Odense Roklub mangler stadig udstyr, efter brandstiftelsen i 2015 tog alle både med sig. Klubben har søgt om økonomisk støtte fra Odense Kommune og en række andre fonde for at få motionsbådene tilbage til klubben.

I år er det to år siden, at Odense Roklub blev brændt ned af den såkaldte Odense-brandstifter. Det har kostet 14 millioner kroner at bygge klubben op igen, og det er penge, som klubbens medlemmer selv har skaffet på egen hånd gennem forskellige fonde. Men klubben mangler stadig nogle motionsbåde, der brændte ned med klubhuset, og som endnu ikke er blevet erstattet.

Sagen Kort

Den dengang 41-årige Johnny Christopher Butler fra Volderslev blev ved Retten i Odense i 2016 kendt skyldig i påsatte brande i Odense-området og idømt fem års fængsel.Retten fandt ham skyldig i 11 påsatte brande, herunder Odense Roklub, Bondestuen og en spejderhytte. Til gengæld blev han frifundet for brande hos Plantas i Højme, Let-Køb i Dyrup, og Karvil Biler (Citroën) i Sanderum.

Sagen var i høj grad været speciel, fordi der har været mange indicier, men få beviser, hvilket både anklager og forsvarer har erkendt. Blandt andet var der kun fundet den tiltaltes dna på en handske i forbindelse med en brand på et klubhus tilhørende Dalum IF. Derfor var der hele vejen igennem været set frem til, hvad retten har villet lægge vægt på, da afgørelsen faldt. 

Odense Roklub på Kanalvej blev brændt ned af Johnny Butler 15. august 2015 omkring klokken 1 om natten. Han blev dømt for at sætte ild til klubbens bygninger flere steder ved hjælp af brændbare væsker. Klubbens hovedhus, garager med både og værksted blev beskadiget - meget brændte helt ud, ligesom et større antal både blev beskadiget. 

I øvrigt er branden på det 145 år gamle traktørsted Restaurant Carlslund aldrig blevet opklaret. Det blev også brændt ned i 2015. 

- Vi har sendt en ansøgning af sted til Odense Kommune om økonomisk støtte, men de har afvist os. Vi føler os virkelig tilsidesat af kommunen i forhold til den indsats, som klubbens egne medlemmer har bidraget med for at genetablere Odense Roklub efter brandstiftelsen, siger 77-årige Jens Erik Petersen, som har været medlem af klubben siden 1957.

Jens Erik Petersen sidder i en arbejdsgruppe sammen med tre andre fra Odense Roklub, der arbejder for at skaffe flere økonomiske midler. Klubben har søgt om 190.000 kroner, der skal være med til at finansiere otte nye motionsbåde, men det har rådmand for By- og Kultur, Jane Jegind, afvist i en mail, hvor hun blandet andet skriver:

- Med hensyn til jeres ødelagte både, så er det naturligvis beklageligt, hvis forsikringssummen ikke har kunnet dække alt det tabte. Fritid og Eliteidræt har oplyst mig, at Odense Kommune desværre ikke har mulighed for at yde tilskud til indkøb af inventar og udstyr.

Arbejdet fortsætter

Klubben mærker stadig til efterveerne fra branden, selv om bygningen er på plads, for der mangler stadig nogle af faciliteterne. Afvisningen fra Odense Kommune betyder ikke, at søgen efter midlerne stopper her.

- Vi havde virkelig forventet, at Odense Kommune ville støtte klubben. Det var en af de fonde, som vi har søgt, hvor vi følte os mest sikre. Vi kigger nu på de andre fonde - vi håber blandet andet, at Albani-Fonden vil os, siger Jens Erik Petersen.

Efter brandstiftelsen i 2015 har de andre roklubber i Danmark vist solidaritet og lånt klubben både, imens genetableringen var i gang.

- Internt i klubben har det styrket sammenholdet blandt medlemmerne og rykket os tættere på hinanden. Vi fik hjælp af de andre - og jeg vil sige, at især klubben på Samsø har hjulpet os ved at forære en båd til Odense Roklub, siger Arne Israelsen, som også sidder i arbejdsgruppen for at skaffe flere økonomiske midler til Odense Roklub.

2015 hænger fast

Ved genopgbygningen af klubhuset, har Odense Roklub forsøgt at gardere sig for en eventuel brandsag igen. Bygningen består denne gang mere af stål end det tidligere klubhus, som var bygget af træ. Selv det at tale og tænke på branden i det tidligere klubhus giver både Jens Erik Petersen og Arne Israelsen tårer i øjnene.

- Jeg kan huske, da vi stod foran klubhuset første gang, efter det var brændt, der stod vi alle os voksne mænd med tårer i øjnene og græd. Det var en katastrofe for alle, og for mange os seniorer, har det været vores hjem. Både Jens og jeg er gift med ropiger. Det er en stor del af vores liv, fortæller Arne Israelsen.

- Det må bare aldrig nogensinde ske igen. Nu er vi glade for, at vi er kommet videre, tilføjer Jens Erik Petersen, der sidder med tårer i øjnene.

  • Af: