Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Palle fandt sin lykke i Belgien

Palle fandt
sin lykke
i Belgien

Annonce:

Rejs billigt til Mallorca

Vi flyver hver lørdag. Se alle vores tilbud her!

Palle Lykke bor i dag i en forstad til den belgiske by Antwerpen, hvor han og kæresten i 12-13 år har haft en lejlighed. Selv om han ikke har boet i Danmark i mange år, så føler han sig stadig 100 procent dansk.
Foto: Johnny Wøllekær

Artiklen er hentet i arkivet

For 50 år siden blev Palle Lykke hædret af Stiftstidende som "Årets Sportsnavn" - i dag fylder han 70 år
CYKLING: "Likke" står der på navneskiltet på døren. "P. Likke". Belgierne har det svært med bogstavet "y". Det forvandles til et "i", og så bliver "Lykke" til "Likke".

Vi befinder os i forstaden Deurne lidt uden for den belgiske havneby Antwerpen, og bag den nærmest tonstunge, røde metaldør, der skal holde ubudne gæster ude, bor fynske Palle Lykke. Navnet siger måske ikke yngre generationer så meget, men for 50 år siden var han Danmarks mest feterede cykelstjerne. Et verdensnavn, der slog sine folder på alverdens vinterbaner.

I dag lever han en stilfærdig tilværelse i sit andet hjem-land, Belgien.

I dag runder den gamle seksdagessstjerne et skarpt hjørne. Det er 70 år siden, at Palle Lykke kom til verden. Det er samtidig 50 år siden, at Fyens Stiftstidende valgte ham til "Årets Sportsnavn". Der er derfor grunde nok til, at folkene bag Odensebogen har sendt undertegnede til Belgien for at lave et interview med en af Odenses stolte sønner.

Gensyn med løberdreng

Med på turen er også Kurt Rasmussen, "Taxa-Kurt". Han kommer som frivillig på Stadsarkivet og kender Palle Lykke fra gamle dage. I vintersæsonen 1961-62 arbejdede han for Palle Lykke. Han var "løberdreng", en slags stik-i-rend-dreng, der skulle sørge for alt det praktiske, når rytterne kørte seksdagesløb.

- I foråret 1961 blev Palles sædvanlige løberdreng indkaldt til militæret, og han stod pludselig og manglede en mand. Han spurgte mig, om det var noget for mig. Om jeg ville med rundt til de store europæiske seksdagesløb. Jeg var ung og sprang til, fortæller Taxa-Kurt.

- Kay Werner var stoppet, og der var ingen vinterbane i Danmark. Palle vidste godt, at han kom til at køre med skiftende makkere, men det bekymrede ham ikke. Han var jo etableret i det såkaldte "blå tog".

- Jeg kendte Palle perifert fra Vestre Skole, hvor han gik en klasse over mig. Det var dog først, da jeg også begyndte at trampe i pedalerne i 1956, at et varmt venskab blev etableret. Det er 50 år siden - en slags jubilæum. Vi kom begge fra samme kvarter og var begge sønner af arbejderklassen", fortæller Kurt Rasmussen.

De to ungdomskammerater nåede også at køre to mindre parløb sammen. Det var i 1957, og de vandt begge løb, men så blev Palle Lykke professionel, og der blev længere imellem, at de to Vesterbro-drenge så hinanden.

Babyface ligner sig selv

Palle Lykke henter os i lufthavnen. Han ligner sig selv. Det drengede ansigt, der en gang gav ham kælenavnet "Babyface", ligner sig selv. Håret er måske blevet en smule sølvgråt, kinderne lidt rundere, og han har fået briller. Men de glade øjne og smilet, der engang fik mangt et pigehjerte til at slå en smule hurtigere, det er det samme.

Vi genkender ham derfor med det samme. Allerede ved gensynet begynder de to gamle venner at tage gas på hinanden.

- Jeg synes du har taget på, Kurt, lyder Palle Lykkes første bemærkning.

Det nye hjemland

Belgien er blevet Palle Lykkes nye hjemland, selv om han aldrig tænkte på Belgien, endsige udlandet, da han for 60 år siden løb rundt i korte bukser på Vesterbro i Odense. Han flyttede til Belgien i 1962. Det var, da hans tidligere makker, Kay Werner, den ene halvdel af det legendariske par nr. 7, for bestandig pakkede cyklen ned. Vinterbanerne i København og Århus bukkede under på nogenlunde samme tidspunkt.

Det fik Palle Lykke til at rykke teltpælene op og tage til et af cykelsportens omdrejningspunkter. Det meste af sit voksenliv har fynske Palle boet i henholdsvis Gent og Antwerpen.

- Mit pas er stadig dansk, og jeg føler mig meget dansk. Mine to børn bor stadig i Danmark, siger Palle Lykke, der med mellemrum tager bilen og kører de 80 km. til tyske Aachen, hvor han blandt andet køber rugbrød.

De unges cykelløb

Sine første cykelsko trådte Palle Lykke i Odense, men familien stammede oprindelig fra Ringe. Forældrene flyttede til den fynske hovedstad kort efter 2. verdenskrig. Da var Palle Lykke 10 år, og familien fik en lille lejlighed på Vesterbro.

Det var i Odense, at han stiftede bekendtskab med cykelsport, og det var i Odense, at han kørte sit første cykelløb.

I "De unges cykelløb", som Fyens Stiftstidende arrangerede, tog den 13-årige knægt pedalkampen op. Løbet blev ingen større succes, men året efter var han med igen. Og året efter igen.

I 1956 fik Palle Lykke sit store gennembrud. Det blev blandt andet til en flot fjerdeplads ved VM på landevej, og var han ikke blevet hevet i bukserne, var det såmænd nok også blevet til ædelt metal.

I slutningen af 1956 skiftede den dengang 20-årige fynbo over til de professionelle, hvor han var udset til at være Kay Werners nye makker.

Da parret kort efter vandt seksdagesløbet i Århus, blev Palle Lykke sendt direkte op i cykelsportens stjernehimmel.

Siden blev det til 21 sejre på alverdens vinterbaner, og han er stadig den dansker, der har vundet flest seksdagesløb.

Fra en svunden tid

Cykelsporten fylder meget i Belgien, og man husker sine helte. Nær ved Palle Lykkes bopæl vises en udstilling om cykelrytteren Stan Ocker. Han var en mester på cyklen, en verdensmester, men omkom for 50 år siden under dramatiske omstændigheder ved et seksdagesløb i Antwerpen. Han stammede fra Antwerpen-forstaden Borgerhout, der i dag kaldes Marokohout, da mange indvandrere fra Nordafrika har slået sig ned her. En gammel nedlagt biograf, De Roma, fungerer nu om stunder som kulturcentrum, og her vises udstillingen.

- Jeg blev først professionel i 1956, så jeg kørte aldrig mod ham, men jeg har hørt om ham. Han var jo verdensmester, erindrer Palle Lykke. Her blandt gamle racercykler, filmklip, fotografier og mange andre genstande får minderne frit løb.

De er her alle samme. De gamle konkurrenter, de gamle venner. På udstillingen er også den tredobbelte verdensmester Rik van Steenbergen.

- Han var kongen på alverdens cykelbaner og min evige rival. Tre gange var han verdensmester, men da jeg kørte med ham, var han ikke længere helt på toppen, men vi nåede da at vinde et par seksdagesløb sammen. Senere blev han min svigerfar, griner Palle Lykke. Da van Steenbergen holdt op, styrtede hans tilværelse i grus.

Selv levede Palle Lykke stille og roligt, da han holdt op. Det flamske Antwerpen har en af Europas største og travleste containerhavne, og her arbejdede Palle Lykke med shipping.

Han sørgede for, at de mange danske skibe, der lagde vejen forbi, fik proviant ombord.

Nu er han pensioneret og kommer sjældent på havnen.

Følger med - på tv

Palle Lykkes egen afsked med cykelsporten var dog dramatisk nok.

I 1969 fik han nok. Cyklen blev lagt på hylden fra den ene dag til den anden, og han mistede lidt efter lidt kontakten til sporten.

- Det er mange år siden, at jeg sidst var til cykelløb, men jeg er stadig meget interesseret i sport, siger Palle Lykke og tilføjer, at han ser det meste på TV.

Det er efterhånden nogle år, siden Palle Lykke sidst var i Danmark - ikke siden han og veninden Marie Louise Lecok solgte deres danske sommerhus.

Der er blevet længere mellem besøgene, men måske kommer han den 25. november.

Den dag udkommer Odensebogen, der indeholder hans erindringer.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70