Log ind

Mangler hovedstaden almene boliger?

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere politikere mener, at der mangler almene boliger i København. Det er én af årsagerne til, at planlovsaftalen fra sidste år indeholder en bestemmelse om, at kommuner kan kræve 25 procent almene boliger i nye byområder.

Almene boliger er en del af vores sociale boligpolitik. Bygning af almene boliger og betaling af ydelser på lånene sker med tilskud fra staten og kommunerne. Formålet er at holde huslejen nede, så familier med lave indkomster kan få adgang til boliger af god kvalitet. Der er dog grænser for kvaliteten, og der tilbydes ikke luksusboliger i den almene sektor. I vores velfærdsstat anses det for ønskeligt, at der i hver egn af landet er en god blanding af familier på forskellige sociale niveauer. Det fremmer samkvem på tværs af sociale skel og skaber en god sammenhængskraft i samfundet.

Det er dyrt at bo i København, og frygten er, at familier med lave indkomster skubbes ud af byen, og at sammenhængskraften kommer til at lide under det. For at bevare den skal kommunen kunne kræve 25 procent almene boliger i nye byområder. Men hvordan står det egentlig til i hovedstaden og i det øvrige land med hensyn til almene boliger?

For landet som helhed gælder det, at ca. 20 procent af boligerne er almene boliger. Det gælder også for Københavns Kommune. Det er relativt færre end i Århus, Odense og Aalborg, hvor der er 25 til 28 procent almene boliger. Og i Københavns omegn er der godt 36 procent almene boliger. I sammenligning hermed er der således relativt få almene boliger i København. Men man kan spørge sig, om det bør være et mål i sig selv at komme over landsgennemsnittet. Målt ved andelen af almene boliger er København på linje med landet som helhed, og sammenhængskraften synes derfor ikke specielt problematisk for hovedstaden.

Almene boliger er som sagt et boligtilbud, der sikrer familier med lave indkomster adgang til en rimelig bolig. Lad os sige, at familier, der har en årlig disponibel indkomst under 80.000 kroner per personækvivalent (hvor 1. voksne tæller 1, næste voksne tæller 0,5, og børn tæller 0,3), er fattige. Med den definition er der knap fire procent fattige familier i Danmark. I de almene boliger er der relativt flere; her er ca. fem en halv procent af familierne fattige.

I Københavns Kommune er der knap otte procent fattige familier, og der er syv procent fattige familier i de almene boliger. Det indebærer, at der er relativt flere fattige familier i boliger uden for den almene sektor. I det lys synes det ikke specielt smart at ville ekspandere den almene sektor for at forbedre sammenhængskraften i byen.

I det hele taget kan man stille spørgsmålstegn ved, om det er en god idé at tiltrække flere familier med lave indkomster til hovedstaden, når den i forvejen matcher landsgennemsnittet. Hvis man kan opretholde de eksisterende proportioner, bør det vel være tilstrækkeligt. Men det kræver naturligvis, at der fortsat er adgang til boliger for familier med lave indkomster, når byens befolkningstal og boligmassen vokser. Det er i sig selv en udfordring i en by med høje og stigende boligpriser.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere