Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Sprogøs
frække piger

Artiklen er hentet i arkivet

lokalhistorie: Spændende bog om pigehjemmet, hvor "løsagtige" kvinder blev spærret inde i årevis
SPROGØ: 1. april 1961 pakkede forstanderinde Gertrud Andersen sin kuffert og forlod Sprogø sammen med pigehjemmets sidste beboer, Hansine. De tog postbåden til Korsør, og dermed var det slut med de "frække piger" på Sprogø.

Øen blev overladt til sig selv, men myterne og historierne om de utugtige piger på den lukkede ø lever fortsat blandt folk - ikke mindst i "nabobyen" Nyborg.

Men det med myterne burde være slut nu, hvor cand.pæd. Birgit Kirkebæk har sendt en stor og meget grundig bog om pigehjemmet på gaden.

"Letfærdig og løsagtig"

Bogen har fået titlen "Letfærdig og løsagtig - kvindeanstalten på Sprogø 1923-1961", og det er Birgit Kirkebæks fjerde bog i en serie om dansk åndssvageforsorg gennem tiderne.

Bogen er først og fremmest grundig og veldokumenteret - forfatteren har været gennem et utal af journaler, avisartikler og meget mere.

Ideen er ikke at underholde, men mange - også læsere, der hverken er pædagoger eller psykologer - vil garanteret finde bogen både interessant og underholdende.

For den sætter kød og blod på alle historierne om kvinderne, der var indespærret på Sprogø uden nogen dom, men fordi de var "moralsk defekte" efter datidens normer.

Magda

Birgit Kirkebæk dykker ned i journalerne for en lang række af kvinderne. Og det er rørende læsning. Blandt andet historien om Magda, der blev født i Jylland i 1904 som nummer fem af ni børn i en fodermester-familie.

Det var familien selv, der bad om at få Magda til Sprogø, og familiens læge skrev i ansøgningen blandt andet:

"Forældrene har forsøgt at sende hende ud at tjene, men hun kan slet ikke udføre noget Arbejde på egen Hånd (...) I de senere År har hun haft stærke erotiske Tilbøjeligheder, så Forældrene må passe på hende både Dag og Nat."

Herefter følges Magdas lange liv på institution. Hun ankom til Sprogø, da institutionen åbnede i 1923, hun blev flyttet til moderanstalten Den Kellerske Anstalt i Brejning i 1929, og her blev hun til 1984, hvor hun flyttede på plejehjem. I et referat fra et behandlingsmøde på Brejning i 1981 skrives der om Magda: "Hvis Magda havde haft chancen for år tilbage, havde hun kunnet klare en normal tilværelse uden for institutionen..."

Men hun blev altså på institution med det, der i dag må kaldes en yderst tvivlsom diagnose som "antisocial åndssvag" i mere end 60 år.

Seksuelt aktive

Birgit Kirkebæk forklarer tankegangen bag pigehjemmet - man frygtede, at de svagt begavede og seksuelt aktive kvinder var farlige for samfundet, fordi de var med til at sprede kønssygdomme, og de fødte en masse børn, som var uønskede for samfundet. Ideerne om racehygiejnen var udbredt i hele samfundet, og man ville "dårligt arvemateriale" til livs.

Set med nutidens øjne var kvinderne på Sprogø måske slet ikke udviklingshæmmede. Og det er nemt at tage afstand fra datidens opfattelse af "dårligt afkom", og den tvangssterilisation, der ofte var kvindernes eneste mulig for at slippe fra Sprogø.

Men Birgit Kirkebæk forfalder ikke til bagkloge og nemme fordømmelser i sin bog. Tværtimod har hun sagt til dagbladet Politiken:

"Der er ingen grund til at tro, at vor tids bedste hensigt er mere human end fortidens. Vi producerer hele tiden nye diagnoser og metoder til at behandle de anderledes".

Bogen er udgivet på forlaget SocPol og koster 260 kroner.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70