Log ind

Cyklende familie: I krigens 100 år gamle spor

  • Cyklende familie: I krigens 100 år gamle spor
    1 / 8
    De sidste to en halv uge har vi cyklet rundt i de områder, der for 100-103 år siden var frontlinjen i Første Verdenskrig. Vi kom forbi mindesmærke og krigskirkegård i Ploegsteert i Belgien på vej fra Ieper til Fleurbaix i Frankrig. Privatfoto
  • Cyklende familie: I krigens 100 år gamle spor
    2 / 8
    Ved Hill 62 er de 100 år gamle skyttegrave bevaret, så her gik vi en tur i de smalle, lave grave og forsøgte at forestille os, hvor skræmmende det måtte have været at være der under krigen. Privatfoto
  • Cyklende familie: I krigens 100 år gamle spor
    3 / 8
    Sebastian kunne fint gå oprejst i tunnellen midt i skyttegravsnetværket, men Norah og mor-Lene måtte gå langsomt og krumrygget for ikke at slå hovederne. Privatfoto
  • Cyklende familie: I krigens 100 år gamle spor
    4 / 8
    Ved Hill 62 er der indrettet et privat museum med disse gamle apparater, hvor vi fik serveret krigens rædsel gennem gamle sort/hvide fotos. Privatfoto
  • Cyklende familie: I krigens 100 år gamle spor
    5 / 8
    Gamle fotos gav os et indtryk af livet i skyttegravskrigen, inden vi selv gik en tur rundt i den skyttegrav, der er bevaret ved Hill 62 lidt udenfor Ieper i Belgien. Privatfoto
  • Cyklende familie: I krigens 100 år gamle spor
    6 / 8
    Soldaterne, der kæmpede for det britiske imperium, kom ikke kun fra den anden side af den engelske kanal. Mange kom fra fjerne egne som New Zealand, Australien, Canada, Sydafrika og Indien. Privatfoto
  • Cyklende familie: I krigens 100 år gamle spor
    7 / 8
    Soldaterne, der kæmpede for det britiske imperium, kom ikke kun fra den anden side af den engelske kanal. Mange kom fra fjerne egne som New Zealand, Australien, Canada, Sydafrika og Indien. Privatfoto
  • Cyklende familie: I krigens 100 år gamle spor
    8 / 8
    Soldaterne, der kæmpede for det britiske imperium, kom ikke kun fra den anden side af den engelske kanal. Mange kom fra fjerne egne som New Zealand, Australien, Canada, Sydafrika og Indien. Privatfoto

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Familien fra Nørre Aaby er nået til Frankrig. Her er deres 9. rejseberetning.

Fleurbaix: - Undskyld, er I fra England? Eller New Zealand?

En midaldrende fransk herre stoppede os lørdag udenfor supermarkedet i den lille by Fleurbaix, som tilfældigt blev vores første stop i Frankrig. På fransk og gebrokkent engelsk fortsatte han med at søge viden om, hvorfor vi var kommet til denne lille flække, der er på størrelse med Nørre Aaby.

Sådan gør de

Nørre Aaby-familien - Lene Nielsdatter, 41, Ronald Jørnsøn, 40, Sebastian Ronaldsøn, otte, og Norah Ronalddatter, 10 - forlod fredag den 31. marts Birkevej i Nørre Aaby med kurs mod Europa.Der er ikke planlagt nogen rute, men familien forventer at tilbagelægge gennemsnitligt cirka 50 kilometer hver dag.

Ronald Jørnsøn cykler på en 20 år gammel citybike, mens Lene Nielsdatters cykel har 13 år på bagen. Børnenes cykler er også brugte - erhvervet i Den Blå Avis og siden renoveret.

Oppakningen omfatter over 100 kilo med blandt andet to telte, et trangia kogesæt og et solcelleanlæg placeret ovenpå den ene af de to cykeltrailere.

Familien har trænet lidt i det lokale motionscenter, men regner ellers med at træne sig op undervejs og ikke cykle længere, end børnene magter det.

Turen går over Sydfyn, videre til Als og Tyskland og formentlig ned langs Atlanterhavet, videre til Marokko og senere mod Tyrkiet og videre mod øst.

Drømmen er at nå hele verden rundt, men der er hverken planlagt fast rute eller tidsplan. For som forældrene forklarer: - Vi gør, som vi har lyst til.

-Skal I ind og se krigskirkegårdene her? Cykler I rundt for at se de steder, hvor krigen fandt sted, spurgte den imødekommende franskmand.

Efter knap tre uger i området, som for lidt over 100 år siden udgjorde vestfronten under Første Verdenskrig, er det ikke første gang, folk har antaget, at vi er fra et land, der kæmpede for det britiske imperium. Og vi måtte medgive, at det i disse uger lader til at vores tur gennem Europa har fået et krigstema.

I løbet af de sidste tre uger har vi nemlig lært mere om Første Verdenskrig, end Ronald og jeg gjorde i folkeskole og gymnasium.

Da vi i Brugge sagde farvel til Ronalds far og hans hustru, hørte vi om Ronalds oldemors bror, Louis Timmermann fra Skodborg, der som sønderjyde kæmpede på tyskernes side i Mons, hvor han faldt og ligger begravet.

I de knap to uger vi tilbragte i Ieper har vi besøgt tidligere slagmarker, museer, mindesmærker og krigskirkegårde.

Vi har besøgt Hill 60, hvor soldater fra det britiske imperium og tyskerne kæmpede med underjordiske angreb og gasgranater i efteråret 1915. Ved Hill 62 gik vi rundt i de efterladte skyttegrave og så fotos fra den grusomme krig.

Sidste weekend i juli mindedes byen og de mange besøgende fra Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand 100 års dagen for det tredje af de fem slag, der fandt sted i Ieper-området.

En levende historieudstilling, hvor materiel fra krigen blev kørt frem og folk udklædt i både soldater- og sygeplejeuniformer gav os indtryk af, hvordan forholdene for 100 år siden var. Sammen med byens spidser og medlemmer af de belgiske og britiske kongehuse mumlede vi 'vi vil aldrig glemme´ved Meninport, som er mindesmærket for de 60.000 faldne soldater, der aldrig er blevet fundet, mens militærorkestrenes sørgemarch krøb under huden på os og gav et par af os fugtige øjenkroge.

Ligeledes krøb den foruroligende tanke, at vi mennesker intet har lært af de fire års krig, under huden på især mig. Første Verdenskrig blev kaldt 'krigen, der vil ende alle krige' på grund af dens grusomhed og de store tab alle deltagende nationer led. En lang liste over igangværende konflikter rundt om i verden, som hænger ved udgang af museet 'In Flanders fields' om Første Verdenskrig i Flanders regionen, viser, at sådan blev det desværre ikke.

En pause fra krigen

De 30 kilometer fra Ieper til Fleurbaix blev vi flere gange mindet om, hvor stort et område på den belgisk-franske grænse, der var belejret under krigen.

Fleurbaix er blot et lille stop på vores vej til Vimy og Arras, hvor store slag i kampen om floden Somme fandt sted. Og selvom denne lille flække har sin helt egen krigshistorie, da tyskerne slog de australske tropper, der kæmpede for det britiske imperium i slaget, der kun varede et døgn, så valgte vi at holde en weekend, hvor vi kunne lade den nye viden og de mange indtryk synke ind.

Så vi uden at blinke kan sige, at vi i hvert fald aldrig glemmer, hvad der skete på de hullede marker i Flanderen.

  • Skovrider_Henrik_(2015)_016

    Af:

    Jeg er journalist på Fyens Stiftstidendes redaktion i Middelfart, hvor jeg blandt andet dækker det politiske liv og kommunens udvikling.

Mere om emnet

Se alle
Cyklende familie: Sommerlivet i alt for højt gear

Cyklende familie: Sommerlivet i alt for højt gear

Cyklende familie: Historie, kunst og kinesiske tegn er på skemaet

Cyklende familie: Historie, kunst og kinesiske tegn er på skemaet

Familie på farten: Hverdagen på hjul kan være også være ond

Familie på farten: Hverdagen på hjul kan være også være ond

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere