Log ind

Arkæologi: Med byggeingeniørerne i hælene

  • Arkæologi: Med byggeingeniørerne i hælene
    Claus Frederik Sørensen (t.h.), der leder de omfattende, arkæologiske udgravninger ved Nyborg Slot, drøfter optegning af lagene i en profil, som arkæolog Marc Hauge har afdækket i undergrunden på det sted, hvor engang Danehofkroen lå. I baggrunden er arkæolog Jeppe Ravn i gang med pentografen, en tegnemaskine til registrering af fundne bygningsdele. I alt fem arkæologer er sat ind på at grave ny viden frem om det gamle slot, som oprindelig var en borg. Foto: Robert Wengler
  • Arkæologi: Med byggeingeniørerne i hælene
    Claus Frederik Sørensen (t.h.), der leder de omfattende, arkæologiske udgravninger ved Nyborg Slot, drøfter optegning af lagene i en profil, som arkæolog Marc Hauge har afdækket i undergrunden på det sted, hvor engang Danehofkroen lå. I baggrunden er arkæolog Jeppe Ravn i gang med pentografen, en tegnemaskine til registrering af fundne bygningsdele. I alt fem arkæologer er sat ind på at grave ny viden frem om det gamle slot, som oprindelig var en borg. Foto: Robert Wengler

Hvor Danehofkroen ved Nyborg Slot lå, er der i dag en dyb udgravning. Her er arkæologerne i færd med at fastslå den præsice placering af den oprindelige borgs nordfløj fra starten af 1200-tallet.

Nyborg: Med de rådgivende ingeniører åndende sig i nakken - sådan i overført betydning - graver arkæolgoerne alt, hvad de kan i slotsholmen ved Nyborg Slot.

Ingeniørerne forbereder udbygning af slottet i takt med, at arkæologerne graver i dybden og henter ny viden om det gamle slot.

- Det er en ny måde at arbejde på for os. Normalt foretager vi udgravningen. Efter feltarbejdet registrerer vi og afleverer en rapport. Så kan byggefolkene gå i gang, siger museumsinspektør Claus Frederik Sørensen, der leder de omfattende udgravninger.

Den går ikke her. Så Claus Frederik Sørensen sender stort set dagligt oplysninger om fundene videre til ingeniørerne, som beregner, hvordan der kan bygges nyt på et areal, hvor historiske anlæg i undergrunden ikke må ødelægges.

- Et eksempel er, at vi i nogen felter er helt nede i den oprindelige lerbanke uden at støde på gamle anlæg. Her kan der godt stå fundamentpæle. Det er vigtig viden for ingeniørerne. Vi fandt også nogle store sten, som de var bange for ikke måtte røres. Jeg kunne berolige med, at stenene ikke hørte til borganlægget. Altså må de godt fjernes, forklarer han.

Fem personer i sving

For tiden er fem arkæologer i sving i dybet, hvor indtil for nylig Danehofkroen lå og for 800 år siden det oprindelige borganlægs nordfløj var. Fund af fundamenter fra starten af 1200-tallet viser præcist placeringen af den næsten 30 meter lange fløj og beviser antagelserne fra tidligere års udgravning.

- Sådan er arkæologi jo. Et puslespil, hvor vi ofte ud fra ganske få brikker må slutte os til, hvordan resten af billedet har set ud. Så varmer det jo en arkæologs hjerte at se, at vores antagelser passer fuldstændig, siger Claus Frederik Sørensen.

I det sydøstlige hjørne er der stadig mysterier at opklare. Latrintårnet, fundet i efteråret, har tilsyneladende ingen forbindelse til den sydlige ringmur. Det undrer arkæologerne, som håber at grave sig frem til, hvordan det har hængt sammen.

Og det slutter ikke her. Når slottet lukker - sidste dag er 31. oktober - bliver den gule kontorbygning fra garnisontiden revet ned.

  • Andreasen_Niels_(2015)_023

    Af:

    Journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion  i Nyborg, tovholder Lokalavisen Nyborg. Tidligere ansat på erhvervsredaktionen på Fyens Stiftstidende i Odense, inden da journalist på Fyns Amts Avis i Nyborg og Ugeavisen i Odense.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere