Log ind

Bare en sporvogn?: Her er fem myter om letbanen

  • Bare en sporvogn?: Her er fem myter om letbanen
    Bag letbanen står hele byrådet og alle partier i Folketinget. Det er med andre ord forkert, når det i debatten ofte fremstilles som om, letbanen primært er borgmester Anker Boye (S) værk. Faktisk var det en anden Boye - den konservative Jan Boye - der var borgmester, da ideen om en letbane i Odense første gang blev officielt nedfældet på et stykke papir fra Odense Kommune. Det var i den såkaldte Kvarterplan By-Havn fra 2008. Illustration: Odense Letbane
  • Bare en sporvogn?: Her er fem myter om letbanen
    Bag letbanen står hele byrådet og alle partier i Folketinget. Det er med andre ord forkert, når det i debatten ofte fremstilles som om, letbanen primært er borgmester Anker Boye (S) værk. Faktisk var det en anden Boye - den konservative Jan Boye - der var borgmester, da ideen om en letbane i Odense første gang blev officielt nedfældet på et stykke papir fra Odense Kommune. Det var i den såkaldte Kvarterplan By-Havn fra 2008. Illustration: Odense Letbane

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

Når diskussionerne om letbanen ruller, bliver der af og til brugt argumenter og påstande, som helt eller delvis strider mod fakta. Få her et overblik over nogle af de mest udbredte myter om projektet

Interessen for at diskutere letbaneprojektet i Odense er stor, men debatten er til tider præget af helt eller delvis fejlagtige påstande. Fem af myterne kan du læse mere om nederst i denne artikel.

I sidste uge kunne Fyens Stiftstidende og fyens.dk f.eks. fortælle, at økonomien i letbanen er kommet under pres, efter de første priser, der er kommet ind på levering af spor, master, stationer og vogne, ligger alt for højt.

Her er fem myter om letbanen

1. Letbanen svarer til de gamle sporvogne

Siges og skrives ofte på internettet og på de sociale medier, når letbanen debatteres. Det er ikke helt korrekt, men heller ikke helt forkert. En letbane er på mange måder en moderne sporvogn, men der er forskelle. Den væsentligste er, at "gammeldags" sporvogne, der henvises til (som dem der var i Odense frem til år 1952), typisk kørte i gaderne sammen med den øvrige trafik, mens letbanen overvejende har sit eget spor, der er isoleret fra den øvrige trafik. Dermed kan letbanen komme frem uden at være afhængig af, hvordan trafikken ellers arter sig.

2. Letbanen er Anker Boyes projekt

Påstanden fremføres ofte i debatten, men den er forkert. Beslutningen om, at Odense skal have en letbane, er truffet i enighed af samtlige byrådets 29 medlemmer fordelt på alle partier. Ideen om en letbane i Odense blev første gang formelt nedfældet på papir i den såkaldte Kvarterplan By-Havn, som blev vedtaget af byrådet i 2008. Konservative Jan Boye var på det tidspunkt borgmester. Senere vedtog et enigt byråd den principielle beslutning om at bygge letbanen, og finansieringen kom på plads, da Folketingets partier i enighed vedtog anlægsloven for projektet i starten af 2015.

3. Letbanen kører på en skinne oppe i luften hævet over gadeplan

Ikke en udbredt misforståelse, men det høres ind i mellem, at letbanen skal køre på en skinne oppe i luften. Den slags transportsystemer findes - blandt andet i Sidney i Australien. Systemet kaldes typisk ofte "skyrail", men det er altså ikke det, der er på vej i Odense, hvor skinnerne bliver lagt i jordniveau.

4. Generne fra arbejdet med at bygge letbanen har lukket butikker

Påstanden fremføres ofte. Avisen er ikke blevet forelagt hårde fakta, der dokumenterer, at der forholder sig sådan. Nogle butikker forsvinder, andre kommer, og det er på øjemål svært at vurdere, om det går mest tilbage eller mest frem. Spørger man erhvervsorganisationerne, der er i kontakt med butikkerne, så er der delte meninger. Så sent som i sidste uge lød det fra Fynsk Erhverv, at mange forretningsdrivende i øjeblikket betaler prisen for byens transformation. "Der er tydelige tegn på, at kunderne lægger deres indkøb andre steder", lød det Fynsk Erhverv. Odense Cityforening har derimod en mere positivt opfattelse af, hvordan det står til. - Vi er lige ved at samle de første tal omkring omsætningen for første kvartal, og det ser nogenlunde ud til at ligge på niveau med sidste år, siger direktør i Cityforeningen Peter Bøgholm. Han kender ikke til konkrete tilfælde, hvor butikker er lukket pga. den igangværende ombygning af byen med bl.a. letbanen, fortæller han.

5. Letbanen koster skatteborgerne i Odense Kommune tre milliarder kroner.


Der florerer en del påstande omkring finansieringen af letbanen. En af de mere udbredte er, at det koster skatteyderne i Odense Kommune tre milliarder kroner at bygge letbanen. Det er korrekt, at letbanens budget er tre milliarder kroner, men det er ikke korrekt, at det skatteyderne i Odense betaler hele projektet selv. Staten - og hermed altså alle skatteydere i hele landet - betaler 1,1 milliard. Region Syddanmark - altså hermed alle skatteydere i regionen - betaler 0,1 milliard kroner. Borgerne i Odense Kommune står selv for at betale det resterende beløb på cirka 1,8 milliarder kr.

På fyens.dk trak artiklen 86 læserkommentarer, og på Odense-redaktionens Facebookside "Vores Odense" var listen af reaktioner tilsvarende lang.

Men ikke alt, der blev skrevet i kommetarsporet, passer med virkeligheden. F.eks. fremføres det ofte i debatten, at letbanen primært er borgmester Anker Boyes værk, hvilket ikke er korrekt. Det er en af de myter, du kan læse mere nederst i artikel, hvor du også kan se fire andre eksempler på gængse myter om letbanen.

Kører på en skinne i luften

Blandt andet går der også en fortælling i Odense om, at vognene skal køre på en skinne oppe i luften hævet over gadeniveau. Den er avisen flere gange stødt på, men det er ikke korrekt. Den kører på jorden.

Også letbanekontoret støder af og til på den samme fejlopfattelse af, hvad en letbane er, bekræfter kommunikationschef Benthe Vestergaard.

Hun kalder det "naturligt", at der vil danne sig nogle misforståelser og myter om så stort og kompliceret et byggeprojekt som Odense Letbane.

Næsten 1000 hjemmebesøg

Letbanekontoret forsøger, forklarer Benthe Vestergaard, at nå ud med fakta om projektet via egen hjemmeside, via pressen og sociale medier og nyhedsbreve.

Desuden er der afholdt en række informationsmøder, ligesom letbanen møder frem og laver info-kampagner, når der er store arrangementer i byen. Hun tror ikke, det er muligt at udrydde alle de misforståelser og myter, der hersker om Odense Letbane.

- Selv vi, der arbejder med kommunikation hos letbanen til dagligt, kan have udfordringer ved at overskue alle detaljer og må spørge ind hos fagfolkene, siger hun.

Benthe Vestergaard glæder sig dog over, at to megafon-undersøgelser gennemført for Odense Letbane i 2014 og 2015 viser, at odenseanernes viden om letbaneprojektet er stigende.

  • Blichfeldt_Rune

    Af:

    Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2004. Samme år ansat på Fyens Stiftstidende. Siden 2005 på Odense-redaktionen. Har siden 2007 især dækket byudvikling. herunder emner som Odense Letbane og ombygningen af Thomas B. Thriges Gade.

Mere om emnet

Se alle
Etape 2 på vej?: Byråd er splittet om større letbane

Etape 2 på vej?: Byråd er splittet om større letbane

Test dig selv: Hvor meget ved du om letbanen?

Test dig selv: Hvor meget ved du om letbanen?

Politikere har is i maven og stoler på letbanedirektør

Politikere har is i maven og stoler på letbanedirektør

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere