Efter en redningsaktion sidste sommer ved Christiansminde har en flok eretreiske flygtninge med hjælp fra Dansk Flygtningehjælp og Svendborg Svømmeklub brugt vinteren på at lære at svømme

Svendborg: Det var på en dejlig sommerdag sidste år, at en flok unge flygtninge fra Eritrea og nogle frivillige svendborgensere fra Dansk Flygtningehjælp hyggede sig med minigolf i Christiansminde. Da spillet var slut, og de skulle videre, var der en gruppe, der blev tilbage og ventede på kørelejlighed - og imens gik en tur ned på stranden. Her var der mennesker, der solede sig, legede i sandet og badede. Det var tillokkende for de unge mænd.

Vi kommer fra et land, hvor man har andet at tænke på. Vi sidder ikke ude og slapper af og bader og den slags. Der tænker man ikke på at svømme.

Merhawi Tareke, flygtning fra Eritrea

For enden af badebroen morede nogle danske unge sig med at hoppe i vandet. Det så så sjovt ud, at et par af de unge eritreere uden videre gjorde det samme. Ud fra broen og ned i vandet ligesom danskerne.

Forskellen var bare, at de unge flygtninge ikke kunne svømme.

Det fortæller frivillig i Dansk Flygtningehjælp Grete Johansen, da vi møder hende og nogle eritreere i Christiansminde nu et år senere.

- De blev hurtigt reddet op på broen igen, og der skete ikke noget med dem. Men vi fik allesammen en voldsom forskrækkelse, siger hun og fortæller, at det var på det tidspunkt, ideen med svømmeundervisning opstod.

Andet at tænke på

Merhawi Tareke var ikke en af dem, der hoppede i badevandet i fjor, men han har været med til den svømmeundervisning, Dansk Flygtningehjælp skabte kontakt til i Svendborg Svømmeklub. Og nu kan han svømme og er ikke bange for at bade i Christiansminde, når vandet forhåbentlig snart bliver varmt nok.

For ham er der ikke noget usædvanligt ved, at mange af hans landsmænd ikke kan svømme. Heller ikke selvom de kommer fra områder, hvor der både er floder, søer og masser af kystlinje. Eritrea er styret af en diktator, det er et overvågningssamfund, og det er en del af det politiske system, at de unge helst gør sig usynlige. Man gør nødigt opmærksom på sig selv i det offentlige rum.

- Der er nok nogle, der kan svømme, men slet ikke alle. Vi kommer fra et land, hvor man har andet at tænke på. Vi sidder ikke ude og slapper af og bader og den slags. Der tænker man ikke på at svømme, fortæller Merhawi Tareke, der ligesom mange andre af de 100 eritreiske flygtninge, der bor i Svendborg, har taget turen over Middelhavet i deres flugt fra hjemlandet.

- Jeg kom med en båd, der var meget dårlig, siger han og lægger tryk på "meget".

Nu kigger han ud over Svendborg Sund i en helt anden virkelighed, end den han forlod for tre år siden. Han føler sig tryg ved badestranden, og selvom han nu har lært at svømme, vil han gerne fortsætte i svømmeklubben næste sæson.

- Jeg vil melde mig til igen efter sommerferien, siger han, og hans to venner, der nu også er dukket op på stranden, Mussie Teklzghi og Jemal Nurhusien, vil også gå til svømning igen.

Snakkeklubben

Grete Johansen fortæller, at det især er eritreerne, som hun og de andre frivillige har kontakt til.

- Der er det ved eritreerne, at de næsten alle sammen er drenge og unge enlige mænd. De tilhører som sådan en gruppe, der er sværest at skaffe danske kontaktfamilier til. Derfor har vi frivillige i Dansk Flygtningehjælp lavet en "snakkeklub" for dem, hvor vi mødes og snakker, men også laver mad, spiller spil eller tager ud og oplever den danske kultur. De fleste er fra Eritrea, men der er også syrere og unge af andre nationaliteter, og alle er velkomne, understreger hun.

Merhawi Tareke har endnu ikke afprøvet sine svømmefærdigheder i vandet ved Christiansminde, og han skutter sig lidt ved tanken denne dag, hvor skyerne gør det hele lidt køligt og gråt.

Om ikke før, så er der mulighed for en tur i sundet, når Snakkeklubben arrangerer fælles strandtur til august.

  • Gedde_Gitte_(2015)_035

    Af:

    Allround journalist med særligt fokus på krimi og erhverv

Mere om emnet

Se alle