Log ind

Noget nær perfekt: Kim & Kjukken overgik sig selv

  • Noget nær perfekt: Kim & Kjukken overgik sig selv
    1 / 10
    Tinderbox. Kim Larsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
  • Noget nær perfekt: Kim & Kjukken overgik sig selv
    2 / 10
    Tinderbox. Kim Larsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
  • Noget nær perfekt: Kim & Kjukken overgik sig selv
    3 / 10
    Tinderbox. Kim Larsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
  • Noget nær perfekt: Kim & Kjukken overgik sig selv
    4 / 10
    Tinderbox. Kim Larsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
  • Noget nær perfekt: Kim & Kjukken overgik sig selv
    5 / 10
    Tinderbox. Kim Larsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
  • Noget nær perfekt: Kim & Kjukken overgik sig selv
    6 / 10
    Tinderbox. Kim Larsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
  • Noget nær perfekt: Kim & Kjukken overgik sig selv
    7 / 10
    Tinderbox. Kim Larsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
  • Noget nær perfekt: Kim & Kjukken overgik sig selv
    8 / 10
    Tinderbox. Kim Larsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
  • Noget nær perfekt: Kim & Kjukken overgik sig selv
    9 / 10
    Tinderbox. Kim Larsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg
  • Noget nær perfekt: Kim & Kjukken overgik sig selv
    10 / 10
    Tinderbox. Kim Larsen. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
Anmeldelse

Danmarks nationalskjald og hans fynske band gav en gribende og noget nær perfekt koncert på Tinderbox

Ingen danske musikere kan matche Kim Larsen, når han vælger at drysse sine bedste sange generøst ud over en fortættet festivalkoncert på en time og 20 minutter.

Første sang er en afkortet udgave af "Haveje", der i den politiske korrektheds tegn har fået ændret teksten, så det nu lyder "inde midt i et afroamerikaner-distrikt". Der bedes vanen tro om godt vejr, hvilket tilsyneladende ikke høres af vejrguderne, der i sangen om spillemanden sender regn ned over det dansende, korsyngende publikum.

- De der folk, der så gerne vil spille bold, kan de ikke gå et andet sted hen? Det er jo ikke Idrætsparken, siger Kim Larsen kontant for at få stoppet en gigantisk grøn ballons hoppen hen over de forreste publikummere.

Helt så kontant er han ikke på den sørgmodige "Kom igen", hvor der vemodigt synges om forår og syrener. Ikke just en festivalegnet sang, men forståeligt nok, at hr. Larsen & Kjukken har plukket enkelte nye sange til at give nye nuancer til den velkendte buket.

"Christianshavns Kanal" leveres med en herlig country-lyd, der understreger, at flere af de gamle slagere er støvet behændigt af de senere år. Det hjælper dog ikke, når den nye "Moder Jord" igen sænker pulsen unødigt.

Sangen om skippers kone i "Sømand ombord" er heller ikke just sprælsk, selv om publikum i højere grad synger med. Mere kant er der i "Perron Gare Du Nord", der til trods for sin alder på 43 år virker potent med sin frådende fremtoning.

Danser natten lang

Der er mange smukke, unge mennesker i Tusindårsskoven, og ingen af dem stikker af, efterhånden som klassiker-kurven stiger. De lytter dog også pænt til den eftertænksomme "Hvad mon de siger", hvor Larsen fabulerer om, hvad eftertiden vil tænke, når der kigges tilbage på "stenalder-biler" og bøger.

En interessant tanke. Præcis som det er oplagt at spekulere på, hvad folk om 100 år tænker, når de hører "Sirenesangen". Mit bud er, at de også vil skråle med på omkvædet og danse natten lang. Måske vil de endda glemme sig selv. Men Kim Melius Flyvholm Larsen glemmer de sgu ikke, før Moder Jord har sunget sit sidste vers. 

Rendyrket nostalgi

Tænk sig, at en sang om at sælge bananer kan få 30.000 mennesker til at gå i ekstase. Der var optræk til det under sirenesangen, men det er under "Køb bananer", det sker. Øjeblikket, hvor man ved, at nutid, fortid, fremtid og slideguitar smelter perfekt sammen.

Det er rendyrket nostalgi, præcis som Kim Larsen synger om i den sidste nye sang i settet, der netop hedder "Nostalgi". Den rammer hovedet på sømmet inden det forventelige klimaks på en halv time, hvor fællessangen i "Jutlandia" sætter kursen.

Herefter følger "This Is My Life", "Susan Himmelblå", "Rabalderstræde", "Midt om natten" og en gåsehudssmuk version af "Langebro".

"Take the fear away", forkynder Kim Larsen på "This Is My Life" og synger derefter "She made me cry, I don't know why". Jeg ved godt, hvorfor jeg efterhånden står med tårer i øjnene. Magien ved at synge med på disse eviggrønne sange går rent ind.

Jeg bryder mig ikke engang synderligt meget om sangen om Susan Himmeblå, men jeg står alligevel og beder til, at Kim Larsen må få et langt (endnu længere) og lykkeligt liv, så endnu en generation kan opleve ham svinge taktstokken på en scene. Og høre hans stemme, som helt uhørt er næsten lige så god som for tre årtier siden.

Der bliver kysset og krammet af både frække chicks og friske fyre, mens Karsten Skovgaard trykker den af på guitar og forkæler ét af de mest ikoniske riffs i dansk musikhistorie. Det er så forbandet godt, at Kim Larsen ikke kan skjule et fedt, bredt grin under kasketten.

Kim Larsen & Kjukken vil åbenbart have tårerne til at trille. For fællessangen på "Midt om natten" er én af den slags festivaloplevelser, der sætter sig i kroppen og presser saltvand ud af øjnene. Jeg kan simpelthen ikke gøre for det. Og hvis du var én af de 30.000, som hørte den mesterlige version af "Langebro", så du sikkert også en, der stod og græd.

Efter en jævn indledning ender Kim Larsen & Kjukken med at levere én af de bedste koncerter, jeg har hørt med ensemblet til dato. Tak fra mig og alle mine venner.

Om koncerten:Tinderbox, torsdag, Rød Scene: Kim Larsen & Kjukken

  • Michael Bager

    Af:

    Reporter på Odenseredaktionen, musikredaktør og flittig skribent til rejsemagasinet Siesta. Født i Aars, Himmerland, i 1977 og bosat på Fyn siden 2004. Har kone, der er læge på OUH, samt to døtre. Jeg er glødende AaB- og Arsenalfan, men hepper på OB i alle kampe, hvor de ikke møder nogen af de nævnte hold. Jeg elsker alt fra hiphop og heavy til punk og rendyrket rock. Jeg har i mine 10 år på avisen interviewet musikere som Tom Jones, Robert Plant, Slash, Sinéad O'Connor, Macy Gray, Bryan Adams, Chris Cornell, Cliff Richards, Dr. John, Gavin DeGraw, James Last, Jeff Beck, Kevin Costner, Manic Street Preachers, Santana, Suede, The National og Travis m.fl. Blandt danske bands mangler jeg kun C.V.Jørgensen og Kim Larsen for at have interviewet samtlige af mine hjemlige helte.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere