Log ind

En provinsiel hovedstad

  • En provinsiel hovedstad
    1 / 6
    Wellington skyline by night
  • En provinsiel hovedstad
    2 / 6
    Fra kabelbanen, der går op til botanisk have, kan man se ud over hele Wellington. Foto: Hardyuno, Colourbox.
  • En provinsiel hovedstad
    3 / 6
    En del af parlamentsbygningen i Wellington har, meget rammende, fået tilnavnet "Bikuben". Foto: Hardyuno, Colourbox.
  • En provinsiel hovedstad
  • En provinsiel hovedstad
    5 / 6
    En del af familien på stranden. Simon Vagn Larsen sammen med Frida (tv), yngste Indira og på ryggen Thea. Foto: Privat.
  • En provinsiel hovedstad
    6 / 6
    Simon Vagn Larsen ved Huka Falls. Foto: Privat.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Wellington har en storbys tilbud - men stemningen er afslappet

Wellington er en hovedstad, og miljøet er internationalt, men byen er ikke meget større end Odense, og stemningen er nærmest provinsiel. Det er en af de ting, som Simon Vagn Larsen godt kan lide ved New Zealands hovedstad. Sammen med sin familie nyder han byen, der er omkranset af vand og bjerge.

- Det betyder, at byen er meget kompakt, og den kan ikke vokse mere. Rejseguiden Lonely Planet bruger et godt slogan: "The coolest little capital in the world".

Selvstændig i Wellington

Simon Vagn Larsen kommer fra Borup syd for Roskilde. Han er bosat i Porirua, en forstad til Wellington. I Porirua er der en stor gruppe af den oprindelige polynesiske befolkning, mãori.I Wellington driver han sin egen konsulentvirksomhed med strategisk rådgivning og planlægning for offentlige institutioner. Han er gift med Sally, og sammen har de fire piger, Frida (7), Thea (5), Isobel (2) og Indira (9 måneder).

- Mine forældre boede i Australien i fire år, før jeg blev født. Så jeg er vokset op i et hjem, hvor der jævnligt kom gæster fra Australien og New Zealand. Derfor har jeg altid tænkt, at jeg på et tidspunkt også måtte herned.

New Zealand har for nyligt været i overskrifterne på grund af et kraftigt jordskælv, men det tager Simon roligt.

- Det er det voldsomste, jeg har oplevet, men vi er vant til jordskælv, og de fleste er bare harmløse rystelser. Men vi er vant til, at naturen har det sidste ord. Vi har altid en taske med vand og ekstra tøj med i bilen eller på kontoret. Og hvis man følger nogle få regler, klarer man sig fint.

Wellington er et etnisk sammensurium, og det sætter sit præg på byen.

- Der er folk fra hele verden og en stor gruppe af New Zealands og Polynesiens oprindelige folkeslag. Derfor er alle åbne over for fremmede. Du kommer nemt i snak med folk, og du kan godt blive inviteret på en kop kaffe af én, du lige har mødt, fortæller Simon Vagn Larsen.

 

Mine udflugter

Når familien Larsen skal ud i det fri, har de to yndlingsudflugter. Enten til den lange, brede sandstrand ved Kapeti Beach. Det er et dejligt sted for de fire børn. Eller til Tararua-bjergene, hvor der er rigtig gode vandremuligheder.

- Der er masser af udfordringer for erfarne vandrere, men vi vælger de nemme vandreruter, når vi har pigerne med. Vi slår os ned ved en flod med et telt. Så kan vi nyde vores picnic og tage en dukkert i floden.

Turen går også ind til Wellingtons havnefront.

- Der er et charmerende marked med hjemmelavede produkter, blandt andet rigtig gode delikatesser. Vi går en tur på havnefronten og slutter af med en god italiensk is på Cafee Eis.

Det viser jeg mine gæster

Simon Vagn Larsen tager gæster fra Danmark med op på Mount Victoria og på en køretur langs med bugten rundt om Wellington Harbour.

- Så får man et godt indtryk af byens placering mellem hav og bjerge, og på turen er der gode caféer, hvor man kan få brunch eller frokost. Inde i byen besøger vi havnefronten og det nationale museum Te Papa ("Vores Sted" på maori). Vi skal også en tur op og ned ad Cuba Street, hvor man møder gallerier, kunstnere, flippere, gadesælgere og andre skæve eksistenser.

Simon Vagn Larsen nævner også en tur i Government Building og kabelbanen op til Botanisk Have og Planetariet.

 

 

Mine restauranter

Det multikulturelle smitter af på Wellingtongs restauranter.

- Vi kan godt lide at hente mad fra en lille malaysisk restaurant, Satay Kingdom, i en sidegade til Cuba Street. Her kan du få et lækkert malaysisk/sydøstasiatisk måltid for cirka 45 kroner. På Courtenay Place ligger Sweet Mothers Kitchen, som er indrettet med kitch i amerikansk sydstatsstil. Du kan få alt fra fiskebouillabaise til krydrede pommes frites og syltet spinat. Det er et godt sted for børn, for alle kan finde noget, de kan lide.

- I den dyre ende foretrækker vi Logan Brown på Cuba Street. De laver moderne mad med newzealandske produkter og gode lokale vine.

- Cuba Street og Courtenay Place er også stedet, hvis man vil feste. Gode cocktail-barer og mikrobryggerier.

 

Min advarsel

Simon Vagn Larsen har kun én advarsel til turisterne.

- Hav respekt for naturen. Ved strandene ud mod Cook Strait skal man passe på understrøm. Hvis det hurtigt bliver dybt, så find et andet sted. I bjergene skal man have ekstra tøj med. Hvis vinden pludselig kommer fra Sydpolen, kan temperaturen på kort tid gå fra plus 30 til minus 5 grader.

  • Peter_Jensen

    Af:

    Jeg producerer tematillæg - om business, byggeri, energi, ferierejser, golf - og en bred vifte af emner. Jeg startede med journalistikken på Fyens Stiftstidende i 1971 (!). Har siden været omkring DR Fyn, TV2, DR-Sporten og 4 år som mediedirektør i International Table Tennis Federation i Lausanne, Schweiz. Ringen blev sluttet, da jeg vendte tilbage til Fynske Medier i 2007.

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere