Russisk krise og verdensomspændene overproduktion pressede prisen på minkskind i bund ved årets første pelsauktion i København i januar

Johnny Madsen rørte ved sin første mink en dag i 1979. Det var den dag, han faldt for det lille vævre dyr med de nordamerikanske aner.

- Det er bare dyrene. Jeg kan ikke forklare det. Enten kan man lide det, eller også kan man ikke. Måske er det den cyklus, der i løbet af et år på en minkfarm, siger Johnny Madsen.

I dag er han en af Danmarks knap 1500 minkavlere, en lille gruppe mennesker, som ude i verden er kendt for at lave verdens bedste mink.

Johnny Madsen tager imod ude på gårdspladsen iført Thyborøn-habbit og en sort kasket, hvorpå der står Kopenhagen Fur - verdens største minkpels-auktion.

I to haller nede bagved og i åbne gårde med hegn omkring heroppe ved gårdspladsen holder han og hans i øjeblikket fire medhjælpere tusinder af mink i lige så mange bure.

Hvert år avler Rughave Mink, som virksomheden lidt uden for Langeskov hedder, på cirka 6.000 tæver. Mange af ungerne sælger Johnny Madsen videre til avl. De bliver solgt i par. En han og en hun.

Resten, cirka 15.000 dyr om året, bliver aflivet ved gasning, kørt til pelsning i Ellinge ved Nyborg og senere solgt på en af årets fem auktionener hos Kopenhagen Fur i København.

Forsigtig start på året

Den fynske minkavler er netop kommet hjem fra årets første pelsauktion.

En auktion, som desværre ikke tegner så lovende for det kommende år. Samlet set faldt skindprisen med 14 procent sammenlignet med auktionen i september, årets sidste i 2015.

Prisfaldet skyldes for det første, at udbuddet af minkskind er for stort til den aktuelle efterspørgsel, fordi man har skruet op for produktionen i Asien og Østeuropa. På kun seks år er produktionen af minkskind fordoblet på verdensplan, og den toppede i 2015 med hele 80 millioner udbudte skind.

Samtidig er økonomien i Rusland, som er blandt verdens største aftagere af minkskind, hårdt ramt af handelsembargo og faldende råvarepriser. Det har ramt den russiske købelyst, hvilket i høj grad kunne mærkes ved årets første auktionen hos Kopenhagen Fur, hvor danske minkskind blev solgt for bare 227 kroner stykket i gennemsnit.

Situationen synes dyster, men på den fynske minkfarm ser Johnny Madsen dog med fortrøstning på fremtiden.

- Det bliver nok noget mere afdæmpet i år, men det skal nok rette sig. Det gør det altid. Og udbuddet af skind er allerede faldet med 10 millioner i forhold til sidste år, så det går den rigtige vej, siger han.

Antallet af udbudte skind skal dog gerne falde yderligere, hvis prisen skal op. Men vi vil ikke se mange danske farme skrue ned for produktionen eller helt lukke, vurderer Johnny Madsen.

Kvaliteten af danske minkskind er ganske enkelt for god. Den faldende efterspørgsel kommer i stedet til at ramme farme i Østeuropa og Asien, hvor kvaliteten er ringere.

Verdens bedste mink

Den vurdering er minkavler og , Henning Christensen, enig med sin fynske kollega i.

Danske minkavlere er nemlig blandt verdens bedste.

- Udbuddet kommer til at skulle tilpasse sig efterspørgslen, men jeg tror ikke, vi kommer til at mærke meget til det i Danmark. Vi er langt bedre til at producere mink i Danmark end i andre lande. Sidste år fik vi over 40 procent mere for vores skind sammenlignet med de udenlandske skind, siger Henning Christensen på en skrattende telefonforbindelse fra Kina og fortsætter:

- Det er dem, der laver de bedste skind, der får lov til at blive.

Mens danske minkskind i gennemsnit blev solgt for 227 kroner stykket ved Kopenhagen Furs auktion i januar, gik udenlandske skind i gennemsnit for kun 172 kroner stykket.

Hvad er det, vi kan i Danmark?

- Vi kan finde ud af at lave noget godt foder, vi er gode til at sparre med hinanden internt.

Vi har vores egne forskningscentre. Og så er der hele avlsarbejdet, hvor vi er et godt stykke foran vores konkurrenter i andre lande, siger Henning Christensen.

Han fortæller, at overproduktionen, der i øjeblikket rammer minkavlere i hele verden på indtjeningen, skyldes en årrække med gode priser på skind.

- Historisk ved vi, at når priserne på minkskind er gode, så bliver der udvidet forholdsvis meget i udlandet, mens vi i Danmark ikke reagerer helt så hurtigt.

Når de dårligere tider så kommer, så er de også hurtigere væk fra markedet, de udenlandske producenter. De har ikke erfaringen og traditionen for at lave pels, som vi har her i Danmark, siger Henning Christensen.

Hos Johnny Madsen afspejler udsigten til et magere år sig da heller ikke i arbejdsbyrden - eller indsatsen for den sags skyld. Der er meget at gøre, inden parringssæsonen, som begynder i marts.

I øjeblikket går tiden med rengøring af bure. Der skal laves nye stamtavler, og lægges fintmaskede hvalpenet i bunden af burene, så de nyfødte kun 10 gram lette hvalpe ikke ryger gennem bunden.

Desuden skal der tages blodprøver på tæverne for at sikre, at de ikke har sygdommen Plasmacytose. En sygdom, der går ud over både dyrenes evne til reproduktion og over skindenes kvalitet.

Mange test giver pote

- Det er også en af grundene til, at danske skind er bedre. De bøvler meget med Plasmacytose i stort set resten af verden. Sygdommen findes også i Danmark, men vi er langt bedre til at begrænse den, fordi vi systematisk tester vores dyr, fortæller Johnny Madsen.

I slutningen af april fyldes burene af små lyserøde hvalpe. Og så bliver der først rigtig travlt på farmen. Både dag og nat.

- Det kan være, man hitter et kuld hvalpe, der er blevet kolde, så skal de hurtigt i kuvøse. En times tid er nok, og så kommer de tilbage til deres mor, fortæller minkavleren.

Få gennem nåleøjet

I juli bliver hvalpene taget fra deres mor og placeret sammen to og to i bure.

En han og en hun.

Og så går arbejdet med at udvælge avlsdyr i gang. Kun de allerbedste kommer gennem nåleøjet.

Det er fremtidens ufødte minkskind, der bliver lavet her. Mange avlsdyr sælger Johnny Madsen til andre minkavlere. Dyrene, der ikke bliver solgt, bliver pelset i november og december. Der er hele tiden program på.

Og til januar kan Johnny Madsen igen spændt tage turen til København med sine skind til årets første auktion, hvor han får en pejling på, hvad det nye år kommer til at bringe.

  • Af: