78-årige Tim Skarvø er en del af forestillingen Svendborg Danser, selvom hørelsen og hukommelsen gør det svært

Svendborg: For Tim Skarvø var det ønsket om at møde nye mennesker, der fik ham til at melde sig som danser til forestillingen "Se byens krop", der får premiere onsdag 26. april og spiller 28. og 29. april rundt i Svendborg by.

Som mand og 78 år gammel er Tim Skarvø atypisk på dansescenen. Og ret beset har han heller ikke været at finde blandt publikummet til hverken danse-forestillinger eller danse-performances. Men dansegulvet har han dyrket med sin nu afdøde hustru Lise.

Tim Skarvø

Født i Silkeborg. 78 år.Har sejlet som dæksdreng, jungmand og matros.

Emigrerede til San Fransisco indtil det amerikanske militær indkaldte ham til tjeneste i Vietnam, flyttede derefter til Canada.

Tilbage i Danmark blev han uddannet lærer fra Hellerup Seminarium.

Arbejdede siden på Hov Skole i Lohals og var med til at starte Svendborg Friskole.

1981-1999 ansat på Hømarkskolen.

Nyder nu pensionisttilværelsen, men mistede sin hustru Lise for omkring et år siden.

- Hvorfor mænd generelt ikke er så meget for at danse? Hvor skulle jeg vide det fra. Jeg danser meget gerne, affærdiger han det generaliserende kønsspecifikke spørgsmål og tilføjer, at den indlysende fordel ved at danse er den fysiske kontakt med andre mennesker.

Derfor undrer det ham da også, at mændene er så svagt repræsenteret i danseforestillingen "Se byens Krop". For netop at være sammen med andre var hans væsentligste motivation:

- Det er da synd for mændene, at de ikke deltager, for man møder jo en masse søde damer.

At danse er saftsusemig svært, når man ikke kan høre og når det kniber med at huske.

Tim Skarvø, 78-årig medvirkende i danseforestillingen "Se byens Krop"

- Jeg prøver at holde min krop i gang. Jeg går stavgang, jeg svømmer og går til "selvtræning for 60+" på plejehjemmet Thurøhus. Og så sejler jeg kajak. Det er min største hobby. Jeg er fascineret af det klare vand, og det var derfor jeg i sin tid sejlede, og derfor jeg flyttede Sydfyn, først til Langeland og siden til Svendborg.

Danser vand og båd

Så kroppen fejler intet hos Tim Skarvø. Han er adræt, veltrænet og har intet fysisk besvær med de dansetrin, han skal bidrage med. Alligevel har der været problemer.

- Det er saftsusemig svært at følge med, når man som jeg har et hørehandicap. Og så har jeg desværre opdaget, at det også kniber med at huske. Jeg overvejede at stoppe under øveforløbet, men blev opfordret til at blive. Så nu har jeg besluttet at hænge på, men jeg gør ikke nogen køn figur, smiler Tim Skarvø, der derfor kan fastslå, at det for ham er en engangs-oplevelse.

Et høre-handicap er en omfattende begrænsning for et menneske, der som Tim Skarvø har været glad for musik og selv har spillet klarinet og guitar.

- Jeg hører musikken som falsk. Både hvis jeg selv spiller, men også koncertmusik. Årsagen er, at jeg mangler de høje frekvenser, siger Tim Skarvø, der til vores samtale har en særlig mikrofon at sætte på sin gæst.

Så kajakken og vandet føles mere som det rigtige element nu.

I forestillingen "Se byens krop" er Tim Skarvø blandt det hold af dansere, som indtager Torvet. Blandt andet skal han være med til at agere båd og vand.

- Jeg meldte mig til netop dét med båd og vand, siger han og forklarer, at der hverken er rekvisitter eller kulisser. Alt foregår i fantasien, så han kan godt være bekymret for, om publikum vil forstå hele tanken bag forestillingen, der handler om at rejse ud og mødes igen.

- Folk skal virkelig tænke ud af skallen, konstaterer han.

Selv har han også tidligere prøvet at udtrykke sig kunstnerisk med kroppen.

- På seminariet havde jeg i sin tid Creative Dramatics, hvor Tom McEwans bror, John, var vores lærer. Da skulle vi rigtig slå os løs med krop og mimik.

Forestillingen "Se byens krop" flytter publikum rundt fra Svendborg Rådhus' byrådssal, til rådhustrappen, Borgerforeningens Guldsal og Torvet, inden hele forestillingen kulminerer på Frederiksøen.

  • Af: