Fyens Stiftstidende retter

Redaktionen på Fyens Stiftstidende retter fejl og misforståelser, der har optrådt i avisen.

Kontaktes en redaktionel medarbejder mundtligt eller skriftligt af en kilde eller en læser med en påstand om en fejl i avisen, så skal sagen undersøges hurtigt og tilbundsgående.

Vi kommunikerer skriftligt med vore læsere – og vi ønsker så vidt muligt også at få klagerne skriftligt. På e-mail, fax, papir.

E-mail:chefredaktionen@fyens.dk
Fax: 63 15 12 96
Post:
Chefredaktionen
Fyens Stiftstidende
Banegårdspladsen
5100 Odense C

Modtager en journalist/fotograf en klage direkte, så afleveres denne til redaktionsledelsen, der står for behandling af sagen – bistået af den implicerede journalist eller fotograf.
Svaret til klageren kommer fra redaktionsledelsen.

Rettelser bringes fast hver dag i Fyens Stiftstidende på side to i første sektion under rubrikken:
Fyens Stiftstidende retter

Er der i det offentliggjorte produkt tale om en misforståelse, grundløs påstand eller yderst skadelig fejl for den omtalte person eller virksomhed, så benytter vi rubrikken:
Fyens Stiftstidende beklager

Rettelser fra alle fagredaktioner og lokalredaktioner bringes på dette sted. Eneste undtagelse er fejl i ”Det Sker-lister.” De må rettes på lokalsiderne.

Regler for genmæle

Medieansvarsloven (uddrag):

§36.
Anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
stk. 2.
Anmodning om genmæle kan fremsættes af den, oplysningerne vedrører, eller efter dennes død, af de nærmeste pårørende.
stk. 3.
Anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til redaktøren senest 4 uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået.
stk. 4.
For genmæle vedrørende indholdet af reklamer i radio og fjernsyn gælder reglerne i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

§ 37.
Pligten til at offentliggøre et genmæle påhviler redaktøren.

§ 38.
Genmælets indhold skal i alt væsentligt være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt.
stk. 2.
Genmæle kan af vedkommende massemedie kræves udformet af den, der anmoder om genmæle.

§ 39.
Genmæle skal offentliggøres vederlagsfrit uden unødig forsinkelse og skal bringes på en så fremtrædende måde som det efter omstændighederne med rimelighed kan forlanges.
stk. 2.
Redaktionelle bemærkninger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen skal indskrænkes til faktiske oplysninger

§ 40.
Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den , der har anmodet om genmælet, med oplysninger om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses.
stk. 2.
Klage over et ufyldestgørende genmæle kan senest 4 uger efter offentliggørelse indbringes for Pressenævnet.

Fyens Stiftstidendes navneregler

1: Fængsel

Ved ubetinget fængselsstraf på mindst et år eller derover bringes fuldt navn og alder.
Det gælder dog ikke ved domme i incestsager, hvor navnet på den dømte kan afsløre offerets identitet.  I så fald undlades navnet.
Ved en delvis betinget dom (kombinationsdom) bringes kun navn , hvis den ubetingede del af straffen er på et år eller derover.
Se også punkt 6.
 
2: Ved sigtelser, tiltaler eller anmeldelser

I almindelighed bringes ikke navne på sigtede/tiltalte før en dom med mindre der foreligger tilståelse af særligt alvorlige forbrydelser som mord. (Se 5A)
En undtagelse er de situationer, hvor den sigtede selv vælger at deltage i den offentlige debat.  (Eksempelvis Lundin, Thorsen og Ronald Sørensen)
Ved meddelelse om politianmeldelse mod en navngiven person skal vi være varsomme før offentliggørelse.
Se også punkt 6 og 8.

3: Sprituskørsel

Spiritus og promillekørsel omtales ikke medmindre kørslen har vakt særlig opsigt eller der er tale om en alvorlig ulykke. Navn nævnes i almindelighed ikke med mindre det udløser en straf på et år.
Se også punkt 6.

4: Ulykker

Ved trafikulykker bringes navne på omkomne, mens navnene på førerne af de implicerede køretøjer ikke nævnes. Normalt omtales ulykker kun ved tilskadekomst.
Skyldsspørgsmål berøres normalt IKKE. Vælger politiet at udtale sig om skyldsspørgsmålet, så skal de tydeligt nævnes som kilde.
Se også punkt 6.

5: Selvmord

Selvmord eller selvmordsforsøg nævnes normalt ikke med mindre det medfører gener for trafik eller omliggende samfund.
Hvis den, der har forvoldt andres død, overlever efterfølgende  selvmordsforsøg, bliver der antagelig tale om en drabssag. Herefter følges de normale navneregler med mulighed for undtagelse som i 5A.

5A: Mord og mord på samlever: Navne og billeder.

Bag drab i Danmark står ofte en ægtefælle eller et familiemedlem. Hvis politiet offentliggør en sådan teori bringes oplysningen i avisen, selvom der hverken er rejst tiltaler eller faldet dom. Årsagen er hensynet til at få informeret offentligheden om at forbrydelsen står foran en opklaring.
Navnet på et offer i en mordsag bringes, hvis vi har sikker identifikation. Navnet bringes normalt hverken på web eller print, før vi er sikre på, at den nærmeste familie er orienteret.
Hvis en sigtet i en mordag erkender mord eller vold med døden til følgei et grundlovsforhør, så bringes navn i retsreportagen. Hvis sigtede nægtersig skyldig i disse to forhold, afventer vi domfældelse og de normale navneregler.
Neutrale billeder af ofre kan bringes, hvis der er tale om usædvanlige sager - eller sager af mere principiel karakter, der følges op dagene efter mordet.  Men det sker først i opfølgende artikler. Ved offentliggørelsen kører vi kun tekst.
Billeder af ofre skal som udgangspunkt være så neutrale som muligt. 

6: Særligt ansvar

Sigtes eller tiltales personer for lovovertrædelser på områder, hvor de indtager tillidsposter, høje embeder eller har særligt ansvar, bringes i almindelighed navn. (Eksempelvis en borgmester, der kører spirituskørsel)
Det samme kan gælde særligt kendte personer, der sigtes eller tiltales for alvorlige forbrydelser. Det agføres fra sag til sag af chefredaktionen om offentligheden har en berettiget interesse.
 
7: Fotos

Fotos og navne iøvrigt i forbindelse med rets- og politireportager bringes ud fra almindelige journalistiske kriterier.
Der må  IKKE fotograferes indenfor i en retsbygning. På vej til og fra retsbygningen er der heller ikke tilladt at fotografere vidner, sigtede og tiltalte. Men hvis en sigtet eller tiltalt selv stopper og laver en form for "pressemøde" foran retsbygningen ved at svare på spørgsmål, så er fotografering tilladt.
Forsvarer, anklager, eksperter etc kan fotograferes på vej til og fra en retsbygning.

8: Skyldig - ikke skyldig

Enhver rets- og kriminalreportage skal indeholde sigtelsens eller tiltalens art - og så vidt muligt sigtedes/tiltaltes stilling til skyldsspørgsmålet.

9: Tvivl og skøn

Alle tvivlstilfælde og skøn afgøres af chefredaktionen.

Fotopolitik

Pressefotoet i Fyens Stiftstidende skal hver dag vise den bedste form for billedjournalistik fra den fynske hverdag. Vores billeder skal være autentiske, afspejle virkeligheden, give vores læsere en visuel oplevelse og have den centrale stop-effekt på hver enkelt avis-side, så læserne efter at have kikket på fotoet er bremset i gennembladningen og går i gang med læsningen.

Det gode pressefoto
Det gode pressefoto er først og fremmest et godt reportagebillede, der er båret af aktualitet, og som ikke er arrangeret. Den type fotos skal fremmes, og de hører ikke nødvendigvis sammen med dagens væsentligste historie på samme side.

Det nødvendige pressefoto
Det er alle de billeder, som ikke hører ind under kategorien billedjournalistik. Vi ser dem som små portrætter på Navnesiderne, og vi ser billederne i KørGodt-tillægget som servicebilleder, de viser læserne, hvordan den lokale Fiat-forhandler (og hans biler) ser ud. På lokalsiderne bør vi også have denne type billeder for at vise læserne, hvordan den nye købmand i Jordløse ser ud. Disse billeder kan ofte med stor fordel placeres i notespalten og danne vekselvirkning med det bærende journalistiske foto som klart og forståeligt er prioriteret størst på grund af dette fotos mere fortællende indhold.

1-billedpolitik
I vores design satser vi på hver avisside på en klar 1-billedpolitik. Det skal forstås således, at der på hver side klart skal satses på ét markant større foto – 1-billedpolitikken må ikke misforstås, så vi pr. definition kun skal nøjes med ét foto pr. side. Tværtimod kan man med fordel have 2-3-4-5 fotos på en side.
Hvis emnet er til det, - gerne fra samme begivenhed. Specielt på lokalsiderne skal redaktionssekretærerne være opmærksomme på, at der ikke anvendes samme skabelon på siderne i et opslag. De skal kigge hinanden over skuldrene, så vi undgår at siderne bliver monotone.

Farve eller sort-hvid
Selv om verdenen er i farver, og vi har mulighed for at trykke alle billederne i farve, er der billedtyper som med fordel bør trykkes i sort/hvid for at fremhæve det redaktionelle budskab.
Et eksempel: Et karakterfuldt portræt bliver ofte mere karakterfuldt, når ”farvestaffagen” ikke forstyrrer fotografernes budskab.
Et andet eksempel: Hvis man laver billeder til serier som kører over flere dage, kan vi markere, at her er der noget specielt, læserne skal lægge mærke til. (Grafisk genkendelse som effekt.)
Et tredje eksempel: En side med en farveannonce og et redaktionelt billede med samme farvesammensætning kan trække ”luften” ud af begge elementer. Vælg her at gøre det redaktionelle billede mindre eller anvend det i sort/hvid, hvis billedet prioriteres højt. Om billedet skal være i farver eller er sort/hvid afgøres af fotografen i samråd med redaktionssekretæren. Det samme er tilfældet med tykkelsen af sorte rammer omkring billedet. Hvor intet andet er aftalt på forhånd, anvendes avisens faste standard.

Stå-alene-billeder
Vi vil gerne fremme stå-alene-billedet, for ofte gemmer de gode billedhistorier sig ved siden af de væsentligste tekst-historier, der ikke nødvendigvis har gode foto-muligheder. Dette gælder på samtlige sider i avisen.

Arkivbilleder
Arkivbilleder skal bruges med varsomhed og aldrig pr. automatik. Som udgangspunkt må arkivfotos ikke blive de bærende fotos på en side, medmindre der er en journalistisk grund til det. Bruges arkivbilleder, er det vigtigt, at de er så tæt på nutiden som muligt.

Manipulerede billeder
Vi bringer ikke manipulerede fotos. Hvis fotos er ændret til illustrationsbrug – for eksempel i collageform eller som bearbejdede temabilleder – skal det klart fremgå af billedteksten. Billedet må ikke kunne opfattes som dokumentarisk. Creditlinien skal eksempelvis hedde: "Fotomanipulation: Niels Mogensen Svalebøg".

Krænkende billeder
Vi bringer ikke fotos, der krænker folks ret til et privatliv, jf. straffelovens § 264 og Fyens Stiftstidendes egne etiske regler.

Billeder af døde
Vi bringer som udgangspunkt ikke foto af døde mennesker. Undtagelsen er, hvis der er så stor journalistisk dokumentationsværdi, at det er nødvendigt. Hver konkret overvejelse af foto af døde mennesker skal diskuteres med nyhedsredaktør/redaktionschef.

Navne
Vi tilstræber at få navne – med for- og efternavne – på alle personer, der optræder på fotos i avisen. Børn er også personer.

Tænk på …
- at gode billeder ofte kræver tid, mod, tanke og teknik
- at detaljer kan være vigtige
- at billeder ikke nødvendigvis skal bringes for at dokumentere det skrevne ord
- at billeder ikke skal tages af kildehensyn
- at gode billeder kan ødelægges ved bevidstløse beskæringer eller fristskrabninger
- at gode billeder ofte starter med et engagement, der kan læses ud af fotobestillingen

De presseetiske regler - Vejledende regler for god presseskik

Således som de blev formuleret af medieansvarsudvalget i betænkning nr. 1205/1990 og gengivet i bilag 3 til lovforslaget til medieansvarsloven.

Grundlæggende synspunkter
Sikringen af ytringsfriheden i Danmark står i nøje forbindelse med massemediernes frie adgang til at indsamle informationer og nyheder og til at offentliggøre dem så korrekt som muligt. Den frie kommentar er en del af ytringsfrihedens udøvelse. Under varetagelse af disse opgaver bør massemedierne anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse.

Under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over for udenforståendes krav om indflydelse på massemediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om massemediernes frie og uafhængige stilling. Brud på god presseskik foreligger endvidere, hvis en journalist pålægges opgaver, som er i strid med nærværende presseetiske regler.

En journalist bør ikke pålægges opgaver, der strider mod hans samvittighed eller overbevisning.

Reglerne omfatter det redaktionelle stof (tekst og billeder), som offentliggøres i den trykte presse, radio og fjernsyn samt i de øvrige massemedier.

Reglerne omfatter tillige annoncer og reklamer i den trykte periodiske presse og i de øvrige massemedier i det omfang, der ikke er fastsat særlige regler herom.

Reglerne omfatter omtalte og afbildede personer, herunder også afdøde personer, juridiske personer og lignende.

Reglernes indhold
A. Korrekte meddelelser
1. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
2. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
3. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
4. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
5. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.
6. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler.
7. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen.

B. Adfærd i strid med god presseskik
1. Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
2. Selvmord eller selvmordsforsøg bør ikke omtales, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig.
3. Ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede. Ved indsamling og gengivelse af billedmateriale skal der vises hensynsfuldhed og takt.
4. Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionel tekst. Tekst og billeder foranlediget af direkte eller indirekte merkantile interesser bør kun bringes, hvis et klart journalistisk kriterium taler for offentliggørelse.
5. Andres tillid må ikke misbruges. Der bør vises særligt hensyn over for personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser. Andres følelser, uvidenhed eller svigtende herredømme bør ikke misbruges.

C. Retsreportage
1. De under A og B anførte almindelige presseetiske regler gælder også for retsreportagen.
2. Reglerne for retsreportagen gælder også sagernes forberedelse, herunder straffesagers behandling hos politi og anklagemyndighed.
3. Retsreportagen bør være objektiv. På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten bør journalisten tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter. En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.
4. Det bør undgås at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre.
5. Sålænge en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig. Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig.
6. Der skal i videst muligt omfang følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.
7. Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke, hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.
8. En sigtet, tiltalt eller domfældt person bør forskånes for at få fremdraget en ham tidligere overgået straffedom, hvis den er uden betydning for de forhold, han nu er sigtet, tiltalt eller dømt for. I anden nyhedssammenhæng bør de mod en person tidligere rejste straffesager som regel ikke omtales.

Om journalisters brug af båndoptager

Brug af båndoptager er en god ide ved kritiske interviews, konfliktorienterede artikler eller ved emner, der kræver stor nøjagtighed.

Bånd gemmes i minimum fire uger efter offentliggørelse af historien. Det er tidsfristen for klager til Pressenævnet.

Alle kilder bliver før interviewet oplyst om, at båndoptageren er tændt.

Kilden er i sin ret til at få oplæst eller e-mailet de citater, der udvælges til historien. Kilden har adgang til at rette faktuelle fejl.