Log ind

Politisk kamp i Odense: Hvor hårdt skal kontanthjælpsmodtagere have det?

  • Politisk kamp i Odense: Hvor hårdt skal kontanthjælpsmodtagere have det?
    1 / 2
    Cæcilie Crawley (S): - Venstres forslag kan reelt ikke lade sig gøre, og det viser mig, at partiet ikke kan skaffe lige så meget velfærd som os uden at hæve skatten. Derudover´er det grimt, at Venstre vil have de fattigste til at betale for velfærden.
  • Politisk kamp i Odense: Hvor hårdt skal kontanthjælpsmodtagere have det?
    2 / 2
    Bo Libergren (V): - Når vores nabokommune, Kerteminde, kan nå et væsentligt bedre resultat, siger det mig, at der er potentiale for at gå hårdere til stålet, når det kommer til at stille krav til kontanthjælpsmodtagerne om at arbejde. Arkivfoto: Robert Wengler

  • Venstre og DF vil i deres budgetforslag spare 70 millioner kroner over fire år ved at stille større krav til kontanthjælpsmodtagere med problemer. Men det kan man ikke bare, siger forvaltningen.
  • S og SF kritiserer - man sparker til mennesker, der ligger ned.

En af de store spareposter på Venstre og Dansk Folkepartis alternative budget kan ikke lade sig gøre, mener Beskæftigelses- og Socialforvaltningen.

Hvorfor kommer vi tilbage til lige om lidt.

Venstre har kigget mod Kerteminde, der skiller sig markant ud på landsplan ved at have undtaget få kontanthjælpsmodtagere fra den såkaldte 225-timersregel. Helt præcist 13 procent mod Odenses 58 procent.

Fritaget fra 225-timersreglen

Kontanthjælpsmodtagere, der ikke arbejder 225 timer på et år, kan få nedsat eller helt miste deres ydelse. Der er store forskelle på, hvor mange, der fritages for 225-timersreglen på grund af for eksempel sygdom eller misbrug, men landsgennemsnittet ligger på 58 procent - samme tal som Odense Kommune. Kerteminde Kommune ligger sammen med Halsnæs og Læsø markant lavt - her er kun 13 procent af kontanthjælpsmodtagerne fritaget.Jo flere der er fritaget, des færre bliver ramt af økonomiske sanktioner. En ugift kontanthjælpsmodtager kan miste mellem 508 og 1.016 kr. pr. måned, en gift kontanthjælpsmodtager kan miste helt op til 14.808 kroner om måneden.

Det er jobrådgiverne i de enkelte kommuner, der afgør, hvorvidt en kontanthjælpsmodtager kan undtages fra 225-timersreglen. En undtagelse gælder tre måneder og kan herefter fornyes igen og igen, hvis vurderingen er uændret.

Man kan blive undtaget, hvis man for eksempel er fysisk eller psykisk syg eller har et misbrug. Jo færre, man har undtaget, jo flere bliver ramt af økonomiske sanktioner og kan miste kontanthjælpen, hvis de ikke arbejder 225 timer på et år. Og det vil spare kommunen penge.

Odense ligger på landsgennemsnittet, men kunne kommunen være skrappere over for kontanthjælpsmodtagerne og komme ned på halvdelen af Kertemindes niveau, ville man reelt kunne spare 70 millioner nettokroner, mener Venstre.

Kan ikke lade sig gøre

Den betragtning er der imidlertid flere problemer med.

Socialdemokraten Cæcilie Crawley, medlem af Beskæftigelses- og Socialudvalget, har spurgt i forvaltningen, hvorfor man ikke gør som i Kerteminde. Og i svaret fra administrerende direktør, René Junker, viser forhindringerne sig:

- Alle jobrådgivere skal foretage en individuel vurdering af den enkelte borger. Det er derfor ikke muligt at fastsætte et niveau for, hvor mange eller få der skal fritages for 225-timersreglen. Det vil være i strid med lovgivningens intentioner, skriver han og fortsætter:

- Skal denne besparelse kunne realiseres, vil det kræve, at målgruppen af borgere på kontanthjælp vil ændre sig markant, således at færre undtages. Med andre ord vil det kræve, at Odense i fremtiden vil få nogle borgere på kontanthjælp med færre barrierer, end dem vi har i dag.

Kerteminde-grebet lader sig altså ikke lige sådan gøre.

Sparker til folk der ligger ned

Cæcilie Crawley mener, at det, Venstre og DF er ude i, svarer til den ulovlige besparelse, som skabte så meget ballade i Børn- og Ungeforvaltningen for år tilbage, at det kostede direktøren jobbet:

- Man kan ikke bare bestemme, at et niveau skal være lavt, når der er tale om individuelle vurderinger. Det må man ikke - det er ulovligt. Og for mig viser det, at Venstre ikke kan skaffe lige så meget velfærd som os uden at hæve skatten. Derudover er det grimt, at Venstre vil have de fattigste til at betale for velfærden.

Samme holdning har SF's Brian Dybro:

- Venstre sparker til nogle, der ligger ned. Fagfolk har vurderet, at her er nogle mennesker, der har så store sociale problemer, at de ikke kan arbejde og derfor skal fritages for 225-timersreglen. Den vurdering kan Venstre ikke bare feje af banen.

For blødsøden

Arkitekten bag det alternative budget, Venstres Bo Libergren, erkender, at man ikke må sætte konkrete mål, "men vi må godt kommunikere, om vi skal være large eller håndhæve reglerne efter hensigten," som han siger.

- Hvorfor tror du ikke, at man håndhæver reglerne efter hensigten i dag?

- Når vores nabokommune, Kerteminde, kan nå et væsentligt bedre resultat, siger det mig, at der er potentiale for at gå hårdere til stålet, svarer han.

Bo Libergren ønsker ikke at forholde sig til, at Kerteminde skiller sig markant ud på landsplan og på Fyn. Og at Odense ligger lavere end gennemsnittet for seks-byerne, kan man ikke bruge til noget.

- Odense ligger med meget store forsørgelsesudgifter. Og derfor er det et naturligt fokus at se på, hvor man - ved at stramme op - kan overføre midler fra forsørgelse til velfærd. De andre store byer, især København og Aarhus, har et betydeligt højere indtægtsgrundlag end Odense, og derfor skal vi have mindre udgifter, siger Bo Libergren.

- Det undrer mig ikke, at Socialdemokratiet forsøger at slå plat på det her. Er det fordi, partiet mener, at man ikke skal håndhæve reglerne så kontant, som det er muligt? Vi tror på, at vi med et forsigtigt skøn kan blive bedre til at håndhæve reglen og dermed frigøre flere penge til velfærd. Og vi ved, at det at få folk ud på arbejdsmarkedet, er den bedste måde at hjælpe dem på, siger han.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på Odense Redaktionen. Skriver om lidt af hvert, blandt andet socialt udsatte, psykisk sårbare og interessante menneskeskæbner. Kan specielt godt lide fortællende journalistik. Har skrevet to bøger, om Klaus Riskær (2005) og Remee (2010).

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere