Log ind

Jeg kommer nu ...

  • Jeg kommer nu ...
    1 / 7
    Cafebord a la Værktøjskassen - kreeret for længe siden og ikke længere helt moderne - men ?
  • Jeg kommer nu ...
    2 / 7
    ? men-men, hvis vi lige ser bort fra designet og koncentrerer os om teknikken, for den er nemlig stadig smart ?
  • Jeg kommer nu ...
    3 / 7
    ? og kan bruges i alle mulige andre designs: Du tager ?
  • Jeg kommer nu ...
    4 / 7
    ? et kopbor, som passer i både diameter og vægtykkelse til dit rustfrie rør, og så ?
  • Jeg kommer nu ...
    5 / 7
    ? ?saver? du så dybt, at der er 5-10 mm gods tilbage. Center-boret afmonteres på halvvejen, så det ikke ?smutter igennem? - og ?
  • Jeg kommer nu ...
    6 / 7
    ? så putter du lidt vand og skum-lim i rillen - og banker det rustfrie rør på plads - og ?
  • Jeg kommer nu ...
    7 / 7
    ? når limen er hærdet, sidder røret helt og aldeles - og for tid og evighed - urokkeligt fast.

? Hej gør-det-selv-mester - inden du gik på ferie, smed du et par videoer op med lovning på, at du senere ville smide en mere op, hvor du viser, hvordan du laver et bord som det, du har hjemme i køkkenet.

Er den video helt droppet, eller er det muligt, at du kunne lægge den op, så vi håbefulde amatører kan lure ideen og kaste os ud i et lignende projekt?

Har med stor utålmodighed ventet lige siden.

Med venlig hilsen Michael

! Hej Michael - det må du undskylde!

Det var før ferien, og jeg havde ærligt talt helt glemt det, men nu vil jeg straks gøre det godt igen. Jeg vil både fortælle her, hvordan man gør - og straks jeg har sat det sidste punktum, vil jeg lave en video, så du også kan høre mig ævle - og se i levende live, hvordan man gør.

Billige mejeri-rør

Det var noget, som jeg fandt på for ganske mange år siden. Dengang var rustfrit stål næsten ikke til at betale, og det var også svært at få fat i. Men ved et tilfælde var jeg forbi en lokal smed, som havde nogle skinnende blanke rør liggende på hylden - tyndvæggede og omkring 35 mm i diameter.

Og bare for sjov spurgte jeg, hvad sådan nogle kunne gå hen og koste, og jeg blev nærmest chokeret over, at de ikke var ret dyre - det var fa'ens!

Og han forklarede mig, at det var fordi, at der var tale om "mejeri-rør" - altså rør, som blev (og bliver) brugt i stor stil i fødevareindustrien. Herunder mejerier - deraf navnet. Det er altså standardvare, som sælges kilometervis, og derfor er de relativt billige - og når de tilmed har en godstykkelse på måske bare en millimeter eller halvanden, så vejer de heller ikke ret meget - og da den slags typisk handles efter vægt, så er de altså endnu billigere, end man skulle tro muligt.

Teak og stål - fod i hose

Så jeg fik lidt rør med hjem, som jeg ikke anede, hvad jeg skulle bruge til - de var bare så fine, at jeg ikke mente, at jeg kunne leve foruden. Om ikke andet, så kunne de vel bruges til at hænge bøjler på - sådan noget med indretning af en garderobe - måske.

Og det gjorde jeg så - og da jeg på samme tid havde fået fingre i en større ladning teaktræ til små penge - det var en tømmerhandler, som gik på røven, og dagen før han blev tvangslukket, nåede han lige at skovle denne her vognfuld teak ud under porten - jeg mener: Jeg var en ret flink fyr, og så kunne jeg jo lige så godt få lidt sjov ud af det, som den kunne gå til spilde ved at blive solgt til én eller anden Karl Smart på auktion ...

Så jeg lavede altså en skide flot hattehylde i en kombination af teak og rustfrit - når jeg selv skal sige det, var den ganske flot udført, men især gik det op for mig, at når du blander teak (rå eller oliebehandlet) med det blanke stål, opstår der noget, som løfter begge materialer op på et højere niveau.

De to materialer - det rå og varme træ og det kolde højteknologiske stål - klæder simpelthen hinanden utroligt godt.

En idé

Men hvordan samler man lige tyndvæggede og runde rør med fx. en bordplade af træ - ups!

Da var det, at jeg fik en idé, som jeg faktisk stadig synes er rigtig god. Det er jo logikken, enkelheden og letheden i samlingerne, som adskiller elegante møbler fra deres klodsede fætre. Hvis der skal laves indviklede tapper og bruges avanceret værktøj og underlige beslag og forstærkninger for at få "konstruktionen" til at hænge sammen, så er det efter min lille mening en dårligt tænkt idé - det er, når man får konstruktionen til at gå op i en højere enhed med formen, funktionen og det værktøj, som man nu engang har til rådighed, at din idé dur til noget. Så bliver man glad indeni og synes selv, at man er skide genial.

Og det er en god følelse - hvad enten den har sin berettigelse eller ej. For det er jo ikke sikkert, at det realiserede projekt bliver lige så åndeløst flot, som det var tænkt oppe i dit lille hoved. Men én ting er sikker: Hvis du ikke tror på det - hvis du ikke gider at prøve idéen af, så finder du aldrig ud af, om den dur. Og som sagt er selve processen heller ikke at kimse ad - at gennemføre en idé, som man vitterligt selv har regnet ud, er utroligt givende, hvad enten den er stor eller lille, og om den vil lykkedes eller ej.

Kopbor

Nå, men denne idé er ganske lille - du ved, hvad en hulsav er? Den kaldes også et kopbor, og dengang var de ikke helt billige, men de findes altså i alle mulige og umulige størrelser, og jeg fandt frem til et, som passede nøjagtigt til de rustfri mejeri-rør. Tanken var, at hvis jeg "borede" mig delvist op igennem eksempelvis en tyk bordplade og fyldte lidt lim i "rillen", kunne jeg banke et af de rustfrie rør direkte op i bordpladen - og hvis kopbor og rør passede tilpas godt sammen, ville røret sidde urokkeligt godt fast. Uden skruer, uden beslag - uden komplicerede udregninger - uden høvl, stemmejern, fræser og hvad har vi: Jeg skulle bare bore én gang og nogenlunde vinkelret - slam, så sidder bordbenet der.

Jeg prøvede mig frem, indtil jeg fandt et kopbor - det var temmeligt dyrt, fordi det var med tænder af hårdmetal, men til gengæld passede det perfekt, og det "saver" utrolig effektivt, fordi det kun har to-tre tænder og kan komme af med savsmulden. Og det bliver ikke sløvt af at arbejde i teaktræ.

Svær fod

Så var der styr på teknikken - nu skulle jeg så bare finde på nogle "designs", som passede til teknikken - og det blev altså blandt andet det cafebord, som du kan se på billedet.

Bordpladen er simpel - rund og 80 x 4 cm - det kan enhver finde ud af. Jeg har så placeret en rund hylde 1/3 nede - det giver ekstra stivhed, men er ikke nødvendigt.

Foden er straks lidt sværere at lave, men det er i princippet tre stykker 2x4 - jeg vil tro, at jeg har lavet samlingen i midten på kap/geringssaven, for sådan en karl havde jeg nemlig lige fået: De tre stykker saves i den ene ende af i 120 grader (to gange 60 grader) - så skal der laves en slids ind i enden af dem hver (eksempelvis 40 mm dyb og 10 mm bred), og så samler du det hele med lim og en skive 10 mm krydsfiner som "tap". Hvis du er nøjeregnende, laver du måske to "tapper", men jeg tror ikke, at det er nødvendigt: Når du bagefter borer de tre søjler dybt ned i træet, vil det stive den samlede fod voldsomt godt af. Samlingen i midten skal primært se godt ud - ikke være så stærk, at det gør noget.

Ikke bare teak

Men bordet behøver slet ikke at være lavet af teak eller andet massivt træ - og foden behøver ikke at være så indviklet.

Bordpladen kan eksempelvis være en møbelplade, som du højglanslakerer - eller den kan være en rå jernplade, som vejer et halvt ton - eller det kan være en stenplade, marmor, terrazzo - eller glas. Men hvordan sætter man benene fast i de materialer?

Du laver en skive af møbelplade på eksempelvis 40 cm - og én mere på måske 35 - dem faser du af, så kanterne bliver skrå, og limer dem sammen til én elegant skive på måske 40 mm tykkelse - og i den monterer du så de rustfrie ben - og så lægger du den "rigtige" bordplade ovenpå i en god fugemasse. Og foden laver du på samme måde - det kunne være en 20 mm jernplade nederst (for vægtens skyld) og oven på den to-tre møbelplader, som bliver trinvist mindre og med affasede kanter.

Det er bare noget, der falder mig ind, men: Du kunne jo også lave foden - eller hele balladen - af beton. Så vil jeg foreslå, at du får nogen til at svejse en forbindelse imellem benene, som du herefter støber direkte ind i fod og bordplade. Et råt og voldsomt bord af beton, som hviler på tre lette søjler af rustfrit stål - wauw!

Man kan forestille sig utallige designs, som bygger på én og samme tekniske idé: Rør - eller for den sags skyld rundstål - kan let og uden videre bores ind i ethvert materiale og dermed opnås en solid forbindelse ved hjælp af en klat skumlim. Det er enkelt, det er elegant, det er nemt at udføre - og det er brøle hamrende stærkt. Resten er op til dig.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere