Log ind

Ældrepleje er vigtigst for vælgerne

  • Ældrepleje er vigtigst for vælgerne
    Grafik: Kirstin Egekvist og Mikkel Damgaard Petersen
  • Ældrepleje er vigtigst for vælgerne
    Grafik: Kirstin Egekvist og Mikkel Damgaard Petersen
Kommunalvalg

Den 21. november skal vi til stemmeurnerne og sætte vores kryds ved den kandidat, vi tror på, kan føre kommunen i den rigtige retning. Men hvad betyder egentlig mest, når vi skal beslutte os ved kommunalvalget? Avisen Danmark har undersøgt sagen.

Stikprøve: Når læserne af avisen Danmark skal sætte deres kryds til kommunalvalget den 21. november, er politikernes holdninger til ældreområdet det allervigtigste. Økonomi og skat er det næstvigtigste, mens sundhedsområdet ligger på en tredjeplads.

Det viser en stikprøve blandt 960 Danmark-læsere bosat i 24 kommuner fra Haderslev til Hedensted og Odder til Odense.

Og selv om der kun er tale om en stikprøve, som hverken er repræsentativ for avisens læsere eller for den danske befolkning som helhed, lægger svarene sig meget godt op af Kommunernes Landsforenings (KL) undersøgelse af samme spørgsmål. KL spurgte i forsommeren et repræsentativt udsnit af befolkningen om, hvilke emner der især vil være afgørende for, hvor de sætter deres kryds. Ifølge KL´s undersøgelse rangerer vælgerne ældrepleje højest, sundhed næsthøjest og beskæftigelse og arbejdsmarkedspolitik på en tredjeplads.

Alder betyder noget

Altså er flertallet af de adspurgte læsere af avisen Danmark enige med et repræsentativt udsnit af befolkningen om, hvilket tema, der er allervigtigst i forbindelse med kommunalvalget: Ældreområdet. Bevæger vi os længere ned ad listen over vigtige valgtemaer, er læserne og det repræsentative befolkningsudsnit mindre enige. Forklaringen på denne forskel, kan findes ved at se på, hvem det er, som har svaret på undersøgelserne. Der er nemlig forskel på, hvad unge, midaldrende og ældre vægter, når de skal sætte deres kryds, forklarer valgforsker Christian Elmelund fra Syddansk Universitet.

- Vi har lavet en undersøgelse, der viser, at vælgerne helt overordnet går mest op i de velfærdsområder, som de selv har mest berøring med i kommunen, forklarer han.

- De yngre mellem 30 og 50 går mere op i børneområdet end andre, når de skal sætte deres kryds. Jo ældre man bliver, jo vigtigere bliver ældreområdet. De helt unge under 30 år derimod interesserer sig mest bredt. De er generalister og går både op i børn, ældre, vækst og udvikling, når de skal stemme.De læsere, som har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, var overvejende mænd og hovedsageligt ældre end 30 år med et lille flertal af plus 66-årige.

Geografi i fokus

Når det handler om at vælge én konkret kandidat frem for en anden, så mener de adspurgte læsere - næppe overraskende - at de to vigtigste elementer er, om kandidatens synspunkter matcher ens egne og hvilket parti, kandidaten er medlem af. Tredjevigtigst er kandidatens geografi. Altså hvorhenne i kommunen, politikeren bor.  Siden kommunalreformen i 2007 har det været muligt for partier i en kommune at vedtage, at der på stemmesedlen ud over kandidatens navn også kan stå, hvor han eller hun bor. For eksempel kunne der under Venstre på stemmesedlen i Holstebro Kommune stå "Finn Thøgersen, Sevel" for at angive, at kandidaten Finn altså ikke bor inde i hovedbyen Holstebro, men i landsbyen Sevel 22 kilometer væk i kommunens østlige ende. 

Det er vigtigt at oplyse den slags informationer, så de er tilgængelige for vælgerne, når de står inde i boksen, siger valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.- Man indførte muligheden for at skrive kandidatens bopælsområde på stemmesedlen, fordi man havde en idé om, at det var vigtigt ikke at glemme geografien, da mange mindre kommuner i kommunalreformen blev slået sammen til færre større, lyder det.

Og geografien betyder noget for vælgerne helt generelt. I hvert fald peger en undersøgelse fra Syddansk Universitet på, at vælgere bosat i landområder er fokuserede på at stemme lokalt.

- Vores undersøgelse efter kommunalreformen viste, at man i landområder tænkte geografien ind i det, når man skulle sætte sit kryds. Hvis en vælger eksempelvis allerede vidste, at hun ville stemme konservativt, så ville hun dernæst begynde at kigge på, hvor de konservative kandidater  kom fra og sætte sit kryds ved en lokal, siger Christian Elmelund, valgforsker ved SDU. 

Udseendet spiller ind

Som vælgere kan vi selv være bevidste om en kortere eller længere række af temaer, der er vigtige for os, når vi skal sætte vores kryds. Men der er også en række irrationelle og mindre målbare faktorer, der spiller ind, når den enkelte skal afgøre, hvilken politiker der får et kryds i stemmeboksen, lyder det fra valgforskeren.

For eksempel kan det, uden at vi selv er klar over det, have betydning, hvordan den politiker, vi vil stemme på, ser ud. Det peger flere studier i hvert fald på.

- Ubevidst kan man være påvirket af politikerens udseende. Hvordan er vedkommendes stemmeføring, alder og fremtoning, siger valgforsker Christian Elmelund fra Syddansk Universitet.

- Der kan ligge flere faktorer under det rationelle, end man er klar over, når man skal træffe sådan et valg. Det gælder også alle mulige andre valg, vi træffer. Det er supersvært at sætte sig ned og pege på, hvad det helt præcist er, der er vigtigt, når man skal vælge. Derfor vil mange, når de bliver spurgt, hvad der er vigtigst, når de står i stemmeboksen, svare dét, de tænker, er rationelt.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere