Log ind

Jagerflyet uden vinger

  • Jagerflyet uden vinger
    1 / 2
    En skygge af et højglanspoleret jagerfly uden vinger farer forbi. Det er Stefan i hans "Aerorider", der med blinklys, vinduesvisker og motor minder om en bil. Men indvendig er der mere liggecykel over den.
  • Jagerflyet uden vinger
    2 / 2
    Stefan står ud af sin Aerorider, og han har end ikke sved på panden. - Jo, jeg kan da godt svede sådan en varm dag, men så kan man åbne og nærmest køre cabriolet.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvis du ikke gider have en bil men gerne vil hurtigt af sted så prøv en flyvende hollænder

Stefan tager cykelbilen

Udenfor Nyborg bor Stefan Ovesen Banke. Han cykler hver dag 26 kilometer til sit arbejde i Odense i sin cykelbil, en Aeroider. Aerorideren som er bygget i Holland, og er en blanding af en cykel, en scooter og en bil, er den første af slagsen i Danmark.
ODENSE: Han river den lige om hjørnet, napper en sortmetallic BMW indenom og drøner ind over fortovet og er ikke mange sekunder om at parkere og komme ud af sit køretøj. Det må være som med jagerpiloten, der kan det hele uden at skulle overveje sine reaktioner. Han kan det på rygraden.

Stefan Ovesen Banke er på vej til forretningsmøde med sin bank. Den har til huse over den smarte ejendomsmægler i stueetagen, og ligesom hans køretøj ikke hører til de mest kendte, så gør hans bank det heller ikke. Elcykelbilknallerten er en "Aerorider", og banken hedder "Merkur", og de to har en ting til fælles.

De har økologiske og miljøbevidste rødder, og bankdirektøren vil hellere end gerne låne penge ud til cykler og cykelprojekter.

Høj pris for "scooter"

Helt billigt er det ikke at være kørende i et højglanspoleret sort jagerfly uden vinger. 70.000 kr. er Stefans investering, men han kan så glæde sig over at køre omkring 500 kilometer "på literen". Det vil sige, at hjælpebatteriet skal "tankes" fra stikkontakten efter 35-40 kilometer, og det koster i snit 2,50 kr. om dagen og køre til og fra arbejde. Vægtafgift og forsikring koster også kun en brøkdel.

- Jeg har aldrig haft længere til arbejde eller studierne, end at jeg har kunnet cykle. Det blev lidt hårdt på den gamle tohjulede Kildemoes og tog tre kvarter fra Østfyn til Forskerparken ved SDU. Jeg fandt frem til "Aerorideren", og jeg har svært ved at pege på noget negativt. Jo, det skulle lige være, at jeg ikke kan have familien med, siger Stefan Ovesen Banke.

Mest pedalkraft

Hverken en ekstra passager eller bagage i større dimensioner kan være med om bord i "Aerorideren". Den er pakket tæt omkring Stefan, der har hænderne på styr, gashåndtag og bremser. Og fødderne nede i de pedaler, som overfører 70 procent af den kraft, der bruges på den daglige transport på godt 50 kilometer.

- En golfbag eller en ramme flaskeøl kan jeg ikke have med. Det savner jeg så heller ikke. Lidt bagage er der dog plads til bag ryglænet, og man kan have noget foran på sig, siger han.

62 kilo vejer hans vingeløse "F16", og samenlignet med en barberet racercykel, er det seks gange så meget. Men ikke mere, end man lige kan løfte for- eller bagenden på plads ved parekring.

- Elmotoren er vigtig. Den hjælper med at skubbe i gang og med at komme op ad bakker. Men når man er i fart, kan cykelbilen trædes frem uden brug af elkraft. Fordi den er så super aerodynamisk, siger Stefan Ovesen Banke.

- En bil ønsker jeg ikke at eje. Det er for dyrt, forurenende og giver mig ikke den daglige motion, som jeg skal have. Jeg har ikke tid til at gå i motionscenter tre-fire gange om ugen. Jeg får min motion til og fra arbejdet med mit firma i Forskerparken, siger han.

Produceret i Holland

"Aerorideren" er konstrueret og produceret i cykellandet Holland, og herhjemme skal den indregisteres som en knallert 45, fordi den kan køre så stærkt. Det betyder også, at Stefan skal køre de samme steder som 45-knallerter. Altså mellem bilerne og ikke på cykelstien.

- Nu nyder jeg at kunne køre i tørvejr. Jeg kan komme frem med stort set samme komfort som i en bil. Men uden forurening og til en helt anden pris. For mig er det ideelt, siger han.
  • Fyens Stiftstidende

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere