Log ind

Opsangen fra Larsen

  • Opsangen fra Larsen
    Ifølge Kim Larsen går Odenses politikere mest op i at bygge kontorhuse, diskutere multikulturhuse eller at brolægge hele byen. Almindelige mennesker har de glemt, og en dag lavede Larsen sin egen lille protest:"Da de var ved at brolægge endnu en af pladserne herinde i city, gik jeg en dag hen og nappede en af brostenene. - Hva' fa'en laver du, Larsen, spurgte en af brolæggerne, stjæler du?. - Nej, svarede jeg, men jeg har faktisk betalt en million i skat for denne her, så nu synes jeg, at det er min".
  • Opsangen fra Larsen
    Ifølge Kim Larsen går Odenses politikere mest op i at bygge kontorhuse, diskutere multikulturhuse eller at brolægge hele byen. Almindelige mennesker har de glemt, og en dag lavede Larsen sin egen lille protest:"Da de var ved at brolægge endnu en af pladserne herinde i city, gik jeg en dag hen og nappede en af brostenene. - Hva' fa'en laver du, Larsen, spurgte en af brolæggerne, stjæler du?. - Nej, svarede jeg, men jeg har faktisk betalt en million i skat for denne her, så nu synes jeg, at det er min".

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Popsangeren, der flyttede hertil for otte år siden, er rasende over, at der skal spares på skolefritidsordningerne. Men Kim Larsen harcelerer også mod Odenses udvikling, som han kalder for by-indvikling. Ingen er fredet. Slet ikke Anker Boye

Annonce

Kim Larsen elsker Odense. Eller rettere:Han elsker byens borgere, gadelivet og de ting, der stadig får ham til at være en "langtidsturist i byen", som han siger.

Men han elsker bestemt ikke Odenses politikere.

Slet ikke, faktisk. Og i særlig grad ikke Odenses borgmester Anker Boye, som Kim Larsen synes ligner en "laktaske".

Midt i Odenses 252 millioner kroners spareplan har Kim Larsen fået nok. Danmarks mest folkekære sanger giver nu en en regulær opsang til byen:

Odense ligger på halen for bolighajer, kapitalister og de "smarte drenge", som han siger.

Politikerne tænker mest på prestigeprojekter som et multikulturhus - "hvad i alverden skal vi dog med det? Jeg kan da bare spille på torvet".

Og byen har glemt de helt almindelige mennesker i den udvikling af Odense, som Kim Larsen kalder for "by-indvikling".

En dobbelt fadæse

Konkret er Kim Larsen vred over de foreslåede besparelser på skolefritidsordninger, der især rammer privatskoler, hvor forældrebetalingen skal stige kraftigt:

- Fadæse nummer et er, at alle huslejer i den indre by her i Odense er skruet så højt op, at almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo her. Derfor er der ikke noget naturligt liv i baggårdene for de få børn, der stadig er herinde. Og derfor er der så at sige ingen kommuneskoler herinde. Fadæse nummer to er så, at politikerne nu vil skære i skolefritidsordningerne, hvor børn i dag så ellers finder deres kammerater. Det er mageløst. Og håbløst, siger Kim Larsen, der selv er far til to små drenge, hvor den ældste netop er begyndt på en privatskole i centrum.

Han er en spændstig 56-årig mand, klædt i sort T-shirt, amerikanske gummisko og en intensitet, ja næsten vildskab, i øjnene. Og den dér brede flab, som hele Danmark mest kender fra skønsangene, og som i aftes sang i Den Fynske Landsby.

Men nu skælder munden ud:

- Man betaler en masse i skat til noget, som man ikke vil have. Og jeg tror ikke, at jeg er den eneste i Odense, der har den fornemmelse. Vi får det forkerte.

Folk jaget bort

Siden Kim Larsen flyttede til Odense i 1994, har han boet i lejlighed i HCA-kvarteret med gangafstand til torve og pladser. Ikke ulig det Danmark, som han hylder i sine sange. Den tid, hvor der stadig var en slagter, en bager, en købmand eller et ismejeri henne om hjørnet.

- Det, der betyder noget for politikerne her i byen, er en forpulet ny banegård, nogle forpulede brosten, et forpulet nyt multikulturhus, som ingen har bedt om, men som politikerne kan prale ad. De kan bygge kontorhuse og brolægge hele byen, men almindelige mennesker er jaget bort, siger Kim Larsen.

Byindvikling

Kim Larsen er glad for at bo i Odense. Men det skyldes byens forfædre, der byggede den gamle banegård, det tætte kvarter omkring Sortebrødre Torv og de almindelige mennesker i byen.

-Da jeg var flyttet her til Odense, fandt jeg hurtigt svømmehallen på Klosterbakken; en smuk, gammel bygning. Flinke bademestre kom hen med et stykke sæbe, sagde "goddag, goddag" og spurgte, om de skulle skrubbe mig på ryggen, før jeg skulle ind og svømme. Pragtfuldt. I dag får jeg et eller andet computerkort stukket i hånden, og bademestrene er væk fra omklædningsrummet.

- Og ved du, hvor de er henne?De sidder derhjemme på overførselsindkomst, du. Så det koster faktisk kommunen det samme, som hvis de stadig var der. Er det smart?

Spørger Kim Larsen, der er forstemt over udviklingen i bymidten:

- Det er by-indvikling: Der er ingen butikker, der handler med mad.Der er ikke noget nærmiljø. Det har "de" fået afskaffet. Om lidt skal jeg helt ud i en af forstæderne for at hente en guitar, der skulle stemmes. Før boede guitarmanden henne i Nedergade, indtil huslejen blev for høj. Money talks, det er hvad, det går ud på.

Siger Larsen.

Han har meget på hjerte, også den afstand, som han føler, at der kommet mellem borgere og politikere i Odense.

- Jeg kommer tit forbi Giersings Realskole om morgenen. Og der har jeg set, at hundredevis af børn krydser vejen, mens der er skolepatrulje. Men der er ikke noget fodgængerfelt. Så en dag, da jeg kom hjem, ringede jeg op til kommunen for at få fat i en, der havde med fodgængerfelter at gøre. Efter at have været kommet igennem cirka 30 telefonsvarere nåede jeg frem til en mand, som sagde, at der ikke var noget fodgængerfelt, fordi "det ville skabe falsk tryghed". Hvorfor pokker har de så lyskurve og fodgængerfelter i resten af byen? Fortæl mig det!

"Beskat kædebutikker"

Hvis Kim Larsen var borgmester i Odense, ville han beskatte de store supermarkeder og alle kædebutikkerne benhårdt, så de forsvandt ud af byen, så der igen blev plads til de små detailforretninger som en isenkræmmer eller en grønthandler.

- Og så ville jeg bekæmpe alle de bolighajer - ja, det ord bruger jeg altså stadig - der har skruet huslejen så højt i vejret, at ingen almindelige familier har en kinamands chance for at bo her. Det er noget, som jeg overhovedet ikke kan forstå:Der har været en socialdemokratisk forvaltning her i byen siden før krigen. Og hvad gør de? Ingenting. Jeg ville sige:"Bolighajer, get out of town!", siger Larsen.

"Hvad er rentabelt?"

Kim Larsen genkalder sig hurtigt de gamle socialdemokratiske ledere, Thorvald Stauning og Louis Pio, som nogle, der "ikke spurgte om de havde lov til deres kamp". Og han efterlyser Staunings og Pios mod og vilje til at få forandring.

For eksempel i den aktuelle besparelsesdebat om, hvor højt et serviceniveau, som Odense Kommune har råd til. Om nedskæringerne over for børn og unge:

- Når jeg hører politikere omtale de gamle som "for dyre" og for "at ligge ungdommen til byrde", bliver jeg rasende. Det er en sjofelhed, mafiametoder og en hån mod folk, der har arbejdet og betalt skat i 60 år. Hvad bilder de sig ind, de politikere?

- Det er det samme, som når de ude på Fyn snakker om at lægge små skoler sammen, fordi de "ikke er rentable", som de siger. Hvad er det for noget? "Rentable" i forhold til hvad? Iforhold til nærmiljøet, eller hvor folk lever? Det er det rene fup og svindel, siger han.

"Laktasken" Boye

Kim Larsen er vred over, at det, han kalder for "folkelige goder, der burde være en selvfølge", forsvinder én efter én. Og han ser rødt, når han ser eller hører Odenses borgmester, Anker Boye:

- Jeg fatter ikke, at Anker Boye kalder sig socialdemokrat. Han er da konservativ. Engang var Socialdemokratiet et parti, der beskyttede den lille mand. Sådan er Anker Boye ikke. Han er kun borgmester for de stærke.

- Jeg kalder ham en laktaske. Jeg siger ikke, at han er en laktaske, for så får jeg bare en injuriesag på nakken, og det gider jeg ikke. Men jeg siger, at jeg synes, at han ligner en laktaske. Du ved; den ser så nydelig ud, men der er ikke ret meget i den, siger Kim Larsen.

Første gang han kunne stemme ved et byrådsvalg i Odense var i 1997, og da besluttede Kim Larsen at stemme på Per Berga Rasmussen fra Enhedslisten, for han var da "den eneste, der ikke talte som alle de andre".

Først senere gik det op for Larsen, at Enhedslisten havde lavet et valgforbund med Socialdemokratiet og SF, så hans stemme på Berga reelt gik til - netop - Anker Boye...

- Jeg var grædefærdig, mand. Og det er jeg sådan set stadigvæk.

  • fyens.dk

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere