Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Næsbyhoved Voldsted - og kongemagten

Næsbyhoved
Voldsted - og
kongemagten

Annonce:

Sommer nær Skagen

Lej en lækker feriebolig og oplev sommeren på toppen af DK.

Hvordan Næsbyhoved Slot så ud, ved vi ikke. Igennem tiderne har der været flere bud på det - her et kobberstik fra begyndelsen af 1800-tallet.

Artiklen er hentet i arkivet

Når Odense og kongemagt forbindes, er det som oftest Knud den Hellige, der nævnes. Men landets tredjestørste - og særdeles centralt beliggende - by har igennem århundrederne selvfølgelig haft mange andre royale berøringsflader.

Mens Knud stort set kun lagde vejen forbi for at lade sig ihjelslå i 1086 i Skt. Albani kirke - hvis fysiske tilstedeværelse i dag begrænser sig til en markering i fortovet - har Odense med Næsbyhoved Slotsbanke et langt mere markant royalt levn at byde på. For en kongeborg lå der faktisk her indtil slutningen af middelalderen.

I dag er den lille skov og voldstedet et smukt, stille og romantisk åndehul beliggende kun et kvarters rask gang fra Odense centrum. Til trods for den bynære beliggenhed er der ikke overrendt af mennesker. Ganske anderledes har det været i middelalderen. Såvel på selve slottet som omkring og i de tilhørende økonomibygninger har der hersket et voldsomt leben.

Det gjaldt, både når tidens konger opholdt sig på stedet, hvad de gjorde jævnligt, og til daglig, hvor slottet fungerede som administrativt centrum for Næsbyhoved len bestående af Odense, Lunde, Bjerge, Åsum og - i perioder - Skam herreder.

Det krævede flere hundrede mennesker at holde gryden i kog på denne kongsgård, der administrerede et område svarende til godt en fjerdedel af Fyn.

I modsætning til vore dages kongelige, der på ingen måde har problemer med at tiltrække sig mediernes opmærksomhed og dermed gøre sig synlige for befolkningen, så måtte middelalderens regenter næsten konstant være på farten for at markere magten og sikre dens grundlag.

Kongsgårdene rundt om i landet udgjorde de faste baser - en af dém var Næsbyhoved Slot.

Slottet omtales første gang i de skriftlige kilder i 1337, men det er utvivlsomt ældre. Det er således meget sandsynligt, at Næsbyhoved Slot i den tidlige middelalder afløste den kongsgård, som blandt andet kendes fra beretningen om Knud den Helliges endeligt.

Og før dén, ringborgen Nonnebakken fra 900-tallet. I eftertiden er slottet bedst kendt for den periode, hvor kong Hans' dronning Christine havde råderet over og - vekslende med sin gård i Klaregade i Odense - boede på slottet frem til sin død i 1521.

Eksempelvis er lenets regnskaber bevaret, hvilket faktisk er en af vores vigtigste kilder til samfundsforholdene i senmiddelalderen.

Dronning Christine blev den sidste royale residerende på Næsbyhoved Slot. I 1534 blev slottet under Grevens Fejde lagt mere eller mindre i ruiner af borgerne i Odense. Endnu i 1700-tallet var der dog så mange bygningsrester tilbage, at disse kunne sælges og bruges til opførelse af et hus i Odense.

Helt væk fra de tidligere besiddelser har de kongelige nu ikke holdt sig. Det i 1817 grundlagte "Odense Forenede Skydeselskab" har i to perioder haft hjemsted på slotsbanken. Første gang fra 1849 til 1877, hvor blandt andre den populære Frederik VII i 1861 lagde vejen forbi og løsnede et halvt hundrede skud "- af hvilke yderst faa feilede og tvende vare Ge- vindstskud (Citronen og Ringen)", som man kunne læse i Fyens Stiftstidende d. 22. juli 1861.

Efter en pause på knap tre årtier vendte selskabet i 1904 tilbage til voldstedet, hvor de skydeglade medlemmer årligt samles til festskydning.

Ni år senere beærede Christian X skydebrødrene med et besøg, hvor regenten løsnede nogle få skud på den lille bane.

Protektor for foretagenet er i dag ingen ringere end prins Henrik, der senest kastede glans over arrangementet i 1983. Dog rakte skydningen ikke til at gøre prinsen til (skytte)konge!

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70