At pløje en mark kan være sjovt og hyggeligt, men det er ikke kun for sjov. Og hvis det gøres alt for skævt, får man hørt for det resten af året i form af (venlig) hån og mobning. For Langelands Veteranpløjere er der for længst gået sport i

Tullebølle: Jorden er ligeglad med, hvor lige din pløjning er.

Såsæden kunne ikke bekymre sig mindre om, hvor meget på kryds og tværs, du vælger at vende jorden.

Men det betyder alligevel noget.

Måske mere i gamle dage, men det har stadig sin betydning og er en kultur i sig selv i de områder, hvor kragerne slår sig ned, og der er højt til himmelen.

Skælskør blev Langelandsmester

Vinderen, og årets Langelandsmester i pløjning, blev Uffe Mortensen fra Skælskør med 101,5 point.På 2. pladsen kom Per Jørgensen fra samme område med 98,5 point.

På 3. pladsen kom Henning Sørensen fra Herrested med 92,5 point.

Der kan maksimalt uddeles 120 point.

Reglerne i pløjning er mange og avancerede. Det handler nemlig ikke kun om at pløje lige henad et stykke, men også hvordan det ser ud, dybden, hvilken plov man har til arbejdet, hvordan man spreder jorden og samler den igen osv.

 

 

 

Per Jørgensen: Gavekort

98,5

 

 

Henning Sørensen, Herrested, Jakke

92,5 point

- Respekt for arbejdet. Ære. Prestige. Det er det, det i sidste ende handler om, siger Niels Frovin.

I år er der 10 års jubilæum for Foreningen Langelands Veteranpløjeres store pløjedag, og Niels Frovin har, efter wienerbrødet, kaffen og en lille "skarp" til de friske, netop kaldt de 25 deltagende landmænd op på deres gamle Massey'er etc. for i samlet flok at drive ud på marken ved Blegholm, hvor der er konkurrence i pløjning.

Og for sådan en original københavnersnude som mig er det ikke bare at spænde en plov på en traktor og køre derudaf i lavt gear.

At pløje ordentligt og lige er et livslangt svendestykke. Og det er der heller ikke megen tvivl om ude på marken, hvor landmændene, de fleste over midalderen, hele tiden kigger sig tilbage, retter op på centimetermål og med spændte skuldre forsøger at holde ploven så lige som muligt på deres tildelte jordlodder.

Venlig mobning, spot og hån

 

- Pløjning er meget mere end blot at få jorden vendt. Der holdes konkurrencer i hele landet, og det har der været gjort i hundrede år eller deromkring. Det er en sport. Der er kun fire der deltager i selve konkurrencen her på Langeland. De resterende 21 hyggepløjer bare. Men så hyggeligt er det ikke. For det skal s... se ordentligt ud. Ellers kommer de til at høre for det resten af året, siger Niels Frovin med et grin.

Og der bliver mobbet. Ingen tvivl om det.

- Det er naturligvis på en venlig måde. Men man kan ikke stille op i sådan noget her, hvis man ikke kan tåle mosten, fortæller Niels Frovin, der ikke ved, hvornår skikken med at pløje lige opstod.

- Men det har i hvert fald været en dyd, som stammer fra gamle dage. Så stod de andre bønder der i siden og holdt øje med landmanden på traktoren eller ved hesten - der var måske ikke så meget andet at lave - Og så gik der naturligvis ære og sport i det.

- Det værste man kunne høre som landmand var måske, hvis nogle af de andre kom med kommentaren "har der været en gammel so her og rode i jorden."  

De dårlige, eller ikke så erfarne, pløjere måtte så finde andre metoder. En af disse var at pløje langs vejen eller hegnet, i stedet for at pløje lige henover fra selvsamme vej og så vende rundt.

- For så kunne de andre da i hvert fald ikke se, hvor dårlig man var, siger Niels Frovin,

 

En f... karl i munden

Niels Frovin husker især en bestemt gårdejer for år tilbage, der tilsyneladende var lidt af en karl... I hvert fald i munden.

- Han havde fundet en gammel traktor med en plov, der var ræverød af rust. Han havde vist aldrig pløjet rigtigt selv, men kun fået sine medarbejdere til det, imens han stod og kiggede med fingrene i vesten i siden af marken. Og nu skulle han selvfølgelig vise, hvor let han selv kunne gøre det under vores pløjedag.

- Det gik selvfølgelig helt forfærdeligt, hvilket alle andre kunne have sagt sig selv. Og det blev han hånet for. Især fordi han var så fræk i munden og tænkte "at nu skulle han da lige vise drengene, hvordan det skulle gøres," siger Niels Frovin om gårdejeren, der ikke stillede op efterfølgende.

Og det er der en pointe med at fortælle.

- Alle er velkomne til at stille op, hvis man har det rigtige udstyr. Men det forventes også, at man har øvet sig, at man har slebet ploven og viser respekt for arbejdet, siger Niels Frovin, der selv gør en dyd ud af at pløje så lige som muligt.

- Det sidder sgu bare så dybt i mig. Ligesom med så mange andre landmænd. Jeg kan ikke lade være, selvom det rent praktisk i hverdagen med hensyn til udbyttet af jorden ikke har en betydning. Ære og respekt. Du ser heller ikke en ordentlig tømrer, der banker et skævt søm i. Så tager han det ud og starter forfra, siger den 72-årige landmand Niels Frovin, der blev uddannet til skolelærer i sin tid, og aldrig har haft et fuldtidslandbrug.

En sten i r...

- Men det er bare så befriende at befinde sig oppe på en traktor og pløje. Jeg kobler helt af, siger Niels Frovin.

Veterankøretøjerne brummer derudaf, og landmændene har sved på panden. Imens står tilskuerne og snakker om alt og intet, og hvis det ikke havde været så stor en kliche, så ville jeg nu skrive: "og stod og sparkede dæk." Men der tales i hvert fald om motorer, vejret og så er der faktisk også et mindre mylder af børn og børnebørn, der løber henover muldjorden.

En af tilskuerne er Tommy "Post" Jensen fra Rudkøbing, der står troligt med kameraet og følger traktorernes bevægelser.

- Jeg har været til arrangementet i løbet af nogle år nu. Det er meget fascinerende at se, hvor meget der bliver gjort ud af det, og hvor dygtige nogle er, siger Tommy "Post" ved en mark, hvor en traktorfører har gjort det "mere lige end lige."

Tommy "Post" Jensen og jeg står og snakker om løst og fast.

- Pløjning har været hårdt arbejde. Min farfar, der var ved Pæregården (Frellesvig red.) fortalte, at man ikke kunne blive hovedkarl på en gård, hvis man ikke kunne pløje lige. Sådan var det bare. Det var et håndværk, fortæller Tommy, og kan også berette om, at man havde for vane at finde en større kølig sten på marken, som man placerede imellem ballerne og strammede op i underbukserne, dengang det foregik med hesteplov.

- Det var vigtigt at køle huden, som kunne blive helt tyndslidt med alle de bevægelser i ti timer i træk med at rette en hesteplov op, siger Tommy "Post" Jensen.

Hold da kæft, der var mange

Historien om den langelandske pløjedag begyndte for 10 år siden på Torpe Møllegård.

Det var en fiks idé der opstod blandt tre landmænd. Før de havde set sig om, var der en foromtale i lokalavisen, otte personer med veterantraktorer og seks med hesteplove havde meldt sig.

Og så var der ellers ikke optakt til det store... Troede Niels Frovin i hvert fald.

- Jeg glemmer det aldrig. Da vi på dagen (for 10 år siden red.) havde drukket vores morgenkaffe og ville tage op for at pløje... Så stod der s... 200 mennesker, der var kommet for at kigge, hahahaha. Og vi havde ikke gjort noget stort ud af det. I dag er det langt mere professionelt. Vi er en forening, og der bliver lagt et stort arbejde i det, siger Niels Frovin.

  • Dornwirth_Alexander

    Af:

    Oprindeligt sjællænder, uddannet på journalistuddannelsen i Odense og har nu arbejdet på Langeland i over seks år. Inden da brugte jeg halvandet år på TV 2/Bornholm i praktik. Så ø-livet må tilsyneladende tiltale mig.