Hej, mit navn er Klara, jeg er 17 og droppet ud af gymnasiet.

Jeg droppede ud kun tre måneder efter skolestart sidste år, da jeg ikke kunne klare det kæmpe karakterpres, der var, og da jeg til en eksamen får at vide, at jeg får 4, fordi den pågældende lærer er glad den dag, går hele min verden ned.

Jeg kan slet ikke klare tanken om, at jeg nu er et 4-tal på en god dag. Jeg startede i sommer på hf. Her er det lidt nemmere, da jeg ikke skal bedømmes hele tiden med et tal på en god og dårlig dag, men nu er det eksamens tid, og jeg kan ikke tænke overhovedet. Jeg er bange, bange for ikke at være god nok, bange for folk vil grine ad mig og bange for ikke at kunne komme ind på mit drømmestudie.

Jeg er 17 år, og juridisk er jeg stadig et barn, der ingen rettigheder har, men alligevel skal jeg leve med en konstant ondt i maven og ikke sove om natten, fordi jeg er så bange for et forbandet tal. Er det sådan et samfund, vi gerne vil leve i? Er det det, vi vil udsætte vores unge mennesker for?

Hej, mit navn er Klara, jeg er 17 år og jeg er et 4-tal på en god dag.