Log ind

Forskerne er vilde med de frivillige

  • Forskerne er vilde med de frivillige
    Professor, dr. phil. Anne Løkke fra Københavns Universitet er en af dem, der i høj grad bruger det materiale, som frivillige har indtastet, i sin forskning. Foto: Yilmaz Polat
  • Forskerne er vilde med de frivillige
    Professor, dr. phil. Anne Løkke fra Københavns Universitet er en af dem, der i høj grad bruger det materiale, som frivillige har indtastet, i sin forskning. Foto: Yilmaz Polat

Det frivillige arbejde med at digitalisere blandt andet folketællinger er en guldgrube for de professionelle historikere.

På Rigsarkivet i Odense har projektleder Nanna Floor Clausen i mange år arbejdet med kildeindtastningsprojektet, hvor gamle arkivalier gøres tilgængelige digitalt.

Materialet fra de gamle folketællinger, kirkebøger, lægdsruller med meget mere er en guldgrube for slægtsforskere. Men det er ikke kun de glade amatører, der har gavn og glæde af det indtastede arkivmateriale. Også i den mere professionelle forskerverden bliver det brugt.

- Materialet fra folketællingerne kan blandt andet bruges til at fortælle økonomisk historie, for eksempel om, hvordan forskellige erhverv klumpede sig sammen forskellige steder. Eller om familiesammensætningen gennem tiderne, siger Nanna Floor Clausen. Som på Dansk Demografisk Databases hjemmeside har lagt flere eksempler ud på, hvordan det indtastede materiale er blevet brugt i forskningen.

Hun har også gang i et samarbejde med et projekt på Syddansk Universitet, hvor forskningsbibliotekar Susanne Jakobsen Tinley er den ene del af et makkerpar, der er med i en konkurrence om gode idéer til at udnytte SDU's supercomputer, ABACUS 2.0., til at løse komplekse problemstillinger. Her handler det for Susanne Jakobsen Tinley netop om at bruge de indtastede folketællinger og udvikle algoritmer til specifikke søgninger.

Enkelt og hurtigt

På Saxo-Instituttet på Københavns Universitet er professor, dr.phil Anne Løkke begejstret for de muligheder, de indtastede folketællinger giver. Hun har blandt andet forsket i de danske jordemødres historie. I 1787 kom den første jordemoderskole og i 1810 kom der en egentlig lovgivning om jordemødre.

Ved hjælp af folketællingerne og en afgrænsning til Bornholm kunne Anne Løkke enkelt og hurtigt finde ud af, hvordan gennemsnitsalderen på jordemødre faldt drastisk fra 1787 til 1845 og nogle mellemliggende årstal: Fra 64,7 år i 1787 til 44,4 år i 1845. Hvilket alt andet lige indikerer dygtigere og bedre uddannede jordemødre.

- Det tog mig to eftermiddage at finde de tal. Uden de digitaliserede folketællinger skulle jeg have brugt tre måneder i arkiverne, siger Anne Løkke.

I Danmark er der ingen uddannelse i, hvordan man kobler historisk demografi med moderne programmering, så derfor har Anne Løkke hidkaldt ekspertise fra udlandet til et projekt kaldet "Link Lives", hvor hun vil bruge de digitaliserede folketællinger som grundsten. Og gøre det muligt at følge enkeltindivider fra folketælling til folketælling samt koble det med andet materiale. Hun har søgt penge fra Innovationsfonden til projektet, men har fået afslag i første omgang.

- Humaniora får altid nej, men som regel skal man søge to gange for at få penge fra fonden, og mange har opfordret mig til at søge igen, siger Anne Løkke. Og det er faktisk i høj grad folk fra naturvidenskabelige kredse, der ønsker sig "Link Lives" som et fremtidigt redskab.

 

  • Eriksen_Jesper_Mads_(2015)_005

    Af:

    Årgang 1963. Ansat på Fyens Stiftstidende siden 1989. Arbejder primært på Odense-redaktionen, men også med kultur og sport. All-round-reportage-journalist og klummeskriver.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere