Større skoledistrikter giver mulighed for en klynge af ledere, der arbejder tæt sammen om børnene - og en bedre udnyttelse af lærerkompetencer, mener økonom Per Nicolaj Bukh

Faaborg-Midtfyn: Hvordan laver man en bedre skole for de godt 6000 skolebørn, der er i Faaborg-Midtfyn Kommune? Hvordan får man drengene hevet op på samme faglige niveau som pigerne? Hvordan bliver det mere gennemsigtigt, hvad vi får for de 256 millioner kroner, som årligt bruges på kommunens skoler?

Det er nogle af spørgsmålene i den proces, der i øjeblikket er i gang under kodenavnet "Fremtidens skole". Et politiker-udvalg under ledelse af Lene Høsthaab (V) skal inden sommerferien barsle med anbefalinger til, hvad der kan gøres bedre.

Sidste års temaanalyse af undervisningsområdet viste, at Faaborg-Midtfyn Kommune bruger forholdsvis mange penge på skoleområdet sammenlignet med andre kommuner. Op til budget 2016 var de faaborgmidtfynske skoleelever 12 procent dyrere end gennemsnittet af landets kommuner.Cirka en tredjedel af kommunens 6000 skoleelever går i privat- eller friskoler.

Udvalget er specifikt blevet bedt om at komme med et bud på en ny model for, hvordan hver enkelt skole tildeles penge. Torsdag aften var et par håndfulde skolebestyrelsesmedlemmer og forældrerepræsentanter til workshop i Gislev for at høre om de foreløbige overvejelser og for at give deres besyv med.

En kort stund blev de lukket langt ind i skoleforvaltningens maskinrum, hvor ord som tildelingsmodel, effektbaseret økonomistyring og tildelingsmekanismer er helt almindelige.

Færre og større distrikter

For at få de bedste råd, har kommunen allieret sig med økonomen Per Nicolaj Bukh, der er landets fremmeste ekspert, når det gælder om modeller for at tildele penge til skoler.

Hans klare anbefaling er, at kommunen skal indrette sig på en ny måde med færre - og dermed større - skoledistrikter. Når skoledistrikter er for små, kan der nemlig opstå uhensigtsmæssigheder, forklarer Per Nicolaj Bukh.

- Er man skoleleder på en skole med 200-300 elever, bliver man sårbar over for, om der lige præcis dér er nogle børn med særlige behov. Så bliver det en relativ  stor udgift at betale en specialundervisningsplads. Har du 800 elever i stedet, er det stadig den samme udgift, men det slår ikke igennem på samme måde i budgettet. "De store tals lov" hedder det i statistiksprog, siger han.

En anden fordel ved større skoledistrikter er, at der kan komme et bedre fagligt samarbejde omkring det enkelte barn, pointerer han.

- En skoleleder får for eksempel muligheden for at kunne tilbyde forældre, at deres barn flyttes til en anden afdeling i distriktet, hvis der er et behov for et skoleskift. Ledelsesmæssigt kan man få en klynge af ledere i et distrikt, der arbejder tæt sammen. Der er også mulighed for at udnytte lærerkompetencer på en anden måde ved at arbejde på tværs i distriktet, siger han.

Han ser en svaghed i, at den model Faaborg-Midtfyn Kommune bruger i dag, ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til de sociale og økonomiske forhold i skoledistrikterne.

- Det handler jo om få midlerne kanaliseret derhen, hvor de har størst effekt. Hvis en skoleleder har for få midler til at løse opgaven, har vi en giftig cocktail. Så en mere korrekt ressourcefordeling er et meget vigtigt mål, men det skal laves præcist og retfærdigt fra start, siger han.

En grov tommelfingerregel er ifølge Per Nicolaj Bukh, at der som minimum skal 800 elever til for at får et "bæredygtigt" skoledistrikt.

- Så et sted mellem tre og seks distrikter i Faaborg-Midtfyn. Personligt kan jeg se en fordel i at få distrikter, der både rummer land og by, siger han.

  • Journalist portræt

    Af:

    Journalist på lokalredaktionen i Faaborg med særligt fokus på børne- og undervisningsområdet, samt hvad der rør sig i det lokale erhvervsliv.

Mere om emnet

Se alle