Log ind

Lysreklame: Chef afviser ejendomsmatador

  • Lysreklame: Chef afviser ejendomsmatador
    Lysreklamen på Fisketorvet er opsat i respekt for bygningen og omgivelserne, mener Anne Velling, mens det ikke er tilfældet for reklameskiltet på Flakhaven. Derfor er der ikke tale om forskelsbehandling i de to sager. Foto: Lasse Hansen
  • Lysreklame: Chef afviser ejendomsmatador
    Lysreklamen på Fisketorvet er opsat i respekt for bygningen og omgivelserne, mener Anne Velling, mens det ikke er tilfældet for reklameskiltet på Flakhaven. Derfor er der ikke tale om forskelsbehandling i de to sager. Foto: Lasse Hansen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

  • Anne Velling, adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen, afviser Frederik Barfoeds og hans advokats anklage om forskelsbehandling i lysreklamesager.

Barfoed Group med Frederik Barfoed i spidsen blev ikke forskelsbehandlet, fordi han fik nej til at udskifte sin Coca Cola-lysreklame på Flakhaven, mens Capital Investment og Track One fik ja til at opsætte lysreklamen på Fisketorvets højhus.

Sådan siger adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen Anne Velling, efter hun har haft mulighed for kigge nærmere på de afslag, der blev givet til Barfoed Group i 2005 og 2008.

Overblik

 2015, forår: Investeringsfirmaet Standard Life Investment køber højhuset på Fisketorvet i Odense. Capital Investment med hovedsæde i København står for købet og repræsenterer Standard Life Investment i sagen.

2015, sommer: Capital Investment og reklamefirmaet Track One anmoder Odense Kommune om tilladelse til at opsætte lysreklamer på toppen og ned langs siderne på huset. 

2015, juli: Track One skriver ud til mulige kunder, at lysreklamen er "en realitet" fra 1. november. Men lysskærmen er på det tidspunkt slet ikke godkendt. I hvert fald ikke formelt.

2015, 6. august: Den sagsbehandler, der bliver bedt om at vurdere lysreklamens lovlighed i forhold til den gældende lokalplan, konkluderer, at reklameskærmen ikke kan tillades, da den vil være i strid med mindst fem bestemmelser. Det kræver en ny lokalplan at give tilladelse, lyder vurderingen.

2015, 18. august: By- og Kulturudvalget behandler sagen, men får intet at vide om sagsbehandlerens vurdering. I stedet konkluderes det i sagsfremstillingen, der er skåret til af sagsbehandlerens chef, som er uenig i vurderingen, at lysreklamen lovligt kan sættes op inden for rammerne af den gældende lokalplan. Der er uenighed om sagen i By- og Kulturudvalget, og sagen sendes videre til byrådet. 

2015, 9. september: Efter heftig debat i byrådet siger et flertal med V, S og DF ja til lysreklamen. Dog med den begrænsning, at der kun må opsættes et reklamebånd rundt om bygningen top. Reklamen ned langs siden, som Capital Investment og Track One også har ønsket, bliver afvist. Kun Venstre vil gå så langt. Heller ikke under byrådsbehandlingen bliver det lagt åbent frem, at der i By- og Kulturforvaltningen findes en vurdering, der konkluderer, at lysreklamen vil være i strid med lokalplanen.

2015, oktober/november: Lysreklamen bliver monteret på højhuset og tændes fra november. 

 

Frederik Barfoed rejste kritikken i Fyens Stiftstidende onsdag, men der er ifølge Anne Velling intet belæg for at påstå, at der er sket forskelsbehandling.

- Man er nødt til at kigge på de enkelte sager hver for sig, siger hun.

Afvist i klagesag

Barfoed søgte i 2005 og 2008 om lov til at udskifte Coca Cola-skiltet på hans ejendom ud til Flakhaven med et nyt skilt med navnet på hans virksomhed. I anden omgang i 2008 søgte han også om at opsætte et digitalt ur/termometer, oplyser Anne Velling.

 

 

Efter at have vurderet ønsket i forhold til lokalplanen, nåede forvaltningen i 2005 frem til, at det ville stride imod flere bestemmelser og gav derfor afslag.

- Det klagede Barfoed i 2005 over med påstand om forskelsbehandling. Det gjorde han på baggrund af, at Fyens Stiftstidende på det tidspunkt havde fået tilladelse til en reklame på deres bygning.

- Den, der viser nyheder, som stadig sidder der i dag?

- Præcis. I 2006 afgjorde Naturklagenævnet, at der ikke var tale om forskelsbehandling. Noget af det, de lagde vægt på i afgørelsen, var blandt andet skiltningens placering på Flakhaven og på den pågældende ejendom. Da Barfoed så søger igen i 2008, får han igen afslag med lignende begrundelse som i 2005. Denne gang klager han ikke.

Særlig tilladelse

I september 2015 opnår Capital Investment og Track One så tilladelse til at opsætte Skandinaviens største lysreklame på Fisketorvets højhus.

Det sker, efter et flertal med V, S og DF siger ja i byrådet. Forklaringen på, at den forespørgsel ender som en politisk sag, mens Barfoeds ansøgninger i 2005 og 2008 blev afvist administrativt uden at blive forelagt politikerne, ligger ifølge Anne Velling i én specifik bestemmelse i lokalplanen.

Den giver mulighed for, at byrådet kan give særlig tilladelse, men kun hvis skiltningen er udformet i "respekt for ejendommen, den placeres på" og i respekt for "omgivelserne".

Mens forvaltningen - på trods af intern uenighed mellem den sagsbehandler, der sad med sagen og dennes chefer - når frem til, at lysreklamen på Fisketorvet lever op til at kunne opsættes i respekt for såvel bygning som omgivelser, så var vurderingen den modsatte, hvad angår Barfoeds reklameskilt på Flakhaven.

Både i 2005, i 2008, og da Barfoed igen søger i 2016, efter byrådet i september 2015 har sagt ja til lysreklamen på Fisketorvet, forklarer Anne Velling.

I 2016 sker der dog ingen egentlig vurdering af Barfoeds ansøgning, da den afvises med den begrundelse, at der på det tidspunkt er en ny og mere restriktiv lokalplan for skiltning i midtbyen i støbeskeen. Forvaltningen vælger - hvilket er lovligt ifølge planloven - at bruge det som begrundelse for at give afslag.

- I havde ikke behøvet at give afslag på den baggrund. I kunne også have valgt at behandle sagen på samme måde som i tilfældet Capital Investment og Track One på Fisketorvets højhus. Hvorfor gør I ikke bare det?

- Det er korrekt, at det kunne vi have gjort. Vi gør, som vi gør, blandt andet fordi vi på det tidspunkt har erfaringerne fra skiltet på Fisketorvet, som har givet meget debat. Derfor har vi også nogle signaler, som peger i retning af, at man nok ikke ønsker at være mindre restriktiv i den kommende lokalplan. Derfor giver vi afslag.

To forskellige steder

Det springende punkt i de forskellige måder, de to sager bliver vurderet på hos By- og Kulturforvaltningen, er altså det med, at lysreklamen på Fisketorvet vurderes at kunne opsættes i respekt for bygningen og omgivelserne, mens det ikke vurderes at være tilfældet med Barfoeds skilt på Flakhaven.

- Nogen vil måske undre sig over den vurdering af, at lysreklamen på Fisketorvet - den største i Skandinavien, som rigtig mange føler sig generet af - er mere respektfuldt udformet i forhold til bygningen og omgivelserne end det noget mindre skilt på Flakhaven, der har siddet på sin plads i årtier. Hvad siger du til det?

- Skiltet på Fisketorvet kommer til at ligge ud til et nyt område i byen, der er under udvikling som led i Odenses transformation til en storby. Flakhaven er den indre by med gamle bygninger, og det er en stille plads. Der er nærliggende boliger, og det er et område, hvor man faktisk i de seneste år har arbejdet med en ny og mere diskret belysning og forbedret skiltning.

- Reklamen på Fisketorvet sidder på et meget højt hus, og kan ses af mange flere. Derfor kan mange flere føle sig generet af den i forhold til den på Flakhaven, som færre vil kunne se fra deres hjem. Det taler vel nærmest for, at lysreklamen på Fisketorvet i mindre grad end den på Flakhaven er opsat i respekt for omgivelserne?

- Jeg vil give dig ret i, at den på Fisketorvet kan ses meget længere væk og af mange flere. Til gengæld syner den på Flakhaven af mere, fordi den sidder lavere og ses mere af folk, der færdes i det område.

- På Flakhaven opholder man sig typisk, når man er på arbejde eller er på indkøb. Det er vel noget andet end at få lysglimt ind i stuen?

- Det handler også om det udtryk, man ønsker at have på Flakhaven. Det er byens plads, hvor der bliver afholdt mange arrangementer af forskellig karakter. Og man har netop arbejdet med at nedtone lys og skilte på den plads.

- Jeg er udmærket godt klar over, at folk har meget forskellige holdninger til de her ting. Både til skiltet på Fisketorvet - og givet vis også til skiltningen på Flakhaven. Det er bare de præmisser, vi arbejder under. Man kan ikke lave facitlister for byudvikling. Når vi ligebehandler, så består det faktisk nogle gange i, at vi behandler sagerne forskelligt, fordi vi konkret skal forholde os til den enkelte sag ud fra den kontekst, den er i.

- Mener du stadigvæk i dag, at lysreklamen på Fisketorvet er sat op i respekt for omgivelserne?

- Ja, det mener jeg, den er. Men jeg vil da gerne medgive, at den giver nogle gener. Måske også flere end vi måske lige havde forudset. Men det er jo noget af det, vi har lyttet til. Derfor fik vi bl.a. dæmpet lysstyrken og hastigheden, hvormed reklamerne skifter. Politikerne har nu bedt os se på, om vi kan få dæmpet generne yderligere, og det er vi i gang med.

  • Blichfeldt_Rune

    Af:

    Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2004. Samme år ansat på Fyens Stiftstidende. Siden 2005 på Odense-redaktionen. Har siden 2007 især dækket byudvikling. herunder emner som Odense Letbane og ombygningen af Thomas B. Thriges Gade.

Mere om emnet

Se alle
Debat om lysreklamer: Avisen er mikrofonholder for ejendomsmatador

Debat om lysreklamer: Avisen er mikrofonholder for ejendomsmatador

Advokat-kritik: Ulige behandling i lysreklamesager åbner for spekulationer

Advokat-kritik: Ulige behandling i lysreklamesager åbner for spekulationer

Frederik Barfoed: Loven er åbenbart ikke ens for alle i Odense

Frederik Barfoed: Loven er åbenbart ikke ens for alle i Odense

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere