Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Oaser, cykelruter og letbane: Odense Havn skal være rammen om det gode liv

Oaser, cykelruter
og letbane: Odense
Havn skal være rammen
om det gode liv

Annonce:

Hårsaksen

Her kan børnene blive klippet på den søde BON BON elefant eller hundeprutten.

Byplanlægger Hjørdis Brandstrup fokuserer på at skabe rum for at leve "det gode liv".
Foto: Yilmaz Polat

Artiklen er hentet i arkivet

I jagten på gode skatteborgere skaber politikere og byplanlæggere grønne oaser, cykelruter, plads til en letbane og til kulturen, så du kan leve det gode liv i byerne.

Odense er ingen undtagelse. På havnen er politikere og byplanlæggeres forsøg på at skabe rammerne for et godt liv ved at materialisere sig.

Høje, flotte basketballspillere, der kan dunke, må man drømme sig til en råkold mandag på Havnepladsen i Odense.

Her er goldt. Et tyndt lag is dækker det mørke vand rundt om en kommende attraktion ved Stenfiskerkajen over for pladsen.

Håndværkere i skriggult termotøj ligger på knæ og hamrer på belægningen rundt om det tomme bassin. Det skal fyldes med klorvand til foråret, når de første gæster får lov til at springe i det nye Odense Havnebad.

Vi møder forsker i by og kultur Hjørdis Brandrup Kortbek fra Syddansk Universitet på promenaden midt imellem to af havnens vigtigste attraktioner, der skal sørge for, at byens borgere kommer til havnen for at fordrive tiden og nyde livet.

Det er byudviklingen, der afspejler tidens forestilling om det gode byliv.

I det 21. århundrede handler det især om at skabe plads til oplevelser sammen med andre, til det rigtige miks af kulturelle tilbud, til grønne områder, hvor borgerne kan slappe af og hænge ud.

Samtidig skal den moderne by være indrettet, så borgerne kan komme i ekspresfart fra den ene ende til den anden på cykel, med offentlig transport eller i bil.

Det er på de bastioner, der kæmpes på lige nu storbyerne imellem. Også i Odense.


- Det handler blandt andet om at få skabt urbane miljøer. Det er især vigtigt, at byerne også kan tilbyde et liv, der er rigt på oplevelser, i det offentlige rum. Det kan være på mødesteder som havnepladsen, hvor der er lagt op til, at der er forskellige typer arrangementer. Der skal være kulturel og social mangfoldighed, siger Hjørdis Brandrup Kortbek, postdoc. på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

Offentlige rum og privatliv

Vi går videre ad promenaden på Odense Havn. Den er belagt med beton, der er trapper og gadelygter i rustent jern. Byggematerialer, der har været en del af byens stilmæssige vartegn, siden universitetet fra 1971 blev bygget op i rust og beton på en mark i byens udkant.

Vi er nået til den afdeling af det maritime byområde, hvor beskedne forhaver til lejligheder i stakkevis grænser op til andre mindre pladser, hvor kun en lav hæk markerer skillelinjen mellem det offentlige og det private rum. Der er små tanger mellem hækken og gangstien, hvor de, der promenerer ved vandet, kan boltre sig.

Der er de sorte bobler, der skyder op af blød asfalt i et symmetrisk mønster, som indbyder især børn til tagfat og balancegang. Bænke, der nærmest vokser op af betonunderlaget. For enden af promenaden er der også en lille havn for gule vandcykler, der lejes ud om sommeren. Den ser dog noget midlertidig ud med interimistiske hegn og planter i flytbare kummer.


Havnen er langtfra færdig med at definere sig selv som et nyt, levende område af byen.

- Der sker en gentænkning af det industrielle, nu i et kulturelt perspektiv i de større byer. I dag er det kulturelle det, der skal være løftestang for økonomien i en kommune som Odense. Det skal være med til at tiltrække den kreative klasse - de mennesker, der lige nu anses for at være dem, der kan skabe mere vækst i byen, siger Hjørdis Brandrup Kortbek.

Vi runder de domiciler, der huser reklame- og it-bureauer og andre erhverv, der markerer slutningen på den nyere bebyggelse på Den Gamle Havnekaj i den kunstigt anlagte havn.

Netop den blanding - et rendyrket kinderæg af noget privat, lidt erhverv og så de offentlige steder med plads til at lege eller hænge ud og nyde livet - er kendetegnende for nyere byudvikling. Det danner dynamiske miljøer, der tiltrækker de ressourcestærke borgere, man gerne vil have til kommunen. Den kreative klasse, der har skattekroner med og bidrager til at fortælle historien om det gode liv i deres by.

Det er også den fordeling, byplanlæggere i Odense tegnede ind i planerne for havnen, der i dag både har ungdoms-, og andelsboliger, privatejede lejligheder, plads til erhvervslivet og et spirende kulturelt univers, der endelig er ved at slå rod der, hvor industri førhen fortalte historien om en by for arbejderklassen.

Industri flyttede

Ankerpladser til containerskibe, kranerne, de store pakhuse, de tilhørende transportsystemer og maskinparken er fortid på havnen. De er flyttet, og transportmønstrene har ændret sig.

Derfor har byplanlæggere siden slutningen af 1990’erne og i begyndelsen af det 21. århundrede haft havneområder, ikke bare i Odense, men i en hel række af landets store byer, hvor de har kunnet boltre sig frit og skabe den rigtige kobling mellem de miljøer, bymenneskerne i dag drømmer om at færdes i. Ikke alle steder er det lykkedes. I Nyborg har de for eksempel helt glemt at give plads til erhvervslivet og offentlige pladser. Det er blevet et parcelhuskvater bygget tæt og i lag.

På Odense Havn er de store og små pladser ikke videre indbydende i kulden. Vi skutter os og slutter rundturen indenfor i Nordatlantisk Hus på Byens ø. Det åbnede i november 2013. Et foreløbigt arkitektonisk fyrtårn på havnen og en smeltedigel, der indeholder det, der fortæller den rigtige historie om det nye område, mener Hjørdis Brandrup Kortbek.

Ved siden af huset ligger ”Contained Art”, et kunstprojekt med lokale kunstnere, som holder til i en flok containere. Der er beachvolley-banen på den anden side. Og så er der det nye kollegium for studerende fra Norden.

Der er hvid dug på cafébordene i Nordatlantisk Hus. I rummet ved siden af caféen er de i gang med at forberede en ny udstilling. Her er dejlig varmt.

- Stedet her rummer det hele. Det passer perfekt ind i den nye fortælling om livet på havnen. Og det gode liv i byen i det 21. århundrede. Det er placeret midt i det rå miljø, tæt på kreative iværksættere fra blandt andet ”Contained Art”. Huset repræsenterer samtidig noget genkendeligt med den nordiske kultur. Og alligevel er der noget fremmedartet. Det har en vis kulturel kvalitet. Det repræsenterer værdier, som mange fra den såkaldt kreative klasse finder attraktive, siger Hjørdis Brandrup Kortbek.

- De kan lide det rå og uplejede sat sammen med det mere ordnede caféliv. De kan lide kulturel mangfoldighed. Og de kan lide, at forskellige generationer og forskellige samfundslag mødes.

Foreløbig er Nordatlantisk Hus også en af havnens helt store successer med fuldt booket søndagsbrunch og velbesøgte kulturelle arrangementer.

Happy Cities

I den anden ende af byen mødte Stiftstidende tidligere i januar den engelske byforsker Sam Wren-Lewis inde bag rust og beton på Syddansk Universitet.

Anledningen var en konference om ”De gode liv”, hvor forskere fra ind- og udland var samlet for at give et kvalificeret svar på, hvad det egentlig er, der gør os mennesker lykkelige.

Sam Wren-Lewis er en af dem, der peger på, hvor afgørende vores omgivelser er - og dermed også byens rum og byudvikling. Han arbejder for den engelske organisation Happy Cities. De hjælper byer med at udvikle sig i en retning, der understøtter et lykkeligt liv for borgerne.

- Vi undervurderer ofte den påvirkning, omgivelserne har på, hvordan vi har det. Det er ikke bare noget, der er rart at kigge på. Det har vist sig, at det er afgørende for en befolknings lykke, siger Sam Wren-Lewis.

Han har målt på det sammen med sine kolleger. Og forskningen viser blandt andet, at når vi opholder os i grønne områder, får vi mindre stress og bliver i bedre humør. Det er også velkendt, at arkitektur med æstetik for øje har en god effekt på humøret og stemningen blandt de mennesker, der kigger på.

- Omgivelserne er ikke det første, folk tænker på, når vi spørger om, hvad de sætter pris på i deres by. Men det afslører sig, når vi stiller spørgsmål om, hvornår de finder glæde. Det er, når de for eksempel mødes med andre i de grønne områder eller andre steder, hvor der er mulighed for at socialisere i det offentlige rum, siger Sam Wren-Lewis.

Den engelske byforsker har også en anden afgørende pointe i forbindelse med det gode liv i byerne:

- Mennesket er bygget til at indgå i sociale sammenhænge. Det er relationerne til andre mennesker, der giver livet mening. Derfor skal byen understøtte borgernes mulighed for at engagere sig i fællesskaber.

En glædespatrulje

Når rammerne er på plads, er det tid til prikken over i’et: Historien om det gode liv i byen skal sælges.

- De gode historier skal fortælles, så alle ved det. Der kræver, at borgerne er med til at udvikle byrum og projekter, der fremmer det gode liv. Og det gælder om at finde ambassadører, der kan fortælle den gode historie. Der skal sendes en glædes-patrulje af sted, siger Sam Wren-Lewis.

Han understreger, hvor vigtigt det er, at politikere og byplanlæggere undersøger, hvad borgerne egentlig mener om byen, inden de sætter stregerne til i lokalplanerne.


Sam Wren-Lewis og hans organisation arbejder også med at indsamle data, der afslører, om borgerne efterspørger flere grønne områder, flere åbne pladser, bedre transportmuligheder eller et bedre caféliv, før de rådgiver byplanlæggere til at lade byen udvikle sig i en bestemt retning.

Det gode liv er aldrig statisk

På et kontor på Odense Rådhus lige midt i byen sidder Carsten Henriksen, chef fra bystrategisk stab i Odense Kommune. Her har man også undersøgt, hvad borgerne mener kan gøre livet i byen bedre, inden man gik i gang med at planlægge det nye stykke by, der skyder frem af den gamle Thomas B. Thriges Gade.

I 1960’erne handlede det om at kommer hurtigt til og fra arbejde. Derfor blev Thomas B. Thriges Gade anlagt og midtbyen skåret igennem i et sabelhug, da den stod klar i 1970. Men det var i slutninngen af den periode, hvor det gode liv blev forbundet med at kunne komme hurtigt på arbejde og hurtigt hjem til parcellen igen.

Fra 1970’erne begyndte en ny udvikling mod det, byplanlæggere i dag arbejder med. I dag skal byerne være for mennesker.

- Derfor gennemførte vi også bylivsundersøgelser både i 1988 og i 1998. Vi har blandt andet spurgt folk om, hvad de kommer til byen for, og hvad de mener, et godt opholdsrum i byen bør rumme. Undersøgelserne viser klart, at byen er gået fra at være et sted, man kommer til for at handle, til at nu at være et sted, hvor man også opholder sig, fortæller han.

Byens rum er i højere grad blevet et sted, hvor borgerne lever livet. Derfor er caféliv og inspirerende legepladser og byrum efterspurgte i den slags undersøgelser.

Carsten Henriksen peger hen på et lille bord, hvor en bog af en af de helt store inspirationskilder til moderne byudvikling i nyere tid er lagt frem. En bog af Jan Gehl.


- I dag arbejder vi med at bygge byrum, hvor folk kan opholde sig. Steder, hvor de både kan bo, arbejde og være, siger Carsten Henriksen.

Han understreger, at hurtig transport stadig er et kerneområde, der er tæt forbundet med livskvalitet.

- I dag vil folk bare have flere valgmuligheder. Derfor arbejder vi med letbanen, vi arbejder med bedre infrastruktur for cykler, fordi vi tror, vi får flere cykler på grund af udviklingen inden for el-cykler, og vi arbejder med mulighederne for de automatiske biler, som også vil fylde fremover, sigerbyplanlæggeren.

Han erkender dog, at der er ikke plads til det hele.

- Derfor må vi prioritere. I Odense midtby, hvor vi bygger på Thomas B. Thriges Gade, har fodgængerne første prioritet, mens cyklister og letbanen har anden prioritet, siger Carsten Henriksen.

Dét, der skal til

Tilbage til cafébordet i Nordatlantisk Hus og til by- og kulturforsker Hjørdis Brandrup Kortbek. Udviklingen af rammerne for det gode liv på havnen og i byen 2016 er i fuld gang. Der bygges stadig.

- Det, vi forbinder med det gode liv, udvikler sig hele tiden. Men hvis man vil skabe vækst i byen ved at gøre den attraktiv, så er der nogle elementer, som er vigtige at arbejde med, siger hun.

- Det gælder om at tænke i modsætninger som her på havnen. Det rå og undergrundskulturen kombineret med det mere finkulturelle og eksotiske. Ligesom her med Nordatlantisk Hus og de rå, autentiske omgivelser. Samtidig er æstetikken vigtig. Der er en grund til, at stedet her er blevet populært. Det er med til at understrege, hvor afgørende arkitekturen er, forklarer hun.

Det er bare at kaste et blik over på Promenadebyen og lejlighedskomplekserne der, hvor lejemålene til erhverv i stueetagerne stadig står gabende tomme. Med omfangsrige glasfacader og kedelig beton ser de heller ikke videre indbydende ud.

Odense Havn har været længe om at sende de rigtige signaler. Historien om en dynamisk, spændende bydel, hvor det gode liv leves, er endnu ikke blevet til fælles forståelse.


- Der er ikke liv omkring Promenadebyen endnu. Det kan være, det kommer med sommeren, siger Hjørdis Brandrup Kortbek.

Havnebadet er i hvert fald nærmest er en selvskrevet succes, hvis man skal se på erfaringen andre steder.

Husk hele byen

Kigger vi et stykke mod øst, er der et hjertesuk at hente fra Hjørdis Brandrup Kortbek.

Derude ligger en bydel, der stadig er et stedbarn i en by, der burde hænge sammen.

- Vi skal huske, at alle bydele er med til at fortælle historien om Odense som by. Derfor må vi heller ikke glemme en gruppe af byens borgere - dem i Vollsmose, siger hun.

Der er sendt penge af sted til udvikling af området. Kommunen flyttede selv derud. Og der er gjort forsøg på at puste nyt liv i centret.

- Men det vigtigste er, at Vollsmose i højere grad bliver en del af byen. At området trækkes ind til byens kerne, siger hun.

Den plan ligger der med den næste etape af letbanen, som skal sikre en hurtig og nem forbindelse mellem Vollsmose og midtbyen, lyder det fra byplanlæggeren.

- Vi skal så se, om det kan lade sig gøre at skabe den interessante blanding, der er her på havnen, hvor det rå møder det kultiverede, tilføjer hun.

Scenen er din

Men byudvikling er en foranderlig størrelse. Der males nyt og males over på billedet af det gode liv i byerne.

Ud over grønne arealer, kulturelle tilbud, plads til fællesskab og hurtige, grønne færdelsesårer, vil vi fremover også selv have mulighed for at skabe kultur.

I Odense Kommune er byudvikler Carsten Henriksen allerede i gang med at imødekomme det krav fra fremtidens borgere. Det er planlagt, at der i de nye byrum i midtbyen skal være flere små scener, hvor borgerne selv kan træde op og give deres bud på kultur. En teaterforestilling, en koncert, et borgermøde.

- Medskabelse eller samskabelse er blevet et buzzword for byplanlæggere. Det handler om, at borgerne kan være med til at skabe noget i byen. For eksempel med fokus på kunst og kultur, fortæller Hjørdis Brandrup Kortbek.

I Odense får borgerne sandsynligvis mulighed for at stille sig på de skrå brædder i sommeren 2016.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70