Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Artiklen er hentet i arkivet

VI HAR travlt i daginstitutionerne i Odense. Vi vil rigtig gerne løbe stærkt, bare det ikke går ud over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Bare vi kan leve op til kommunens "værdigrundlag". Bare "de små" ikke lider for mange svigt i løbet af en dag. Bare vi pædagoger kan se os selv i øjnene, fagligt og menneskeligt, og bare vi kan få en velfortjent.

Jeg arbejder i en vuggestue. Det er jeg glad for. Der er nogle små børn i alderen 10 måneder til tre år, som har mange forskellige behov, som skal dækkes i løbet af min arbejdsdag. Disse behov vil jeg rigtig gerne møde barnet i, hvis bare jeg har tid.

I SIDSTE uge havde vi særligt travlt. En kollega var på kursus og en var syg. Alligevel skal de små passes rigtig godt i vuggestuen, hvor mor og far ikke er der til at dække deres umiddelbare behov. Det skal vi gøre.

Det er svært at gå fra små børn med konkrete behov såsom en "fyldt" ble, et sultent barn som gerne vil have lidt grød og en tår mælk, et barn som er træt og gerne vil puttes ud i krybben, et barn som græder i krybben og gerne vil tages op, et barn som falder, fordi det knapt kan gå endnu, et barn som "bare" gerne vil sidde og nusse lidt, fordi det kan være overvældende at gå i vuggestue.

TORSDAG efter endt arbejdsdag havde jeg endnu ikke fået holdt min middagspause. Fredag mødte jeg igen. Vi spiste frugt kl. 9, som vi plejer. Vi hjalp de 10 små poder i tøjet og var ude at lege. Vi skulle også lige i Brugsen efter mælk. Telefonen ringer. Børn falder og slår sig og skal trøstes. Vi vinker til far og mor og barnet græder. Så trøster vi igen. Nu er den yngste træt, kl. er 10. En pædagog går fra med et barn. I forbifarten i køkkenet klynker et barn og vil "bare" gerne lige op på armen lidt. Så er det madpakke tid. Overtøjet af, vaske hænder, pakke madder ud og spise.

Det er rigtig festligt når vi spiser. Nogle gange er der lige så meget mad på gulvet som på bordet. Så skal børnene skiftes, nusses og snakkes med på puslebordet. Alle 20 krybber køres ud i det gode vejr. Så bæres der trætte børn ud, og der puttes, sludres, aes og vinkes til "godnat".

STUEN, den ligner noget, der er løgn. Det ordner vi. Rydder legetøj på plads, vasker borde, fejer, tømmer poserne med bleer og kigger til vasketøjet. Så er det pausetid.

Nu vågner de små, som blev puttet kl. 10. Et par af de mindste er klar til at få dagens anden lur. En har lavet i bleen. En er sulten. Vi skal lige en tur ud og se, om alle er faldet i søvn. En vil gerne holde i hånden (det er så trygt). Nu går to af mine kolleger hjem, de har fri.

Jeg sidder og spiser min mad med en baby på armen, mens jeg holder øje med de små, som sover, og jeg passer telefonen. Der står på mit skema, at jeg har pause nu, jeg kan "bare" gå fra. Omkostningerne er FOR store, vurderer jeg.

Da jeg gik hjem fredag kl. 16 havde jeg ingen pause haft i denne uge.

"Arbejder du også en hel uge uden pause, Anker Boye"?

Susan Nielsen, Villestoftemarken 35, Odense NV, arbejder i en vuggestue

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70