Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Tid til slåensaft

Tid til
slåensaft

Annonce:

Tag på Nolde Safari – Emil Nolde, marskens maler

I april er det danske landskab indhyllet i en sky af hvide blomster på slåenbuskene.
Foto: Søren Olsen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lav en herlig vintersaft eller snaps - det er nu, bærrene skal plukkes og måske en tur i fryseren

I april var det danske landskab indhyllet i en sky af hvide blomster. Før løvspring får slåenbuskene millioner af smukke blomster, som om efteråret bliver til kuglerunde stenfrugter med blåsort skind.

Slåenfrugten er eftertragtet af fuglene, især solsorte og andre drosler, der nærmest betragter slåenbuskene som deres private spisekammer vinteren over - eller så længe der nu er frugter på de stive, tætsiddende grene. Slåenbuske kan blive to-tre meter høje, og de danner ofte et tæt krat i skovbryn og lysninger.

Meget frugt til lidt saft

Der kan blive en rigtig god saft af slåen, men man kan godt blive lidt skuffet, når man ser, hvor lidt saft der bliver af alle de frugter. Der skal samles en hel del, og det er måske forklaringen på at det er mere almindeligt at bruge slåen til snaps end til saft. Men man snyder sig selv, hvis man ikke giver slåensaften en chance.

Et andet problem med slåen er at frugtkødet er meget bittert, ja, det har endda en sammensnerpende smag. Det skyldes, at frugterne indeholder meget garvestof. Men smagen bliver betydeligt sødere, når frugterne har fået frost, og man behøver ikke at vente, til frosten har sat ind i naturen. Det er let lige at give de plukkede frugter en tur i dybfryseren. Efter en uges tid er de bitre stoffer omdannet til sukkerstoffer.

Pluk i november

Men for at processen i fryseren kan fungere, skal frugterne være modne. Er de ikke det, kan de ligge i fryseren i umindelige tider, uden at der sker noget som helst. Derfor er november et godt tidspunkt at plukke slåen. Man kan også vente, til der er kommet nattefrost - men så risikerer man, at fuglene har snuppet frugterne i mellemtiden.

Foruden saft kan slåenfrugten anvendes til snaps og likør, som får en flot rød farve. Efter at slåenfrugterne har trukket i snaps eller anden spiritus, kan man fjerne frugtkødet og knuse stenene. Kernen inden i stenen kan bruges til endnu et udtræk i spiritus, for de afgiver aromastoffer, der minder om mandler. Desuden kan slåen anvendes til gelé og marmelade. Eventuelt sammen med æbler.

Mod mavebesvær

Slåen er ganske almindelig i Østdanmark og på Fyn, men sjælden i Nordjylland. I Vestjylland findes den kun enkelte steder, især ved mergelgrave. Busken elsker nemlig moræneler- og kalkholdig jord og er meget hårdfør over for vind og frost. Den breder sig nemt ved rodskud og danner ofte et uigennemtrængeligt krat langs skovbryn og kyster.

Både blade, blomster og frugter har tidligere været anvendt i folkemedicinen som middel mod hals- og urinvejssygdomme, mavelidelser og uren hud. Slåensaft blandet op med øl siges at være et godt middel mod mavebesvær.

Tidligere var anvendelsen af slåen mere udbredt i Danmark. I botaniker og læge Simon Paullis danske urtebog fra 1648 fortælles, at det var almindeligt, at man efter den første nattefrost samlede slåenfrugter, skoldede dem og spiste dem. I dag er slåengin populær i Storbritannien, og i Navarra-området i Spanien laves en populær likør, kaldet patzaran.

Slåensaft

1 kg slåenfrugter

0,75 l vand.

Sukker - 350 g pr. liter saft

0,5 tsk. flydende Atamon

De rensede slåen hældes i en krukke og overhældes med kogende vand, der skal dække frugterne. Anvender man frosne slåen, skal de have et lille opkog, kun til lige under kogepunktet. Krukken med slåen tildækkes og stilles et køligt sted i 4 dage. Der røres i krukken dagligt.

Derefter hældes saften fra og slåenfrugterne overhældes med en ny portion kogende vand. Krukken tildækkes atter og stilles i yderligere 2 døgn, hvor der omrøres i krukken dagligt. De to hold saft hældes sammen og måles. Derefter tilsættes sukker og det hele opvarmes til kogepunktet. Saften skummes og Atamon tilsættes. Saften hældes på rene flasker, der straks lukkes.

Slåensnaps

Anvend modne og glatte frugter. Pluk frugterne efter de første frostdage, eller brug nogle der har været en uge i dybfryseren. Frugterne trækker et par måneder, hvorefter væsken sies fra og henstilles til lagring i cirka 1 uge. Herefter hældes essensen på en ny flaske til lagring - gerne op til et år.

Slåenlikør

500 g slåen

500 g sukker

1 flaske gin

Hæld de 500 gram slåenfrugter (der har fået frost på den ene eller anden måde) i et henkogningsglas sammen med 500 gram sukker. Hæld en flaske gin over og lad det trække i 3 måneder. Ryst krukken nu og da. Si frugterne fra. Den færdige drik har en smuk rødlig farve og smagen af slåen går op i en højere enhed med enebærsmagen fra den tilsatte gin.

Mere om emnet

Se alle
Kvansnaps

Kvansnaps

Put jordbær i snapsen - og andre drikke

Put jordbær i snapsen - og andre drikke

Valnøddesnaps og syltede valnødder

Valnøddesnaps og syltede valnødder

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70