Log ind

Lokalliste: Ny valglov er udemokratisk

  • Lokalliste: Ny valglov er udemokratisk
    - Det er både udemokratisk og meget beklageligt. Men vi knokler på alligevel. Sådan siger Gert Broxgaard, formand for lokallisten Nyt Odense, om de nye valgregler, der efter Broxgaards mening stiller lokallisterne med en markant dårligere chance for at blive valgt ind i byrådet. Arkivfoto: Yilmaz Polat
  • Lokalliste: Ny valglov er udemokratisk
    - Det er både udemokratisk og meget beklageligt. Men vi knokler på alligevel. Sådan siger Gert Broxgaard, formand for lokallisten Nyt Odense, om de nye valgregler, der efter Broxgaards mening stiller lokallisterne med en markant dårligere chance for at blive valgt ind i byrådet. Arkivfoto: Yilmaz Polat
| Opdateret

En ændring af valgloven spænder et udemokratisk ben for de mindre partier og lokallister ved kommunalvalg, lyder kritik. Ministeriet vil overveje spørgsmålet efter novembers valg.

Historien viser, at det kan være svært for de mindre lokallister at samle nok stemmer til at få en plads i Odenses byrådssal. 

Men en ændring i valgloven gør det nu endnu sværere, påpeger Gert Broxgaard, der er formand for lokallisten Nyt Odense, og som tidligere har stillet op for Folkeflokken.

- Ændringerne er udemokratiske, mener han. 

Fristen for at indlevere de kandidatlister, der ved valget i november skal fylde stemmesedlerne, er udløbet 3. oktober, men som noget nyt bliver de først i begyndelsen af den kommende uge offentliggjort. Det sker i forbindelse med, at perioden for brevstemmer skydes i gang. Og efter en lovbestemt godkendelse af de enkelte lister og kandidater.

Men inden den offentliggørelse når en anden frist at løbe ud: Det er fristen for at indgå de valgforbund, hvor partier og lister kan lave aftaler med hinanden og ad den vej undgå stemmespild og maksimere chancen for mandater. 

- Det giver os jo ingen reel mulighed for at indgå valgforbund med de andre lokallister, når vi ikke kan få at vide, hvem der stiller op, inden fristen udløber, siger Gert Broxgaard.

Og valgforbund er langt fra en ligegyldighed mulighed, understreger han.

- Det er vores eneste måde at prøve at sikre os et mandat. Ved kommunalvalget i 2013 var vi seks partier og lister, der var i samme valgforbund, og fordi vi kunne lægge alle vores stemmer sammen, var vi faktisk tæt på at skrabe et mandat sammen. Og så er vi alle selvfølgelig helt på det rene med, at det er dem med flest stemmer, der så får mandatet, forklarer Gert Broxgaard.

Et enstemmigt ja

Hos Økonomi- og Indenrigsministeriet har de fået et par henvendelser om den ændrede valglovs indflydelse på lokallisterne, fortæller valgkonsulent i ministeriet Christine Boeskov.

- Og det er noget, vi vil tage med i vores evaluering, når vi efter valget ser på, hvordan det er gået, siger hun.

- Men det kommende valg er det første, hvor reglerne gælder, så det er endnu for tidligt at sige, om der er behov for at lave noget om.

Ændringerne af valgloven er blandt andet vedtaget, fordi netop lokallister og små partilister kom i klemme i forbindelse med brevstemmer. Før kunne der brevstemmes cirka tre måneder før selve valgdagen, men det havde de store, etablerede partier gavn af, fordi eksempelvis opstillede lokallister endnu ikke var offentliggjort. Nu offentliggøres den samlede stemmeseddel på samme tid, som brevafstemningen begynder.  

- Ændringerne af fristerne er sådan set lavet for at imødekomme de mindre lokallister, fortæller Christine Boeskov.

Problemet omkring valgforbundene opstår især, fordi offentliggørelsen af den samlede kandidatflok ikke længere må ske, før listen er godkendt og tjekket igennem for blandt andet underskrifter og oplysninger om kandidater. Og på den vis når fristen for valgforbund altså at glide forbi.

Er lokallisternes problemstilling en, I har været opmærksomme på i forbindelse med lovændringen?

- Det er vi i hvert fald nu, siger Christine Boeskov.

De nye valgregler bygger på en politisk aftale fra december 2014 mellem alle Folketingets partier.

  • Ahlmann-Jensen_Camilla_(2015)_013

    Af:

    Journalist på Odense-redaktionen, hvor jeg de fleste dage skriver om børne- og ungepolitik. Jeg blev uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2006 og har skrevet ord i aviser som Politiken og Nyhedsavisen, inden jeg i 2007 tog fat på Fyens Stiftstidende. Jeg bor i Odense sammen med min kæreste og vores to døtre.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere