Log ind

Inconvenience food

  • Inconvenience food
    Convenience Food fra Irma.
  • Inconvenience food
    Convenience Food fra Irma.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den nye trend i dagligvarehandel er halvfærdige madprodukter i anstændig kvalitet, som skal nedsætte tidsforbruget i køkkenet - men nogle gange kan man også bevæge sig mod strømmen.

 

For nylig skrev førende medier om dagligvarekædernes aktuelle satsning på såkaldt convenience food.

Naturligvis er betegnelsen engelsk - alt andet ville jo forekomme absurd - men det kunne lige så godt hedde bevemmeligheds-mad, og det er ikke svært at gætte sig til, hvad det dækker over: Fødevarer, som er rettet til, så de uden ret mange anstrengelser kan serveres som færdige måltider.

Vi kender dem fra hylderne: færdige salatblandinger, foliebakker med røde bøffer, bearnaisesovs i bøtte og flødekartofler à part.

Vi har altid haft færdigmad og halvfabrikata i butikkerne, men den nye fidus er, at man ikke længere sælger produkterne som trash, enlige mænd skulle liste med i indkøbskurven med en håndfuld guldhalsede. I dag satser eksempelvis både Dansk Supermarked og Coop på kvalitetsprodukter med fremtrædende placeringer i butikslokalerne - (halv)færdig mad, man kan være bekendt at servere for hele familien, og såmænd også en gæst eller to.

Produkterne er også ofte blåstemplet med et portræt af en kendt kok, så vi er klar over, at det ikke er fup og fidus, og forklaringen fra kædernes livsstilseksperter handler naturligvis kun om én ting:

At tilbyde lødig aflastning for køkkenfolket hjemme i privaten, så man kan skære ned på timeforbruget i de køkkener, man i forvejen ikke er for fortrolige med, fordi vi - med eksperternes ord - ikke har tilegnet os grundlæggende kendskab til fremstillingsmetoder fra tidligere generationer.

Det kan alt sammen være nok så rigtigt, men jeg ville ikke prale med fænomenet, hvis jeg var informationsmedarbejder i dagligvarekæderne herhjemme. Vi er nemlig i hvert fald 10 år efter supermarkederne i udlandet, hvor skårne, revne, friske grøntsager i portionsstørrelse for længst har fundet et stort publikum, og hvor man i øvrigt stadig kan finde mere avancerede tilbud, end vi er nået til herhjemme. Vi har et ordentlig stykke vej at tilbagelægge endnu, før vi for alvor kan hamle op med udenlandske konkurrenter, man stadig nyder fraværet af på det danske marked.

Det kan godt være, at udviklingen kun går én vej - jeg vil blot række en finger i vejret og stilfærdigt indvende, at fordi en tendens slår igennem, behøver den ikke være rigtig.

Giver vi virkelig op og erkender, at vi aldrig får lært at sylte bær eller lagre en makrel, fordi vi ikke selv lærte det af vores forældre, og fordi næste generation i hvert fald ikke forventer at hente nogen inspiration af en forældregeneration, som massivt har investeret i designkøkkener, som mest bruges til at pakke cellofan af foliebakker?

Paradokset består i, at der næppe nogensinde har været tilsvarende prestige i at servere "hjemmelavede" produkter for sine gæster, for "hjemmelavet" signalerer overskud politisk korrekt prioritering af hjemlige sysler.

Det adresserer vi ved at lade dagligvarehandlen klare de fleste af opgaverne, så vi kan koncentrere os om den ugentlige kraftanstrengelse, som skal legitimere os som talentfulde hjemmekokke, når nogen er på besøg.

Kulturel fattigdom, siger jeg.

Hvis man vil spare de 30 sekunder, det tager at ondulere en gulerod på et rivejern eller en mandolin, og betale dobbelt pris, så fred med det. Og selvfølgelig er det et plus, at man kan vælge et ordentlig færdigprodukt, når man forvirret render rundt i Føtex klokken halv time i spisetid. Nogle gange orker man bare ikke, heller ikke vi sidste dages hellige, og så er det en fornøjelse at kunne købe for eksempel skinke, pølse, pesto, hummus med mere og smække på bordet fredag aften med en anstændig rødvin. Det gør jeg ofte selv uden antydning af dårlig samvittighed over for idealerne.

Det er til gengæld også undtagelsen, ikke reglen. Pas på med at tro, at afladskøb bibringer måltidsoplevelsen andet end tidsbesparelse. Og pas på med at udfase de rene råvarer fra køledisken, som det for eksempel er ved at ske med hele kyllinger. For skal man for alvor kunne vurdere, nyde og sammensætte gode råvarer, kræver det en fortrolighed, man aldrig opnår, hvis det grundlæggende arbejde er overstået i baglokalerne i butikken eller på fabrikken.

Og selv om udviklingen går i den rigtig retning med kvaliteten, betyder halvfabrikata ofte konservering og et tilsætningsstof eller to i tillægsgave, når man frasiger sig praksis med at lave ting fra grunden. Og det er jo faktisk modsat andre trends i forbrugeradfærd, hvor vi eksempelvis er blevet sygelig fokuserede på glutenindholdet i alt, vi sætter på bordet.

Kontrollen med råvarer og behandlingen af samme fraskriver vi os indflydelse på, hvis convenience food får samme, altdominerende indflydelse på forbruget, som det eksempelvis er tilfældet i Storbritannien, og så stiller det store krav til producenternes moral, når de skal stå for vigtige valg på os andres vegne.

Barberet ind til benet handler det - atter en gang - om prioriteter. Trods færre arbejdstimer og mindre engagement i frivilligt arbejde og foreninger har vi stadig færre timer til rådighed med madlavning, men jeg ser da stadig folk pruste rundt med lugejern i haven, folk på trailerbesøg i byggemarkederne (som om få uger er sorte af mennesker) og folk i færd med hjemlige sysler, der til forveksling minder om dem, man brugte tiden på for 30 år siden. For at spare dyre håndværkere og havemænd? Tro ikke, at convenience på køkkenbordet kommer uden omkostninger, vi betaler for alle former for håndværk, uanset hvor usynlig den er.

Tiden i køkkenet er bare taknemmelig at file af og har været det i generationer. Forstå det, hvem der vil, for køkkenet er et af de få tilbageværende reservater, hvor man på tværs af generationer og meget andet kan arbejde håndværksmæssigt med noget, som ender i et konkret produkt, som tilmed kan spises.

Husk det, inden alt er glemt - og til sidst en lille inspiration til inconvenience food med indbygget tidstab og masser af tilfredsstillelse ...

Hjemmelavet medister

Hjemmelavet medister er der næppe mange, som giver sig i kast med længere, men prøv opskriften her og få en aha-oplevelse.

Svinetarme fås hos slagteren eller det gode supermarked, hvis de stadig har plads for convenience-sortimentet. Spis pølserne samme dag eller frys dem ned, hvis der er overskud. Er der ikke kødhakker til køkkenmaskinen derhjemme, kan man få slagteren til at hakke kødet, men husk kun en enkelt gang, for det skal være groft. Tørrede krydderurter kan tilsættes efter smag - for eksempel en teskefuld tørret ramsløg passer fint ind i opskriften. Vælg kød med masser af synlig fedt. Magert kød duer bare ikke til pølser.

 

(To kilo pølser)

1,5 kg svinekød uden ben og svær - for eksempel nakkekam eller bov500 g stribet flæsk uden ben - ikke saltet eller røget50 g salt15 g sukkerMasser af friskkværnet peberSvinetarme klar til brug

Skær kødet i mindre stykker og kør det gennem kødhakkeren en enkelt gang. Rør det med salt, sukker og peber - samt eventuelle krydderurter - sæt det på køl natten over.

Herefter skal fyldet i tarme. Sæt pølsehornet på køkkenmaskinen og kør farsen på tarmene i adstadigt tempo. Husk at levne plads til at snøre tarmen i begge ender. Vrid tarmen en omgang eller to med passende mellemrum. Herefter er pølsen klar til brug. Kog eventuelt pølserne, før de steges færdige ved svag varme i smør på panden.

 

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere