Log ind

Odenses budget: Færre kroner til hullede veje og slidte skoler

  • Odenses budget: Færre kroner til hullede veje og slidte skoler
    Der bliver længere mellem kraner og håndværkere ved de kommunale bygninger i Odense, efter anlægsbudgettet bliver skåret på grund af en regnefejl. Her er det Vestre Skole, der tidligere blev renoveret. Arkivfoto: Robert Wengler
  • Odenses budget: Færre kroner til hullede veje og slidte skoler
    Der bliver længere mellem kraner og håndværkere ved de kommunale bygninger i Odense, efter anlægsbudgettet bliver skåret på grund af en regnefejl. Her er det Vestre Skole, der tidligere blev renoveret. Arkivfoto: Robert Wengler

De kommende års budgetter rummer færre penge til vejreparationer, skolerenoveringer og nybyggeri efter regnefejl. Jegind er bekymret, Rahbæk Juel er fortrøstningsfuld.

De kommende år bliver der færre millioner til at lappe asfalt og renovere skoler og daginstitutioner. Og til at bygge helt nyt. Altså de såkaldte anlægskroner.

Det bliver konsekvensen, efter et enigt Økonomiudvalg har sagt ja til et budgetforslag, hvor en regnefejl på et trecifret millionbeløb krævede politiske sparebriller i et budget, som borgmester Peter Rahbæk Juel (S) ellers allerede havde glædet sig over, blev uden de seneste års massive besparelser.

Næste uges forhandlinger

Det budgetforslag, Økonomiudvalget nu er enedes om, skal i næste uge behandles af det samlede byråd.Det sker onsdag den 20. september.

Torsdag ventes forhandlingerne at fortsætte og måske også nå en ende med underskrifter og budgetforlig.

Den endelige, formelle vedtagelse af budgettet sker på byrådsmødet onsdag den 11. oktober. 

 

- Det vigtigste for mig er, at vi ikke skal ud og skære i velfærden. Vi kunne sagtens bruge flere penge på anlæg, men det er en prioritering, og det er vi ærlige omkring, siger Rahbæk Juel.

Det er to prognoser for udgifterne til blandt andet kontanthjælp og førtidspension, der ved en fejl er blevet forvekslet, og som har efterladt et hul i budgettet på op til 136 millioner kroner om året. Det har især ramt resultatet af driften og kommunens kassebeholdning hårdt og altså gjort det nødvendigt at finde millioner andre steder i budgettet for at få enderne til at nå sammen i 2020 og 2021.

Løsningen er blandt andet over de næste to år at skære 100 millioner kroner af en pulje til engangsinvesteringer i for eksempel anlægsprojekter, at sænke opsparingskravet til anlæg med 50 millioner årligt og lægge 40 millioner kroner, der ellers i en anlægsreserve stod klar til brug, i kommunekassen.

Enormt efterslæb

Og selv om Venstres Jane Jegind har nikket ok til budgetforslaget, så er hun bekymret.

- Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal passe på den nære velfærd, men det er meget mere end hænder. Velfærd er også at kunne aflevere sine børn i en skole og daginstitution, hvor indeklimaet er i orden, og hvor det ikke regner ind, og at også ældre kan gå på fortovene uden at være bange for at falde over fliser, der ligger hulter til bulter, forklarer Jegind, der langt fra føler sig overbevist om, at det er klogt at skære så dybt i anlægskronerne.

- Rapport på rapport har dokumenteret, at vi har et enormt efterslæb på vedligehold af både veje og bygninger, og det går altså ikke væk, hvis bare man lukker øjnene, konstaterer hun.

Hvad skal man gøre i stedet?

- Jeg har indgående spurgt embedsværket med borgmesteren i spidsen ind til, om det her budget er robust nok. Og det har jeg fået at vide, at det er, så det er jeg nødt til at forholde mig til. Selv om jeg har mine bekymringer.

Dem deler Peter Rahbæk Juel imidlertid ikke.

- For det første kommer vi ud af en periode, hvor vi har brugt mange penge på anlæg med byggeriet af for eksempel Odeon, omlægningen af Thomas B. Thriges Gade og også letbanen. Så det er helt naturligt, at anlægsniveauet falder lidt. Og for det andet rokker det her ikke ved, at vi fortsat har millioner afsat til løbende vedligehold af veje og bygninger. De penge kommer vi et rigtig godt stykke hen ad vejen med, mener borgmesteren.

Penge på papiret

En anden ændring, der også skal få Odenses budget i en bedre balance, er statens såkaldte finansieringstilskud. Det er penge, der blandt andet fordeles på baggrund af de enkelte kommuners økonomiske situation. Tilskuddet har de seneste år bidraget med omkring 180 millioner kroner årligt til Odenses indtægter, men pengene har ikke på forhånd været lagt ind i budgettet. Det bliver de nu med 45 millioner hvert år.

Men heller ikke den del er Jane Jegind begejstret for.

- Der er en fornuftig tradition for ikke at indregne pengene i budgettet, for vi ved jo ikke, om vi får dem. Men det gør man så nu, selv om det kun er penge på papiret, konstaterer hun:

- Kommer det næste byråd (efter novembervalget, red.) i problemer, så har de ikke den buffer. Og der bliver i hvert fald ikke plads til flere regnefejl.

Flere andre kommuner budgetterer med finansieringstilskuddet, og Rahbæk Juel påpeger, at Odense Kommune med beslutningen går fra at have været meget forsigtige til at være almindeligt forsigtige.

Odense Kommunes samlede budget rummer omkring 12 milliarder kroner.

  • Ahlmann-Jensen_Camilla_(2015)_013

    Af:

    Journalist på Odense-redaktionen, hvor jeg de fleste dage skriver om børne- og ungepolitik. Jeg blev uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2006 og har skrevet ord i aviser som Politiken og Nyhedsavisen, inden jeg i 2007 tog fat på Fyens Stiftstidende. Jeg bor i Odense sammen med min kæreste og vores to døtre.

Mere om emnet

Se alle
5
Odenses budget: Anlægspenge kan være med til at redde regnefejl

Odenses budget: Anlægspenge kan være med til at redde regnefejl

26
Odenses budget: Regnefejl kan kræve nye besparelser

Odenses budget: Regnefejl kan kræve nye besparelser

Økonomichef: Der kan ske fejl

Økonomichef: Der kan ske fejl

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere