Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Naturfolk: Oversvømmelser skal stoppes naturligt

Naturfolk:
Oversvømmelser
skal stoppes
naturligt

Annonce:

Rigtig billige afbudsrejser

Vi tilbyder de billigste priser. Spar op til 60 % lige nu!

Jens D.K. Mogensen, Søren Knabe, Helge Larsen og Leo Jensen fra henholdsvis Danmarks Naturfredningsforening og Vandpleje Fyn ønsker at stoppe oversvømmelser med naturens egne værktøjer.
Foto: Laust Jordal

Artiklen er hentet i arkivet

Vi skal undgå oversvømmelser af huse og marker med hjælp fra naturen, mener en ny, nordfynsk alliance

Oversvømmede boliger, feriehuse og marker mellem jul og nytår har på ny fået diskussionen om vedligeholdelse af vandløb til at gnistre.

Enkelte kommuner i landet er med gravemaskiner gået hårdhændet til værks for at grave vandløb både dybere og bredere, men det bør Nordfyns Kommune holde sig langt fra, hvis ikke ondt skal blive værre, mener fire naturfolk.

Jens D.K. Mogensen, Helge Larsen og Leo Jensen fra Danmarks Naturfredningsforening har sammen med Vandpleje Fyns formand Søren Knabe et radikalt anderledes forslag til at håndtere fremtidens formentlig store vandmængder.

Byer bliver oversvømmet

- Der har været voldsomme oversvømmelser ved Storåen i Holstebro, hvor man netop har gravet ud, skåret til, rettet ud og drænet enge, hvilket betyder, at vandet kommer med fulde hammer ned i byen, forklarer Leo Jensen.

Sådanne tiltag kan muligvis hjælpe til med at holde markerne tørre, men til gengæld skaber det massive problemer for byerne, der ofte ligger ved åens udmunding.

- Derfor er det også meget fornuftigt af Morten Andersen (borgmesteren, red), at han afviser at grave løs i Bybækken. Bogense ligger så lavt, at en udgravning stort set ikke gavner noget, lyder det fra Søren Knabe.

I stedet for at udrette vandløb og grave dem dybere, skal man ifølge gruppen af naturfolk lade vandløbet holde på vandet ved at give det sine naturlige slyngninger tilbage og gå over sine breder på kontrollerede steder, hvor vandet kan stå parkeret i engområder og afvente, at der bliver plads i åen.

- I Stavids Å har man genslynget vandløbet på et langt stræk fra Bredbjerg og helt ind til Odense, hvor også engdragene er taget ud af driften, så de er totalt oversvømmede, og det er en meget stor fordel, fortæller Helge Larsen, som blandt andet har undervist i biologi.

Landbrugsjord med risiko

Sådan har vandløb og enge altid fungeret. Om vinteren var engene tørre, og om sommeren kunne dyr afgræsse dem.

Men da landbruget begyndte at opdyrke engene, gik de ind på usikker jord, hvor der blev behov for at udvide og udrette vandløbene for at lede vandet væk fra markerne, hvilket til gengæld skaber problemer for andre ifølge Jens D.K. Mogensen.

- Derfor bør man tage hensyn til udviklingen og bruge de naturlige muligheder for at skabe vandreservoirer, der kan klare mængden af nedbør. På Bybækkens stykke ved Dyrehaven i Bogense kan man se, at der er et naturligt reservoir i Fredskoven. Måske kunne man grave åen ud og lade den slynge sig i det område, mens man lader små søer opstå på græsområdet op til villakvarteret, siger han.

I nogle kredse af landbruget og kommunalbestyrelsen er der et stort ønske om at intensivere grødeskæringen af vandplanter i åerne, som har betydning for vandets evne til at løbe, men skærer man det hele ned som tillæg til at udvide vandløbet, sætter man ifølge Søren Knabe gang i en ond spiral.

- Det minder lidt om at tisse i bukserne for at få varmen. Det koster masser af penge, og grøden kommer hurtigt tilbage. Samtidig fremavler det den type planter, som vokser hurtigst, så i stedet skulle man nogle steder forsøge at skygge for grøden, så den ikke skyder så hurtigt, siger han og får opbakning fra Leo Jensen.

- I stedet for at grødeskære bevidstløst kunne man plante rødel, som dæmper grøden i vandet ved at give skygge. Jeg hører ofte, at grøden bare skal fjernes helt fra bunden med rod, men så får man et rivende vandløb, som sender vandet lynhurtigt ned til byen. Grøden er med til at holde på vandet, så det ikke kommer så hurtigt, siger han.

Vigtigt med samarbejde

Foruden uoverskuelige oversvømmelser i byområder frygter de fire naturfolk også, at snorlige og opgravede vandløb vil koste dyrt for den nordfynske natur.

- Jeg har oplevet en alt for voldsom grødeskæring med store maskiner, som tager både grus og sten, men det er netop blandt planter og sten, at insekter og smådyr får skjulesteder. Det er trist, hvis vi skal tilbage til den gamle standard uden liv i vandløbet, og derfor er det vigtigt med et samarbejde mellem landbrug og natur, lyder det fra Helge Larsen.

Søren Knabe håber også, at tiden er kommet til at finde gode, fælles løsninger.

- Der skal være et fald, hvis vandet skal løbe væk, men det er som om, at nogen ikke vil indse det. Har man råd til at blive ved med at pumpe? Det bliver bare ved, og spørgsmålet er, om det ikke er bedre at købe noget jord fri. Derfor vil jeg også rose borgmesteren for, at han ikke ser så sort/hvidt på tingene, siger han.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70