbejde nok til det, og arbejdspresset er så stort, at der er nødt til at være nogle flere folk.

  • Af: