Log ind

Albani Torv: Hård kritik af Danske Banks ombygning

  • Albani Torv: Hård kritik af Danske Banks ombygning
    1 / 4
    KPC ombygger Danske Banks domicil på Albani Torv. Når det står klar, rykker banken ind som lejer, oplyser Jan Reifling, der er områdedirektør i banken.Foto: Michael Nørgaard
  • Albani Torv: Hård kritik af Danske Banks ombygning
    2 / 4
    Falder den ombyggede bankbygning harmonisk ind med de omkringliggende bygninger som f.eks. domkirken i baggrunden? Det har kritikerne og Byggesag hos Odense Kommune åbenbart to ret forskellige opfattelser af. .Foto: Michael Nørgaard
  • Albani Torv: Hård kritik af Danske Banks ombygning
    3 / 4
    Sådan så Danske Banks finanscenter ud før ombygningen gik i gang. Arkivfoto: Fyens.dk
  • Albani Torv: Hård kritik af Danske Banks ombygning
    4 / 4
    Industripalæet var tæt på at blive reddet på målstregen, da beslutningen om, hvorvidt det måtte rives ned eller ej skulle træffes. Men i 1983 blev det jævnet med jorden og erstattet med en ny bygning. Arkivfoto: Fyens.dk.

  • - Hvorfor blev vi politikere ikke spurgt, spørger Anders W. Berthelsen (S), der revser både forvaltning og rådmand Jane Jegind (V).
  • Kirkeværgen ved Odense Domkirke Kristian Isager er heller ikke imponeret over ombygningen, som han kalder et "ufolkeligt bankmausolæum".

Odense: På en placering midt i centrum - lige midt mellem de to store kirker Sct. Albani Kirke og Odenses middelalderdomkirke - er et nyt element i gadebilledet de seneste måneder skudt frem bag en træpladeindhegning på Albani Torv.

Det er Danske Banks nye finanscenter, som det jyske byggefirma KPC er ved at ombygge, og som efter planen åbner i foråret 2018.

Det gamle industripalæ

Bygningen på Albani Torv, der nu er blæst omkring, hed i sin tid Industripalæet.Men i 1983 blev den daværende bygning revet ned af ejeren, Kreditforeningen Danmark, og erstattet med den nuværende.

Den bygges nu om i en stor og omfattende ombygning, som blandt andet indbefatter helt nye markante og sorte glasfacader ud mod Albani Torv.

Danske Bank rykker ind som lejer. Efter planen i februar eller marts, når ombygningen er tilendebragt. Ejer af huset er i dag Pension Danmark, mens KPC står for ombygningen. 

KPC købte bygningen af Realkredit Danmark i sommeren 2016, inden den tidligere i år blev solgt videre til Pension Danmark. Ved samme anledning købte pensionskassen en anden Danske Bank-bygning i Kolding. Investeringen er samlet på 232 millioner kroner. 

 

Men byggeriet, der nu for alvor begynder at tage form, passer med sine nye store mørke glasfacader slet ikke ind i området med rådhuset og de to kirker opført i røde sten. Sådan lyder krikken fra både politisk og kirkelig side.

Kirkeværge ved Odense Domkirke, arkitekt Kristian Isager, mener det nye look med den mørke glasfacade får bygningen til at ligne et "ufolkeligt bankmausolæum".

- Det skriger til himlen, siger Isager og tilføjer:

- Jeg synes, det er et deprimerende tilbageskridt.

S-politiker: Hvorfor blev vi ikke spurgt?

Socialdemokratiets medlem af By- og Kulturudvalget, Anders W. Berthelsen, undrer sig over, hvorfor politikerne ikke er blevet spurgt, inden kontoret Byggesag hos By- og Kulturforvaltningen i februar i år udstedte byggetilladelse.

Det gør han, fordi især én bestemmelse i lokalplanen, der regulerer bl.a. Albani Torv, er meget utvetydig i sine krav til valg af materialer.

"De udvendige bygningssider skal fremtræde som blank mur, vandskuret eller pudset mur", står der. Med tilføjelsen:

"Efter byrådets nærmere godkendelse kan der anvendes andre materialer".

Men politikerne er ikke blevet spurgt. I stedet har Byggesag på egen hånd vurderet, der kunne dispenseres fra lokalplanen, og det forstår S-politikeren ikke en døjt af.

- Jeg kan slet ikke forstå, det er sket. For mig at se, er det et klokkeklart brud på lokalplanen, der har været gældende siden 1980'erne, siger han.

Anders W. Berthelsen henviser til, at der i lokalplanen også står, at ny bebyggelse "skal visuelt underordnes de mere markante bygninger i området og tilpasse sig disse i materialevalg". Desuden skal materialer og farver "harmonere med den omkringliggende bebyggelse".

- Den sorte facade falder helt udenfor, når vi kigger på Sct. Albani Kirke og domkirken, der begge er røde. Den virker helt malplaceret her på så markant et sted i byen, siger han og tilføjer:

- Jeg mener, det er et demokratisk problem, når der står, at sådan en sag skal foreligges byrådet, og den så ikke bliver det.

Kontorchef: Derfor spurgte vi ikke

I Byggesag, der har udstedt byggetilladelsen uden at spørge politikerne først, begrunder kontorchef Brian Brandt Bundsgaard den beslutning med den såkaldte "kompetencefordelingsplan" for By- og Kulturudvalget.

Det betyder på almindelig dansk de retningslinjer, der gælder for arbejdsdelingen mellem politikere og embedsfolk på by- og kulturområdet.

- Byggesag har vurderet, at dispensationen ikke er er af principiel betydning, hvorfor sagen ikke er blevet forelagt politisk, oplyser Brian Brandt Bundsgaard, der ikke har ønsket at stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar.

Men det fremgår jo klart af bestemmelse 8.3 i lokalplanen, at det er byrådet, der skal godkende brug af andre materialer end de anførte. Hvordan er det muligt at se bort fra det?

- Der er mange lovbestemmelser og bestemmelser i lokalplaner, hvor Byrådet nævnes som beslutningstager. I praksis er det ofte forvaltningerne, som vil træffer beslutningerne, da kompetencen ofte er delegeret fra politikerne til forvaltningerne jf. kompetencefordelingsplanerne, når det ikke er af principiel betydning, svarer kontorchefen.

Anders W. Berthelsen oplyser, at han selv har spurgt By- og Kulturforvaltningen til sagen, og reaktionen tilbage har været, at der i valget om at inddrage politikerne eller ej skal sondres mellem væsentligt og uvæsentligt. Kun når en ændring af en bygning er væsentlig, skal sagen bringes op i byrådet.

- Det her mener jeg absolut er en væsentlig ændring. Bygningen er fundamentalt ændret. Den bestod før af røde sten og noget glas, nu er den blevet sort, siger han.

Han varsler, at han på næste udvalgsmøde på tirsdag vil kræve spørgsmålet om arbejdsfordelingen mellem politikere og embedsmand taget op.

Kristian Isager, kirkeværgen fra domkirken, savner respekt fra Byggesags side. Han siger:

- Jeg fatter ikke en lyd af, at der ikke er kommet røde murstensfacader, som respekterer rådhuset, den katolske kirke og navnligt domkirken. Nu står vi med sådan et hus, som distancerer sig fuldstændig fra sine omgivelser. Det er som at snakke med en mand, der beholder mørke solbriller på hele tiden.

  • Blichfeldt_Rune

    Af:

    Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus i 2004. Samme år ansat på Fyens Stiftstidende. Siden 2005 på Odense-redaktionen. Har siden 2007 især dækket byudvikling. herunder emner som Odense Letbane og ombygningen af Thomas B. Thriges Gade.

Mere om emnet

Se alle
2
Anklage: Rådmanden har fortiet oplysninger

Anklage: Rådmanden har fortiet oplysninger

1
Kontorchef: - Det er min beslutning

Kontorchef: - Det er min beslutning

Avisen om lokalplankludder: Pas nu på, Odense

Avisen om lokalplankludder: Pas nu på, Odense

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere