Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
4000 huse fik karakter

4000 huse
fik
karakter

Annonce:

Rejs billigt i sommerferien

Vi har samlet gode tilbud i sommerferien her!

Palæet for enden af Birchs Alle i Nyborgs sydlige udkant er selvfølgelig registreret som bevaringsværdigt.
Foto: Jørgen Hansen

Artiklen er hentet i arkivet

Alle huse fra før 1950 i den gamle Nyborg Kommune er vurderet og registreret.
NYBORG: Fiskerhuset i Skaboeshuse, gården ved Gl. Vindingevej og strandvillaen på Margrethevej.

Bevaringsværdige ejendomme har været i fokus på det seneste i Nyborg, hvor ikke mindst den lokale afdeling af Foreningen for By og Landskabskultur er gået på barrikaderne for at bevare de bevaringsværdige ejendomme.

Men hvem har egentlig bestemt, om en ejendom er bevaringsværdig? For det er afgjort ikke lige meget for ejeren af en ejendom, om den bevaringsværdig eller ej. Spørg bare ejerne af Margrethevej 16 om det - de købte det gamle murede sommerhus ved Storebælt for at rive det ned og bygge et nyt. Men politikerne sagde nej, fordi huset er bevaringsværdigt og i rimelig god stand. Og så var de planer skudt i grus.

4000 huse set an

Det var i 1993, Nyborg Byråd besluttede, at lade alle byens ældre ejendomme skrive i "mandtal". Der skulle udgives et Kommuneatlas om byens og egnens bevaringsværdige bygninger.

Sammen med Skov- og Naturstyrelsen gik et hold arkitekter, folk med særlig lokalkendskab og medarbejdere ved kommunen i gang med at vurdere samtlige ejendomme i Nyborg Kommune. Først var det planen at nøjes med huse fra før 1940, men man besluttede at udvide atlasset, så huse, der er bygget før 1950 blev omfattet.

To og to gik man ud i byen, og ikke færre end 3865 fra før 1940 bygninger blev set an og vurderet. Og senere kom husene fra det følgende tiår med i undersøgelsen.

De bedømte husenes stand, originalitet, det omgivne miljø, og til sidst gav man ejendommen en samlet "karakter" for bevaringsværdien.

Det store arbejde resulterede dels i en bog, der generelt fortæller om byen, kommunen og husene og dels i en lang liste med beskrivelse af alle cirka 4000 huse.

Og det er den liste med karakterer, der stadig fiskes frem, når en borger søger om at få lov til at bygge sit hus om eller rive det ned.

Siden 2001 har kommuneplanen slået fast, at "bygninger med høj bevaringsværdi (skal) sikres mod nedrivning, bygningsmæssige forandringer, der forringer originaliteten, og mod forandringer i det omgivne miljø, der forringer bevaringsværdien".

Selv om kommuneatlasset i dag har 13 år på bagen, er det ifølge lederen af kommunens Teknik- og Miljøafdeling, arkitekt Arvid Degn, ikke forældet.

- Vi er nemlig forpligtet til at indberette alle ændringer, der foretages på husene i atlasset, siger han.

Så det er altså kun, hvis en husejer lader sit hus forfalde eller bygger om uden at søge om det, at en ejendoms reelle udseende ikke længere svarer til beskrivelsen i atlasset.

Selv om det altså kan have stor betydning, hvilken karakter et hus har, når det gælder bevaringsværdien, så er det ikke altid, ejendomsmæglerne oplyser købere ordenligt, siger Charlotte Markvardsen, Teknisk Afdeling.

- En fredning er tinglyst, så den får man altid oplyst ved en handel. Men det er derimod ikke altid, folk er opmærksomme på husets bevaringsværdi, når det handles, siger hun.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70