Log ind

Nej til busser: Lund, Malmø og Helsingborg satser også på letbaner

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

Odense er langtfra ene i Norden om sine letbaneplaner. I Sverige er letbaner enten på vej eller ved at blive planlagt i tre mellemstore byer, og i Bergen er der planer om at bygge en fjerde etape.

Er byen overhovedet stor nok til en letbane til tre milliarder kroner, og var det ikke bedre med busser?

Mens den debat raser i Odense med modstandere og tilhængere af projektet på hver sin side, er de fleste andre nordiske byer i mellemstørrelsen ikke i tvivl om, at letbaner er svaret på fremtidens kollektive trafik.

I norske Bergen, der åbnede første del af sin letbane i 2010, er planlægningen af fjerde etape gået i gang, og i Skåne i Sverige ønsker både Lund, Malmø og Helsingborg at anlægge letbaner. Planlægningen er i alle tre byer i fuld gang.

Odense Letbane i tal

14,4 kilometer spor. Fra Tarup til Hjallese via centrum.26 stationer.

Pris cirka tre milliarder kroner.

Planlagt åbning i år 2020.

 

 

Længst fremme er universitetsbyen Lund med godt 100.000 indbyggere, der planlægger en mindre letbane - i første omgang på 5,5 kilometer. Første spadestik finder sted om en måneds tid, og efter planen skal letbanen stå klar til åbning i 2019.

- Der mangler blot en sidste formel godkendelse at projektet, inden spaden kan sættes i jorden, og den ventes at falde onsdag aften i denne uge, oplyser Christian Rydén, der er trafikplanlægningschef i Lunds Kommune.

 På kort sigt kan det hjælpe med busserne, og det arbejder vi med nu, for det er den mulighed, vi har som midlertidig løsning. Men på lang sigt kræves der noget andet, for kapaciteten vil ikke række, hvis vi ikke arbejder med at få sporvogne.

Daniel Svanfelt, Malmø Kommune

 

Han forklarer, at letbanen i Lund - eller sporvognen, som den kaldes i Sverige - både skal tjene til at øge kapaciteten i den kollektive trafik og tiltrække nye investeringer langs den valgte rute gennem byen.

Busser på kort sigt

Både i Lund og i den større by Malmø med 325.000 indbyggere findes i dag såkaldte BRT-busser (Bus Rapid Transit), som er det, der også er plan B i Aalborg som konsekvens af, at byen fik nej til statslig medfinansiering af en letbane. Af og til sammenlignes BRT med en slags letbane på gummihjul.

Men løsningen valgte Odense i sin tid fra, selv om den blev vurderet billigere end en letbane. Blandt andet fordi busløsningen som byudviklingsredskab og i forhold til at få nye brugere i den kollektive trafik ikke blev vurderet til at have samme effekt.

I Malmø er vurderingen den samme som i Odense, og at Malmø i dag har indført BRT-busser betyder ikke, at bystyret har valgt letbane fra. Det understreger Daniel Svanfelt, der er projektleder i Malmø Kommune, hvor han arbejder med byudvikling. Faktisk har bystyret principielt besluttet, at byen skal etablere letbane, så snart finansieringen er plads.

- På kort sigt kan det hjælpe med busserne, og det arbejder vi med nu, for det er den mulighed, vi har som midlertidig løsning. Men på lang sigt kræves der noget andet, for kapaciteten vil ikke række, hvis vi ikke arbejder med at få sporvogne, siger han.

Malmø har allerede planlægningen af to letbaneetaper med et rutenet på i alt 22 kilometer klar, og der forhandles i øjeblikket med den svenske stat om en finansieringsmodel i stil med den, Odense har fået, hvor staten betaler noget og kommunen resten.

- Vi har bedt om 50 procent fra staten (den svenske, red.), siger Daniel Svanfeldt.

Gamle sporvogne kører stadig

I andre af de store og mellemstore byer i Sverige og Norge er de gamle sporvogne aldrig blevet afskaffet, men i stedet moderniseret til nutidige letbaner.

Det gælder for eksempel i både Oslo og Stockholm og i Sveriges næststørste by Gøteborg, hvor det gamle sporvognssystem i dag er blevet til et højeffektivt og finmasket net af kollektiv transport med 12 linjer, der breder sig ud over hele byen. I 2019 skal den canadiske producent af letbanetog, Bombardier, levere 40 nye togsæt til Gøteborg.

I norske Trondheim findes stadig det, man kan kalde en gammeldags sporvogn med præg fra det oprindelige sporvognsnet fra 1924. Systemet blev faktisk besluttet nedlagt i 1988, men det blev genåbnet af en gruppe sporvognsentusiaster to år efter, og den dag i dag køres der stadig på 8,8 kilometer af det gamle sporvognsnet, som primært betjener en række forstæder. Både en opgradering og en total lukning har været overvejet.

  • Blichfeldt_Rune

    Af:

    Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2004. Samme år ansat på Fyens Stiftstidende. Siden 2005 på Odense-redaktionen. Har siden 2007 især dækket byudvikling. herunder emner som Odense Letbane og ombygningen af Thomas B. Thriges Gade.

Mere om emnet

Se alle
Svenske byer: Derfor satser vi på letbaner

Svenske byer: Derfor satser vi på letbaner

Vigtig detalje: Vejspærring skabte forvirring ved banegård

Vigtig detalje: Vejspærring skabte forvirring ved banegård

7
Fynbus varsler forsinkelser: Østre Stationsvej lukkes i fem uger

Fynbus varsler forsinkelser: Østre Stationsvej lukkes i fem uger

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere