Log ind

Da Koch byggede i Tarup

  • Da Koch byggede i Tarup
    1 / 4
    Giganten under det store byggeboom i 60'erne og 70'erne, Jens Preben Koch.
  • Da Koch byggede i Tarup
    2 / 4
    "Han er så nuanceret af væsen, at det momentvis virker som flere sind i en og samme person", hed det i Ib Paulsens interview med Jens P. Koch i Fyens Stiftstdende 10. juni 1962. Koch er her fotograferet med en skulpturen af et føl. Oprindelig havde hans mor lavet skulpturen i gips, men han lod figuren støbe i bronze.
  • Da Koch byggede i Tarup
    3 / 4
    Møde på Jens P. Kochs kontor i juni 1964 med bygmesteren selv for bordenden. Til venstre med pibe og i skjorteærmer firmaets direktør P. Grønborg Christensen, der senere i mange år sad i Odense Byråd.
  • Da Koch byggede i Tarup
    4 / 4
    Her er byggematadoren forgraferet til et interview med Fyens Stiftstidendes reporter Frode Carlsen. Interviewet blev lavet til Jens P. Kochs 50-års fødselsdag i 1967, og billedet er taget i hjemmet i Snestrup.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LOKALHISTORIE: Den fremsynede Jens P. Koch var manden, som skabte nutidens Tarup-Paarup
ODENSE: I 1946 trådte en ung mand ind i Nationalbanken i København.

- Hr. nationalbankdirektør Georg Jacobsen, jeg vil gerne have et byggelån. Jeg ejer intet, sagde han.

Den dag blev kimen til Odense-forstaden Tarup-Paarup, som det kendes i dag, lagt.

Manden var Jens Preben Koch, og han gik ud af Nationalbanken med en arbejdskredit - som det hed dengang - på 40.000 kroner og et løfte om et senere byggelån.

Det lykkelige menneske

På det tidspunkt havde den 28-årige lægesøn fra Frederiksberg været ansat som civilingeniør ved Odense Kommune i fem år. I den periode havde han indset, at intet tegnebræt kunne rumme, hvad hans hoved var fyldt med.

Så 39.500 af Nationalbankens kroner blev brugt på en stor grund på Kristiansdals Allé i Dalum, og i 1948 stod de første 52 af de senere så legendariske Koch-rækkehuse færdigbygget.

Bag den Koch'ske byggetrang lå en tanke, som for mange er lige så indlysende i dag, som den var enestående dengang.

Det lykkelige menneske bor ved jorden med sin familie, det kan træde direkte ud i en have, og frem for alt: Det ejer sin egen bolig, mente J.P. Koch.

Danmark skulle med andre ord ejes af danskere, og Koch ville være manden, som solgte land i stumper med bolig på til en pris, som ikke udelukkede nogen.

For eksempel kostede nogle af de første Koch-rækkehuse omkring 95.000 kroner med en udbetaling på bare 1500 kroner og en månedlig ydelse på 165 kroner. Og den høje inflation gjorde, at terminskronerne blev stadigt nemmere finde i budgettet.

Rebellen Koch

Og da den store krigs- og efterkrigsgeneration skulle til at skifte bo, ramte J.P. Koch lige ind i et næsten umætteligt marked.

Samtidig viste Koch sig at have modet til at udfordre den magtelite, som han følte, stod i vejen for ham.

I et interview i Fyens Stiftstidende i 1967 sagde han, at det eneste gode, han kunne sige om politikere, var, at de holdt ferie en gang i mellem.

I det hele taget lå han i konstant krig med magthaverne.

Det var hans klare opfattelse, at især Socialdemokratiet var direkte bange for, at folk skulle eje noget som helst - og at hele partiets politik byggede på, at folk skulle bo i lejeboliger.

Et skridt foran

Det gav rebelske Koch svære arbejdsbetingelser, men da han, med egne ord, hele tiden var et skridt foran, fik han som regel sin vilje.

Så firmaet Jens P. Koch & Co. A/S's 250 ansatte havde allerede bygget huse i det meste af Odense, da bygherren kastede sin kærlighed på markerne vest for Odense - i det daværende Paarup Sogn - tilbage i 1958. Her ville Koch bo, og først og fremmest bygge.

Det gjorde han i en grad, så Tarup-Paarup i dag står som symbol på den Koch'ske ildhu.

Et rejsegilde om dagen

Det landmandsdominerede sogneråd var ellers ikke uden videre indstillet på et Koch'sk byggeboom.

Jovist, tilflyttere var da velkomne i sognebyerne Tarup, Paarup, Snestrup, Stegsted og Villestofte, men udviklingen skulle helst komme indefra og gerne langsomt. Og så havde man i øvrigt svært ved at se fornuften i at bygge rækkehuse på muld, som var fed nok til at dyrke.

Men Koch var blevet kendt for sin evne til at få byggetilladelser igennem, og således gik det også i Paarup Sogn, hvor han selv flyttede ind i en stråtækt bindingsværksgård, nærmere betegnet i Snestrup i 1962 sammen med familien.

I de næste 10 år blev sten lagt på sten i lyntempo. Da det gik bedst, kunne Koch og hans nu omkring 600 ansatte i snit holde et rejsegilde om dagen. Det var årtiet, hvor der nærmest nærmest var wild-west stemning, når Odenses borgere drog ud på markerne.

Tredobling på 10 år

Tilbage i 1960 havde Paarup Sogn 3182 indbyggere, og 10 år senere var tallet tredoblet samtidig med, at overgangen fra landsogn til forstadskommune blev en realitet.

Det anslås, at omkring 80 procent af de nytilkomne flyttede ind i Kochs parcel- og rækkehuse. Og omkring 1963 satte Koch sig et voldsomt ambitiøst mål.

Han havde så småt manifesteret sig som landets største bygherre, og han havde opført omkring 20 procent af Odenses boliger.

Nu var planen at dække 10-15 procent af boligbehovet i en række fynske og jyske byer.

Fallit

Sådan kom det dog aldrig ikke til at gå. I 70'erne kunne Jens P. Koch, som i mellemtiden var flyttet i skattely i USA, konstatere, at byggeboomet stagnerede, og i 1982 var det endegyldigt slut for den ambitiøse bygherre.

Jens P. Koch & Co. A/S havde forkøbt sig på en masse byggegrunde og gik fallit i 1982.

Byggematador Koch døde i september 1996 - 78 år gammel.

Han efterlod sig i omegnen af 12.000 monumenter i mursten - langt de fleste i Odense Kommune. Og ikke så få af dem bag ligusterhække i Tarup-Paarup.
  • fyens.dk

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere