Log ind

Røverhistorier: Rockmusiker udgiver biografi med mange fynske anekdoter

  • Røverhistorier: Rockmusiker udgiver biografi med mange fynske anekdoter
    1 / 5
    Kasper Foss var i en årrække en af landets mest eftertragtede trommeslagere. Han turnerede konstant og glemte at stoppe op og finde sig selv i menageriet, før det var for sent. Foto: Yilmaz Polat
  • Røverhistorier: Rockmusiker udgiver biografi med mange fynske anekdoter
    2 / 5
    Kasper Foss ledte forgæves efter lp'er med Mike Tramp og Hotel Hunger, som han indspillede flere albummer med i 1990'erne. De fleste af de udgivelser udkom også kun på cd. Foto:Yilmaz Polat
  • Røverhistorier: Rockmusiker udgiver biografi med mange fynske anekdoter
    3 / 5
    Fredag i MobyDisc kommer Kasper Foss og fortæller om sin bog "Permanent Turbulens" og hans fortællinger fra Fyn/ Odense. Foto:Yilmaz Polat
  • Røverhistorier: Rockmusiker udgiver biografi med mange fynske anekdoter
    4 / 5
    Se promovideoen for "Permanent turbulens" med flere gamle billeder af Kasper Foss.
  • Røverhistorier: Rockmusiker udgiver biografi med mange fynske anekdoter
    5 / 5
    Fredag i MobyDisc kommer Kasper Foss og fortæller om sin bog "Permanent Turbulens" og hans fortællinger fra Fyn/ Odense. Foto:Yilmaz Polat

Trommeslageren Kasper Foss spillede i fem bands på samme tid, da han fik et nervesammenbrud i 2004. I sin aktuelle biografi "Permanent turbulens" ser musikeren tilbage på en karriere med opture, nedture og endeløse eskapader.

En tidlig morgen i august 2003 triller en dobbeltdækkerbus ind i bøgeskoven ved Skanderborg. Det er Mike Tramps turbus. De fleste bandmedlemmer sover tungt efter en koncert aftenen før og efterfest med alt, der hører sig til af alkohol og den slags stoffer, man ikke kan sy tøj af.

Trommeslageren Kasper Foss er den eneste, der er vågen. Han står op og begynder at tage sine flænsede cowboybukser af og fjerne sminke. Væk med alle kæderne med rocksymboler, som er en del af uniformen, når man turnerer i et rockband, og på med en pæn, spraglet skjorte og lyse, klædelige bukser.

- Der var så meget knald på i den periode, at jeg ikke begriber det i dag. Mike Tramp turnerede med ZZ Top, og den sidste koncert på turnéen var på Smukfest. Mens de andre sov rusen ud, gik jeg op og spillede koncert med Danser med drenge på Bøgescenen. De to verdener kunne nærmest ikke være længere fra hinanden, og efter koncerten skiftede jeg identitet igen. Det var på en måde ret skizofrent, og efter at have levet sådan i 20 år brændte jeg totalt sammen i 2004, siger Kasper Foss.

Han havde kørt for fuldt skrald nonstop fra 1985 til 2004 og fejlagtigt bildt sig selv ind, at succes betød mere end at være lykkelig.

- Da jeg langt om længe fandt ud af, at jeg ikke var lykkelig, kollapsede jeg i et nervesammenbrud. Fra den ene dag til den anden sagde jeg farvel til Hotel Hunger, Mike Tramp, Danser med drenge, Michael Falch og Sascha Dupont plus det løse. Det var en komplet kold tyrker. Da jeg kom til hægterne igen, fik jeg for første gang i mit voksenliv et rigtigt arbejde. Det var sgu lidt syret i starten, når der ikke var nogen, der klappede af en, når man havde udført en af sine pligter, siger Kasper Foss.

Ingen dyneløfteri

Han er på visit i Odense for at promovere sin biografi "Permanent turbulens", der handler om to årtier som trommeslager for et væld af danske bands. Meget passende foregår snakken om bogen i Moby Disc, hvor flere udgivelser med bandsene på Foss' cv er at finde på hylderne.

Kasper Foss ernærer sig i dag som fritidsmusiker. Og forfatter. For det er ham selv, der har skrevet de 400 sider proppet med anekdoter.

- Det er lykkedes mig at opleve ret mange mærkelige ting, og mange af de episoder har ligget og rumsteret i nogle år. Da jeg har gemt alle mine kalendere, kunne jeg genkalde alle de absurde, groteske og sjove oplevelser, selv om mange af dem ligger 25-30 år tilbage. Da først jeg gik i gang med at skrive bogen for to år siden, kom alle indtrykkene og minderne væltende. Selv om der på nogle sider kun stod: "Mandag 15. februar, job i Odense", har jeg formået at fremkalde mange historier, som egentlig var glemt, siger Kasper Foss.

Han lægger ikke skjul på, at alle kortene ryger på bordet. Man kan læse om voldsomme drukture, afhængighed af sovemedicin, seksuelle eskapader og konfrontationer med bandkolleger.

- Jeg har skrevet ærligt om alt. Dog har jeg siet en del dyneløfteri fra undervejs. Jeg konkluderede, at der ikke var nogen grund til at rippe op i, hvem der knaldede med hvem. Men jeg har udleveret mig selv på godt og ondt, og hvis ikke man har en vis portion selvironi, kan man ikke skrive sådan en bog. For hold nu kæft mand, hvor har jeg foretaget mig mange dumme ting. Jeg er musikbranchens svar på Klodshans eller Frank Hvam i "Klovn", siger Kasper Foss.

Kaos på Hotel Plaza

Da bogen var skrevet, kontaktede Kasper Foss en del af de musikere, der er omtalt. For at sikre sig, at han ikke gav et forvrænget billede af sandheden.

- Michael Falch er en af dem, der har haft bogen til gennemsyn. Fordi jeg skriver om den periode, hvor han virkelig drak igennem. Det var spændende at se, hvordan han reagerede, fordi jeg ret hudløst fortæller, at det hele sejlede lidt i den periode, fordi han gik lige rigeligt til de våde varer. Han kunne heldigvis genkende sig selv, og det var jeg sgu glad for. Lige som jeg sætter stor pris på, at han har skrevet forordet, siger Kasper Foss.

Der er en del fynske tilbageblik i bogen. Ikke mindst om Midtfyns Festivalen og opholdene på Hotel Plaza.

- Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har optrådt i Odense. I en periode gæstede jeg konstant Hansens Værtshus, Rytmeposten og Magasinet. Alligevel er det især Midtfyns Festivalen og Hotel Plaza, der fylder mest, da det der er en sammenhæng. De fleste af musikerne, der optrådte på festivalen, boede på Plaza. Der blev holdt nogle ekstravagante efterfester, som aldrig er blevet overgået. Hotel Plaza i Odense er på mange måder et af landets største "rock-hoteller", fordi danske og udenlandske musikere skabte ét stort kaos. Når man samler så mange rockbands og popstjerner i samme bygning, kan det kun gå galt. Der var virkelig knald på, siger Kasper Foss.

Karikeret rock-rolle

Da han fik fodfæste igen efter sit nervesammenbrud, gik det op for ham, at han et eller andet sted på rejsen havde mistet sin musikalske identitet.

- Jeg kunne sagtens spille Mike Tramp det ene øjeblik og Danser med drenge det næste. Men jeg havde glemt min egen musiksmag. Jeg havde sågar skilt mig af med mit stereoanlæg. Jeg lyttede kun til den musik, jeg skulle forberede til næste tur og næste tur igen. At jeg var på afveje, fik jeg understreget for nyligt, da jeg fik tilsendt et billede af mig selv med Mike Tramp-bandet. Det slog mig, at jeg så helt forkert ud i forhold til de andre. Jeg så karikeret ud i mit rock-gear, fordi jeg slet ikke er den hårde rock-type. Men jeg påtog mig rollen. Foruden alle de andre roller. Og på et tidspunkt kunne jeg ikke kapere flere roller, siger Kasper Foss.

Rollen som forfatter passer ham dog glimrende. Stoltheden over "Permanent turbulens" fylder godt i Moby Disc, hvor bogen allerede står på hylden.

- Jeg er blevet enormt grebet af at skrive. Det føles på mange måder på samme måde som at skrive musik. Det kommer fra det samme kreative center, og jeg har tænkt mig at fortsætte med at skrive. Ikke for at tjene penge på det, men fordi jeg har lyst. Det hænger meget godt sammen med mit gamle ordsprog, der er vendt på hovedet: Hvis ikke man er lykkelig, hvad skal man så med succes", siger Kasper Foss.

  • Michael Bager

    Af:

    Reporter på Odenseredaktionen, musikredaktør og flittig skribent til rejsemagasinet Siesta. Født i Aars, Himmerland, i 1977 og bosat på Fyn siden 2004. Har kone, der er læge på OUH, samt to døtre. Jeg er glødende AaB- og Arsenalfan, men hepper på OB i alle kampe, hvor de ikke møder nogen af de nævnte hold. Jeg elsker alt fra hiphop og heavy til punk og rendyrket rock. Jeg har i mine 10 år på avisen interviewet musikere som Tom Jones, Robert Plant, Slash, Sinéad O'Connor, Macy Gray, Bryan Adams, Chris Cornell, Cliff Richards, Dr. John, Gavin DeGraw, James Last, Jeff Beck, Kevin Costner, Manic Street Preachers, Santana, Suede, The National og Travis m.fl. Blandt danske bands mangler jeg kun C.V.Jørgensen og Kim Larsen for at have interviewet samtlige af mine hjemlige helte.

Mere om emnet

Se alle

Uddrag fra "Permanent turbulens"

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere