Log ind

At være frimurer er en livsstil

  • At være frimurer er en livsstil
    1 / 3
    På fredag kan nysgerrieg med egne øjne se mange af frimurerbrødrernes smukke sale i logen i Albanigade, blandt andet vandrehallen, hvor våbenskjolde for de loger, der er underlagt Provinsiallogen er hængt op på væggen
  • At være frimurer er en livsstil
    2 / 3
    Vinkel og passer på en opslået bibel er nogle af de vigtigste synboler i frimureriet - hvorfor er en hemmelighed.
  • At være frimurer er en livsstil
    3 / 3
    Provinsialmester Henning Bastrup (i forgrunden) og ordførende mester for Sankt Johanneslogen "Maria til de tre hjerter" Helge Glent-Madsen kan her ses i salen, som på kulturnatten vil være åben for nysgerrige odenseansere. Slipset valgte herrene at udelade.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

INDENFOR: På landsbasis vil Den Danske Frimurerorden praktisere mere åbenhed
CENTRUM: Ud til gaden, hvor trafikken dovner frem, virker facaden på det enorme 2350 kvadratmeter murstenshus på Albanigade 16 bare kedeligt anonymt.

Men myterne er mange om, hvad der foregår inde i bygningen.

For Albanigade 16 huser frimurerlogen i Odense.

- Naboen mener, hun så tre logebrødre gå ind i huset. Men hun kunne kun få øje på to mænd, der forlod bygningen senere. Uden for mener folk, vi fortærer hinanden herinde, smiler Helge Glent-Madsen, der er fuldkommen klar over, hvad der foregår inden for murene.

Mange opfatter logerne som magtcentre, men det er en misforståelse, mener Den Danske Frimurerorden, der på landsplan tæller 89 loger med tilsammen godt 9000 brødre.

For at aflive og afmystificere nogle af myterne vil ordnen nu på landsbasis til at praktisere mere åbenhed omkring logearbejdet.

Derfor får odenseanerne ved kulturnatten den 7. september for første gang mulighed for at få et kik ind bag murene i frimurerlogen på Albanigade.

Frimurerordnen, som hviler på et kristent grundlag, består i Odense af blandt andet Sankt Johanneslogen "Maria til de tre hjerter", som har godt 700 medlemmer.

Dermed er Odense landets største frimurerby uden for hovedstaden.

Bygger på oplevelse

Fyens Stiftstidende har allerede fået lov til at komme på rundtur indenfor i de kølige lokaler i Frimurerlogen på Albanigade for at få en idé om, hvad der bliver mulighed for at se i huset på kulturnatten.

- Folk vil få stillet deres nysgerrighed og få dementeret, at her ikke foregår noget mystisk, forklarer Henning Bastrup, som er ordførende mester i den såkaldte provinsialloge, som er den øverste loge for frimurerlogerne på Fyn og i Syd- og Sønderjylland.

- Det er bestemt ikke for at hverve nye medlemmer, for vi har i forvejen en stor tilgang, supplerer Helge Glent-Madsen, der er ordførende mester i Sankt Johanneslogen "Maria til de tre Hjerter", som har sit virke under provinsiallogen.

Frimurerbrødrene i Albanigade lader på kulturnatten publikum se nogle af bygningens mange gange og vandrehallen, hvor våbenskjolde for de loger, der er underlagt Provinsiallogen er hamret fast på væggene, og hvor flammerne blafrer i stearinlysene i sølvstagerne.

Der bliver også adgang til spisesalen, hvor billeder af tidligere ordførende mestre og formænd hænger og til brødrenes spisesal, hvor dronning Margrethe smiler ned over bordene fra et maleri på endevæggen.

Bag et udspændt reb bliver der lejlighed til at kikke ind i logesalen uden vinduer, hvor alle frimurerbrødre holder deres logemøde i første grad.

I salens loft kan lyset laves om til en stjernehimmel, og der er søjler, stole med blåt plys langs siderne og et alter, hvor vinklen og passeren, som er nogle af frimurernes vigtige symboler, hviler på en opslået bibel.

Ritualerne og symbolerne, som er fast forankret i frimureriet, vil stadig efter kulturnatten være ordnens velbevarede hemmelighed.

- Det sker udelukkende af hensyn til den, der skal forfremmes eller optages i ordnen, forklarer provinsialmester Henning Bastrup, som er godsforvalter på Steensgaard Gods ved Millinge og tilhører ordnens 11. og dermed øverste grad.

- Det vil tage spændingen, hvis frimurerbroderen var vidende om, hvad der skulle ske, tilføjer Helge Glent-Madsen, som blev optaget i Ordnen i 1968 og i dag har opnået 10. grad.

Begge fortæller de, at frimureriet med symboler og ritualer først og fremmest bygger på oplevelser, og fordi man fra person til person opfatter og bundfælder ting forskelligt, vil oplevelsen blive ødelagt, hvis andre forsøgte at give deres billede af en optagelse eller en forfremmelse til en højere grad.

- Det eneste, der på kulturnatten forbliver en hemmelighed ved frimureriet, bliver altså den enkelte grads ritualer, tegn og symboler, siger provinsialmesteren, der har været frimurer siden 1973.

Han mener ikke, at ordnen har en større lukkethed end fire ægtepar, der mødes ofte, og sammen har opbygget en nær kontakt til hinanden.

For livet

Frimureri er en livsholdning. Har man først sagt ja til at lade sig optage, er det ikke noget, man bare kan lægge fra sig igen.

- Man kan ikke som i en sportsforening uden videre opsige sit medlemskab. Derfor bør man vide, hvad man går ind til, fortæller Helge Glent-Madsen, som tidligere har været forstander for Sdr. Nærå Fri - og Efterskole i Årslev, men nu er pensioneret.

Er der specielle årsager til at træde ud af ordnen, kan det ske efter en ansøgning til logen.

Frimurerordnen holder informationsaftener for mænd,

hvor også fruerne er velkomne. Hustruerne skal nemlig gerne orienteres om, hvad frimurerarbejdet indebærer.

Både Helge Glent-Madsen og Henning Bastrup afviser myten om, at frimureriet kun er for en særlig elite i samfundet.

- Vore medlemmer kommer fra et bredt spektrum i branchen. Det kan lige så godt være arbejdsmand Hansen som direktør Andersen. Man er brødre uanset, hvilken position man indtager i samfundet, fastslår Henning Bastrup.

Møderne

Der er ikke mødepligt til logemøderne, men vil man have det fulde udbytte af frimureriet, er flittig deltagelse en forudsætning.

Både Helge Glent-Madsen og Henning Bastrup bruger gerne en del tid ugentlig på frimureriet.

To til tre gange om ugen kan deres ægtefæller godt regne med, at mændene trækker i hvid skjorte og sort vest og er væk fra aftensmåltidet i hjemmet for at gå til frimurermøder.

Programmet i Frimurerlogen på Albanigade er lagt på forhånd, så alle brødre ved, hvilke ugedage, der er logeaften i den enkelte grad.

Brødrene må overvære logearbejdet i den grad, de selv har og deltage i møder for lavere grader.

Efter logearbjedet, der begynder klokken 19 og slutter klokken 21, serveres et brodermåltid i spisesalen, som består af et let måltid med øl og vand. Bagefter går brødrene ind i stuen ved siden af og nyder kaffen.

De to logebrødrene fortæller ikke så meget om, hvad de oplever til møderne.

- Det er vel at arbejde med sig selv - en slags personlighedsudvikling, pointerer Helge Glent-Madsen.

- Ja, det er genialt, at der er nogle, der har kunnet udtænke det, smiler Henning Bastrup hemmelighedsfuldt.

Kvinder har ikke lov til at blive medlemmer hos Den Danske Frimurerorden, men brødrene inviterer gerne deres ægtefæller til festaften i Albanigade, og i ny og næ arrangerer man koncerter eller tager på teaterudflugt i den ydre verden, som Den Danske Frimurerordnen kalder samfundet udenfor.
  • fyens.dk

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere