Log ind

En vision hentet i traditionen

  • En vision hentet i traditionen
  • En vision hentet i traditionen
  • En vision hentet i traditionen
    3 / 30
    Bag den trafikerede Peter Bangs Vej ligger den hvide by på Frederiksberg. En landsby med små lige veje kantet af allétræer og hvide huse med kviste og mansardtage. Men gadenavnene er nærmest revolutionære.
  • En vision hentet i traditionen
    4 / 30
    Gade -og bebyggelsesplanen over Grøndalsvænge i København viser de europæiske havebyers typiske slyngede vejforløb,grønne pladser og mange dobbelthuse.
  • En vision hentet i traditionen
    5 / 30
    Idyllen i Grøndalsvænge i København er ikke til at tage fejl af.
  • En vision hentet i traditionen
    6 / 30
    Fælleshuset i Grøndalsvænge er bevaret og bruges stadig af beboerne.
  • En vision hentet i traditionen
  • En vision hentet i traditionen
  • En vision hentet i traditionen
  • En vision hentet i traditionen
    10 / 30
    Husene i Den hvide by i Valby har med tiden fået knopskydninger - men har dog bevaret den hvide farve og de røde tage.
  • En vision hentet i traditionen
    11 / 30
    I modsætning til andre "byer" er der ikke mange krummelurer på husene i Valby Vænge. Kun lidt taggesimser med ører - husene har også karateristiske mellembygninger, der kan have indeholdt vaskehuse. Valby Vænge er en af få havebyer, der blev opført af en privat bygherre, men den blev efter få år overtaget af beboere som andelsforening.
  • En vision hentet i traditionen
    12 / 30
    Den nye havebybebygggelse i Hellerau i Tyskland. Masser af grønne planter og tæt, lav bebyggelse .
  • En vision hentet i traditionen
    13 / 30
    Tegningen til den nye haveby i Hellerau . Arkitekt Wolfram Baltin.
  • En vision hentet i traditionen
    14 / 30
    Arkitekterne Poul Holsøe og Jesper Tvede tegnede hvert enkelt hus i Grøndalsvænge - her er det nr. 37. Illustration: Kgl. Bibliotek, Danmarks Kunstbibliotek.
  • En vision hentet i traditionen
    15 / 30
  • En vision hentet i traditionen
    16 / 30
    Helle Ravn og Peter Dragsbo
  • En vision hentet i traditionen
    17 / 30
    Den Hvide By på Frederiksberg har karakteristiske røde mansardtage på de sammenbyggede huse der minder mere om velhaveres landsteder end arbejderboliger.
  • En vision hentet i traditionen
    18 / 30
    Ebenezer Howards tre magneter, hvor havebyen skulle kombinere de bedste ting fra land og by.
  • En vision hentet i traditionen
    19 / 30
  • En vision hentet i traditionen
    20 / 30
  • En vision hentet i traditionen
    21 / 30
    De store vejrtæer er med til at give en intim stemning. Her er det sejlerøn i Den hvide by på Frederiskberg. Træerne har givet anledning til diskussioner i flere havebyer, og nogle steder er de fældet, fordi beboerne fandt dem besværlige - der er til gengæld også blevet genplantet, når man senere fandt ud, hvad det betød for området.
  • En vision hentet i traditionen
    22 / 30
    I mange havebyer har forhaverne været omkranset af stakitter. I modsætning til høje hække giver de indkig til såvel haver som de smukke huse.
  • En vision hentet i traditionen
    23 / 30
    Havebyer blev bygget i mange større byer med stor arbejderbefolkning. Her er det Gerthasminde i Odense.
  • En vision hentet i traditionen
    24 / 30
    Frodige forhaver med buske og træer adskilt fra vejen med hvide stakitter med cementstolper. Oprindeligt var der regler for. hvordan havebyer skulle indrettes, og eksempelvis stakitterne var flere steder obligatoriske.
  • En vision hentet i traditionen
    25 / 30
    Også Middelfart har sin haveby, der blev opført af Nordisk Kabel og Tråd, der satte sin faste arkitekt Alexis Prior til at tegne havebyen. Prior blev senere arkitekt i Ærøskøbing, hvor han blev foregangsmand for byens bevaringsarbejde.
  • En vision hentet i traditionen
    26 / 30
    I Kolding kan man i Stejlbjerg se de klassiske dobbelthuse beregnet til fire familier. Som mindestenen fortæller, var det Kolding Kommune, der byggede arbejderboligerne.
  • En vision hentet i traditionen
    27 / 30
  • En vision hentet i traditionen
    28 / 30
    Stisystemerne i havebyerne var engang muligheden for natmanden til at hente latrinen eller en vej til at slippe af med havaffald, men i dag kan de sikre børns færden væk fra trafikken. De ligger der stadig, hvad enten det er i Frankrig, Tyskland, England eller Danmark.
  • En vision hentet i traditionen
    29 / 30
    Stisystemet ved Lille Amallienborg i Horsens. Egentlig hed det Horsens Boligselskab, og byggeriet var tegnet af byens store arkitekt Viggo Norn, som interesserede sig levende for havebyer.
  • En vision hentet i traditionen
    30 / 30

Bogen "Havebyen" udkom i sidste uge og beskriver en boligform, der opstod flere steder i Europa i begyndelsen af 1900-tallet - en boligform, der er god grund til at hente inspiration fra i dag, mener de to forskere Helle Ravn og Peter Dragsbo, der stå

Det kan være vanskeligt at finde svar på, hvad en haveby er, det må de to forfattere, etnologerne Helle Ravn og Peter Dragsbo sande i deres bog "Havebyen. Havebyen i Danmark, England og Tyskland før, nu ... og i fremtiden?".

For havebyerne har tilpasset sig lokale forhold og udviklet sig på forskellig vis, alt efter hvilke lande og hvilke byer de findes i. Havebyer findes i Danmark især omkring de større byer med en stor arbejderbefolkning.

Blå bog

Helle Ravn (f. 1946) er mag.art. i europæisk etnologi og forhenværende museumsinspektør ved Langelands Museum. Peter Dragsbo (f. 1948) er mag.art. i europæisk etnologi og forhenværende overinspektør ved Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot.

Det var englænderen Ebenezer Howard, der lancerede ideen om havebyer. Baggrunden var et ønske om at skabe bedre boligforhold, bedre sociale forhold og bedre økonomiske forhold for arbejderbefolkningen. Hans idé var at tage det bedste fra landet og det bedste fra byen og samle det i en ny by, der skulle levere natur, frisk luft og socialt fællesskab til beboerne.

I Danmark faldt ideerne om havebyer sammen med en igangværende udvikling, hvor foreninger skabte nye arbejderboliger til erstatning for usunde boligkarreer med mange baggårde. Eksempelvis byggeforeningshusene, i dag bedst kendt som Kartoffelrækkerne.

Det var som regel faglige sammenslutninger, der byggede boliger til deres medlemmer, og ideen var i fællesskab at låne penge til byggeriet og i løbet af 25 år betale lånet ud og blive ejere af boligen. Flere huse er også opført af faglige fællesskaber og bærer præg af kvalitet i valget af materialer og arkitektur.

En af grundtankerne i havebyerne var at skabe et grønt helle i byen - der blev tilknyttet parkanlæg såvel som private haver til husene. Havebyen var udstyret med smallere  gader og stisytemer, men der var også et fællesskab og en fælles forpligtelse over for "byen". Ganske få steder som eksempelvis Grøndalsvænge i København har den oprindelige fællesskabsidé overlevet og bidraget til bevaringen af havebyen, mens mange er blevet til private boliger uden større fælleskab. Til gengæld er mange af kvartererne særdeles attraktive, ikke mindst på grund af den måde, husene er bygget og kvartererne anlagt på.

Og netop de værdier mener de to forfattere kan være inspiration til fremtidige byggerier. Byggerier, der er grønne og bæredygtige til priser, almindelige mennesker har råd til, og frem for alt "menneskelige" byggerier, der er med til at skabe identitet, nærhed og fællesskab.

Og der er steder, hvor man allerede har taget tanken om havebyen til sig og skabt nye, moderne, grønne fælleskaber som i Tyskland i Hellerau, men også englænderne er fortsat og har videreudviklet ideen om havebyen.

 

Helle Ravn og Peter Dragsbo: Havebyen. Havebyen i Danmark, England og Tyskland før, nu ...og i fremtiden?". Gads Forlag.

 

 

 

 

 

 

  • MB -

    Af:

    55 år og journalist på Fyns Amts Avis på 25. år. Uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i februar 1989. Har beskæftiget mig med lokaljournalistik, samfunds-journalistik, onlinejournalistik, kulturjournalistik og personalia. Mangeårig erfaring som redigerende, tidligere onlineredaktør, navne-redaktør og kulturredaktør. Er for tiden redaktør for Fyns Amts Avis' naturside og featureredaktion og afløser for navne-redaktør og debatredaktør. Bosiddende på Langeland og har talrige bløde punkter, men i særlig grad nogle for natur og miljø, for udkantens vilkår og ikke mindst de mennesker, der bor her.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere