I alt for mange år er vi blevet tudet ørene fulde af at vi skal leve af viden. Det skal vi - også. Men konsekvensen af det massive fokus på viden og intellektuelle erhverv, er at der i dag mangel på (unge) hænder. Vi mangler særligt unge hænder til de gode, gamle håndværk - for dem bliver der virkelig brug for i fremtiden. Her er hvorfor. 

Alle skal ikke i gymnasiet og på universitetet, for alle er ikke indrettet til at sidde stille på en kontorstol og kigge ind i en skærm dagen lang. De unge mennesker - særligt dem, der er skoletrætte eller en smule utilpassede og ikke kan se sig selv bag et skrivebord - skal have et alternativ. En fremtid, de vil og kan se sig selv i. De skal vide, at der er brug for folk, der har lyst til at bruge hænderne, lære et håndværk og dygtiggøre sig indenfor det håndværk. 

Og man skal jo altid starte med sig selv. Derfor har fiskehandlerbranchen taget initiativ til en fiskehandleruddannelse. Det er en relativt ny uddannelse, hvor man bliver fiskehandlerelev og kommer på Fiskeriskolen i Thyborøn i Nordvestsjælland 10 uger om året. Uddannelsen varer 3,5 år, og man lærer alt fra filetering, røgning, saltning og marinering til indkøb, regnskab, prismærkning og kvalitetsvurdering samt at lave færdigretter og mad med fisk i det hele taget. Eleverne kommer også på en tur og har tidligere været på Island, senest i Nordnorge for at se på kongekrabber. 

Flere af de udlærte elever har fået gode job. Én af dem er blevet selvstændig og en anden er blevet souschef i en større fiskebutik. Han og de andre er beviser på, at man kan nå langt på kort tid i branchen, hvis man går op i sit håndværk. 

Håndværksmæssige uddannelser herhjemme skaber en anden værdi end de boglige. Vi havde en dreng, der kom i lære hos os, da han gik i 7. klasse. Folkeskolen kunne ikke lære ham mere, så vi blev enige med hans skolevejleder om, at han skulle starte hos os i stedet for at rende rundt og lave ballade. Det har ikke været let hverken for ham eller os, særligt ikke da "knægten" fik fodlænke på, fordi han ikke kunne kende forskel på din bil og min bil. Men jeg så noget i ham fra start. Det er derfor med et vis gran af stolthed, at jeg kan sige, at han er kommet ud af den kriminelle løbebane og er blevet en af Danmarks dygtigste fiskehandlere rent håndværksmæssigt. 

Der er ingen tvivl om, at der er brug for uddannelsen. Men det er svært at nå ud til de unge. Vi kan ikke komme ud på erhvervsskolerne, fordi uddannelsen ikke er formelt godkendt. Det er pt. en certifikatuddannelse, men vi arbejder på højtryk på at få den godkendt som en uddannelse med svendebrev. Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være så svært og tage så lang tid? Hvorfor man skal indsende formularer i titusinde eksemplarer og hvorfor der skal være krav om at der skal være x-antal elever for at uddannelsen kan løbe rundt? Heldigvis gør det ikke den store forskel i branchen om du har et certifikat eller svendebrev, for faktum er, at de elever, der tager fiskehandleruddannelsen bliver bedre end den gamle generation. 

Og der er brug for en ny generation af fiskehandlere, en ny generation af gode håndværkere, så der også i fremtiden er folk, der ved noget om lokale råvarer. Folk, som kan servicere og vejlede kunderne. Vi har brug for fornyelse og folk, der kan give kunderne den efterspurgte convenience