Log ind

Syv år efter brystkræft: Gitte kæmper stadig med bivirkninger

  • Syv år efter brystkræft: Gitte kæmper stadig med bivirkninger
    Gitte Hansen fra Seden har haft kræft. Behandlingen har haft mange bivirkninger, men Gitte Hansen er glad for, at hun blev behandlet. Foto: Nils Svalebøg
  • Syv år efter brystkræft: Gitte kæmper stadig med bivirkninger
    Gitte Hansen fra Seden har haft kræft. Behandlingen har haft mange bivirkninger, men Gitte Hansen er glad for, at hun blev behandlet. Foto: Nils Svalebøg

Syv år efter Gitte Østerkjærhuus fik konstateret brystkræft, kæmper hun stadig med bivirkninger fra behandlingen. Selvom hun i dag er sygdomsfri. Derfor håber hun, at man i højere grad kan forske i senbivirkninger for brystkræft.

Ude fra gangen triller Gitte Østerkjærhuus et rullebord ind i stuen. På det står en udefinerbar maskine, og da hun får øje på det tynde lag støv, der ligger på den, skubber hun det hurtigt væk.

- Jeg får ikke gjort så meget rent, som jeg gjorde en gang. Det er en af de ting, jeg ikke har det samme overskud til længere, siger Gitte lidt undskyldende. Gitte fik konstateret brystkræft i 2010, og én af de bivirkninger hun har døjet med efter sin brystkræftoperation, er en kronisk lidelse kaldt lymfødem-arm, der giver hævelse i armen. Senbivirkningen har krævet hyppig brug af lymfepresmaskinen, som ved hjælp af lufttryk mindsker hævelsen. -Den maskine har jeg haft med på mange sommerferier, siger hun og observerer maskinen, der er på størrelse med en lille printer.

Det er nu syv år siden, at Gitte opdagede en knude i sit bryst, og hun husker tydeligt den dag lægen fortalte hende, at der var tale om en aggressiv form for brystkræft. -Når man er mor, 43 år og ens børn er teenagere, så bliver man væltet lidt omkuld af sådan en besked, så der fór mange tanker igennem mig: Skal jeg leve? Skal jeg dø? Hvad skal jeg sige til mine børn?, beretter Gitte.

I løbet af kort tid blev Gitte opereret to gange. Først fik hun fjernet knuden i sit bryst, og dernæst, for at sikre sig at kræften ikke havde spredt sig, fik hun fjernet 31 lymfer i sin højre arm. Normalt fjernes der en til to lymfer i armhulen, men da Gittes lymfer lå spredt, endte man med at fjerne i alt 31, hvilket har medført at hun i dag har lymfødem-arm. Efter operationerne fik hun seks gange kemoterapi og 25 gange strålebehandling fordelt over et halvt år.

Sygdomsforløbet gav Gitte mange bivirkninger, og hun måtte blandt andet døje med kvalme, ondt i leddene, dårlig mave og influenzalignende symptomer. Hver gang hun havde været til kemoterapi, skulle hun krydse af, hvilke bivirkninger hun havde, og i Gittes tilfælde blev der altid sat mange krydser på skemaet. Blandt den medicin Gitte fik til at dæmpe ubehaget fra kemoterapien, var præparatet binyrebarkhormon, som forskere lige har klarlagt, ikke kan lede til knogleskørhed, som man ellers har antaget. Selvom hun var forbeholden over for præparatet, der kan give hævet ansigt, fik Gitte at vide, at det var nødvendigt for behandlingen.

-Man bliver fyldt med meget medicin i sådan et forløb, så det er ikke bare ubehaget fra kemoen, der fylder. Det er også alt den anden medicin, som man giver mod bivirkninger fra kemoen, forklarer hun.

Vigtigt med en normal hverdag

Som kræftpatient mener Gitte, at man bør leve et så normalt liv som muligt. Det gjorde hun selv, både for sin egen og sønnernes skyld. For at få kontrol over nogle af sygdommens tydelige tegn, der ville komme, tog hun samme dag, som hun fik stillet sin diagnose, ind og købte en paryk, selvom den var dyr og kostede 10.000 kroner. Parykken var ikke synderlig rar at have på, men det påsatte hår kom til at have stor betydning for hendes selvforståelse. Parykken blev et bevis på at hun stadig var sig selv, at hun var feminin og den samme mor over for sine børn. Det blev derfor en vigtig morgenrutine at sætte håret og ligge makeup, inden hun gik ind og vækkede sine to teenagesønner på deres værelser.

-Jeg er ikke lalleglad, men jeg er sådan en, der prøver at se lyst på tingene i stedet for at have ondt af mig selv, siger Gitte, der stadig kan mærke ménene fra sit sygdomsforløb. Hun nikker hen mod sin arm, der i dag har det langt bedre takket være en stamcelleoperation, som hun fik foretaget i 2015. Inden operationen kunne hendes arm være helt spændt ud med væske, men operationen har gjort, at hun ikke længere har en muren i armen, og i dag kan hun sagtens tage støttebindet af, uden at det gør ondt.

Gitte har dog fået andre problemer at se til som for eksempel nethindeløsning og det mavesår, hun skal tage medicin mod resten af livet. Derudover er hendes forfængelighed også blevet sat på prøve, da hun har pådraget sig nerveskader i foden som følge af kemoterapien.

-Det er ikke alt fodtøj, jeg kan have på, og det hænger jo ikke rigtig sammen for os kvinder, når man også gerne vil se godt ud, siger hun og griner forsigtigt.

Der skal fokus på senbivirkninger

Gitte er kommet godt ud på den anden side af sit sygdomsforløb og med sin optimistiske tilgang til livet, har hun besluttet sig for, at hun aldrig får cancer igen. Hendes senbivirkninger er noget, hun har lært at leve med, og selvom hun har følelsen af, at der er sket nogle ting i kroppen, som ikke hører hjemme hos en normal 50-årig, har hun det godt. Tiden og ménene, der kom efter behandlingen, har dog givet tid til refleksion, og Gitte har et håb om, at forskningen i højere grad kan blive brugt til at kortlægge alle de senbivirkninger, der kommer som følge af behandlingen mod brystkræft.

-Man kan hurtigt føle sig endnu mere syge ved at læse om alverdens sygdomme på nettet, og der er det da fint, at man nu kan krydse knogleskørhed af listen over ting, man skal bekymre sig om, når man tager binyrebarkhormon i et kræftforløb, mener Gitte, der aldrig har fortrudt, at hun sagde ja til kemoterapi.

-Det er jo med til at sikre, at man kan blive i livet. Og man vil jo gerne livet.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle

Brystkræft: Forsker frikender frygtet lægemiddel

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere