Log ind

Stadig i storladen og skarp form

  • Stadig i storladen og skarp form
    Det er 50 år siden, at Procol Harum brød igennem med "A Whiter Shade of Pale". Gary Brooker synger stadig med gnistrende appel - som her i Randers fredag aften. Foto: Annelene Petersen
  • Stadig i storladen og skarp form
    Det er 50 år siden, at Procol Harum brød igennem med "A Whiter Shade of Pale". Gary Brooker synger stadig med gnistrende appel - som her i Randers fredag aften. Foto: Annelene Petersen
Anmeldelse

Anmelderen fik tilbage i gymnasietiden vendt en potentielt katastrofal årskarakter i faget musik - efter en pænt indolent indsats - til noget acceptabelt, fordi en forbløffende fiffig analyse med konklusionen "mystisk" af Procol Harums "A Whiter Shade of Pale" gjorde indtryk på lektoren. Det var med en vis bæven for at møde alderens deroute, at skribenten trippede ind til koncerten.

PROCOL HARUM, KONCERT

LØRDAG 23. september 2017POSTEN i Odense.

Det engelske band Procol Harum gav 50-års-jubilæums-KONCERT.

Men da koncerten begynder, får hovedkraften Gary Brooker straks manet den skræk i scenegulvet. Den sjælfulde stemme er stadig imponerende intakt hos den 72-årige Brooker, der sammen med barndomsvennen Robin Trower og organisten Matthew Fisher - og tekstforfatteren Keith Reid - startede Procol Harum i 1966. Alle de bærende kræfter er for længst væk, men det nyeste sæt musikere bærer arven på beundringsværdig facon. Og sætter endda egne og nye aftryk. Specielt Geoff Whitehorn - et bæst af en guitarist, der overlegent og udadvendt matcher Gary Brookers mere kølige udtryk.

Igennem hele koncerten, der - typisk for ældre mennesker med brug for regelmæssige vaner - starter præcist klokken 21, binder Brooker det hele sammen med selvironiske anekdoter med den særlige engelske humor som afsæt. "This is Odense, isn't it", joker Brooker og konstaterer med et grin, at hvor bandet førhen ankom i fly, så går turen nu i bus. Men afdanket er musikerne på ingen måde. I første sæt leveres flere numre fra forårets album "Novum", der er det første i 14 år. Numrene runger af typisk Procol Harum, men serverer et nyt svaj, så publikum ikke bare får en nostalgisk afliren af de mange klassikere fra storhedstiden.

Gary Brooker tager fra alle hylder og leverer numre fra sære kroge af bagkataloget, og på et tidspunkt udløser det lidt rigelig mumlen i den bagerste del af rummet hos dele af det publikum, der generelt er det grånende guld, som lige så gerne vil diskutere den elendige danske sommers konsekvenser, når de kendte numre ikke hurtigst muligt dukker op.

Men i tide affyres numre, der også minder om, at Procol Harum brød igennem i samme æra som heavy metal-bandet Black Sabbath. Gary Brooker får endegyldigt fjernet de bange anelser, da pianoet slår de første toner til "A Salty Dog" an - tilsat mågeskrig og hele den sære molevit. Skrevet i datidens gennemsyrede ånd, med tung og ofte uigennemskuelig symbolik. "All hands on deck, we've run a float,I heard the captain cry. Explore the ship, replace the cook, Let no one leave alive. Across the straits, around the horn, How far can sailors fly?".

Andet sæt tager for alvor fat i kravetøjet på publikum. Storladne "Grand Hotel" rammer netop i Odense.

Nok er den engang så gnistrende mørke hårpragt forvandlet til en værdig hvid høvdingemanke, men timingen er total sikker, og efter ekstranummeret "A Whiter Shade of Pale" går alle smånynnende ud i midnatten.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere