Log ind

Landsby vender udviklingen

  • Landsby vender udviklingen
    1 / 3
    Formand i Bonderup Borgerforening Anne Nøhr Ringgren og lærer på Trekronerskolen Bjarne Jørgensen er bare to ud af mange ildsjæle, som har gjort Trekroner til årets landsby i Danmark 2016. Foto: Peter Leth-Larsen
  • Landsby vender udviklingen
    2 / 3
    Skole, sfo, børnehave, idrætshal og gymnastikforening er samlet under samme tag i Trekroners landsbyforening. Det giver en stærk kerne i lokalsamfundet. Foto: Peter Leth-Larsen
  • Landsby vender udviklingen
    3 / 3
    Bonderup, der er Trekroners største landsby, har som mange andre landsbyer i Danmark sine problemer at slås med, men byen har igen fået en købmand. Foto: Peter Leth-Larsen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kommunalvalg

Landsbyen Trekroner i Jammerbugt Kommune er kåret til årets landsby i Danmark 2016. Her slås man for at skabe udvikling, og skolen er motoren i projektet.

Trekroner: Det betaler sig at stå sammen og slås for, at ens lokalsamfund skal overleve. Det er lokalområdet Trekroner, der består af landsbyerne Bonderup, Trekroner, Skræm, Bejstrup, Halverslev-Holmsø og Manstrup, i Jammerbugt Kommune  i Nordjylland et levende bevis for.

Landsbyerne vandt i 2016 prisen som årets landsby i Danmark, fordi en række yderst aktive borgere har sat gang i et projekt, der skal skabe liv i lokalområdet og tiltrække nye borgere. Fyens Stiftstidende har under sit besøg i Jammerbugt Kommune besøgt landsbyen, der for tre år siden fik besked om, at skolen ikke længere skulle være en selvstændig skole, men et undervisningssted under den større Fjerritslev Skole.

Sådan gør Jammerbugt Kommune

Fyens Stiftstidende er rejst til Jammerbugt Kommune i Nordjylland for at se, hvordan en kommune, der på mange måder minder om Nordfyns Kommune, klarer sig, selv om den mest af alt består af små landdistrikter.Området Trekroner vandt i 2016 prisen som årets landsby i Danmark, fordi man har tænkt nyt i forhold til at skaffe nye indbyggere og lave nye fællesskaber.

Frivillige har i samarbejde med Råd & Dåd åbnet en købmandsbutik, ligesom et havehold sørger for at holde byens haver i orden og indsamler æbler, der presses til most og sælges i købmandsbutikken.

Flere familier er udvalgt til at bo i landsbyen på prøve. Det har foreløbig resulteret i, at en enkelt børnefamilie har købt hus i byen.

Det ville borgerne ikke finde sig i, og sammen med andre lokalsamfund i kommunen lykkedes det Trekroner at få kommunalbestyrelsen til at trække beslutningen tilbage, som Fyens Stiftstidende forleden beskrev.

Truslen om en centralisering af den lokale skole satte gang i en lang række initiativer i Trekroner. På en række folkemøder i den lokale idrætshal blev det for eksempel bestemt, at man ville give gratis ophold til familier, som måtte ønske at bo i landsbyen på prøve. Det har resulteret i, at familien, der kom prøve, valgte at købe et hus og få job i lokalområdet.

Købmand kom tilbage

Bonderup, der er områdets største landsby med cirka 200 borgere, mistede for 10 år siden sin sidste butik, da købmanden lukkede.

På borgermøderne kom der ønsker om at få en købmand igen, og så købte borgerforeningen et faldefærdigt hus med støtte fra fonde og Jammerbugt Kommune og indrettede huset som en lille købmandsbutik, der drives af frivillige borgere samt den socialøkonomiske virksomhed Råd & Dåd, der giver mennesker, som ellers ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet, en mulighed for at få en hverdag med indhold.

Det betyder helt konkret, at to unge mennesker i fælleskab med en købmand passer butikken i dagtimerne, mens lokale borgere tager over om eftermiddagen.

I centrum for det hele står landsbycentret, som er placeret i Trekroner. Her er skole, sfo, børnehave, idrætshal og gymnastikforening samlet under samme tag, og snart kommer der også vuggestuepladser.

- Det er altafgørende, at vi har skolen. Hvis skolen bliver lukket, stopper børnene med at gå til sport her, og så lukker det hele, mener Anne Nøhr Ringgren, som er formand i Bonderup Borgerforening.

Hun er sammen med Bjarne Jørgensen, der er lærer på skolen, med i en kerne af frivillige ildsjæle, der er i gang med at vende udviklingen for byen. Der er øget tilflytning, og kan udviklingen holdes, skulle der også gerne snart fødes flere børn i byen.

Bjarne Jørgensen mener, at de lokale politikere valgte rigtigt, da de fredede de små lokalsamfund og skoler.

- Vi føler, at kommunalbestyrelsen er kommet tættere på os i udkanten. De kunne se skriften på væggen. Hvis de lukkede områderne i yderkanten, hvem skulle så handle i Fjerritslev? Skulle Fjerritslev så lukkes næste gang? Så ville vi ende med en kæmpe kommune med en masse land og kun én by i Aabybro. Man er nødt til at dyrke kommunens landområder og se, om man kan vende udviklingen. Det tror vores politikere heldigvis på, at man kan, siger han.

  • Harkjær_Magnus_ørum_(2015)_022

    Af:

    Journalist på Fyens Stiftstidende siden 2011, hvor jeg primært dækker Nordfyns Kommune og miljøstof for Fyn og indland. Jeg har tidligere arbejdet i Europa-Parlamentet i Bruxelles.

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere