Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Madanmeldelse: Smask dig til Persien

Madanmeldelse:
Smask dig til
Persien

Annonce:

Rigtig billige afbudsrejser

Vi tilbyder de billigste priser. Spar op til 60 % lige nu!

Der er masser at smage på i buffeten - nok til to-tre eller flere besøg, uden at man gentager sig selv.
Foto: Katrine Becher Damkjær

Artiklen er hentet i arkivet

Smask, persisk restaurant og takeaway, Odense, Smask -restaurant Kongensgade 59 5000 Odense C. Tlf. 93989180

Smask ligger på et kulinarisk hjørne i Odense, og restauranten orienterer sig i flere retninger. Mod Mellemøsten og mod Asien

Duften byder velkommen allerede ved de meget automatiske glasdøre. De glider gesvindt til side, som dengang der stod veldresserede mobiltelefonsælgere bag disken. Nu er det kufteh, humus, mint og lime, der fornøjer lugtesansen og skærper appetitten til en buffet, som koster mindre end en måneds mobilabonnement.

Det er næsten uretfærdigt at få associationer til en Nokia med fire-fem døgns batteritid, når man bliver budt velkommen af en tjener, som peger på det reserverede bord. Det er næsten overflødigt, for vi er de eneste gæster. Søndag er sandt at sige ikke nogen stor gå i byen-aften, og overfor ligger No. 61 med sorte ruder.

Uden større eksotisk indsigt er det nemt at bestille den buffet, som viser sig at være meget velforsynet. Både med egenfremstillede specialiteter og de faste ingredienser, som åbenbart skal være i på ethvert tag selv-bord.

Jeg tænker for eksempel på de maskinskårne fetatern, alibi-oliven og soltørrede tomater, som man faktisk ikke behøver, og jeg tvivler på, at de har haft nogen særlig iransk-persisk oprindelse i sig. Det gælder nok også de fleste råvarer, måske med undtagelse af krydderierne. Det etniske islæt tilføres i opskrifter og tilberedning. Kokken kigger ud fra køkkenet og fortæller om og fremviser nogle af sine stoltheder. En frisk salat i samme tilsnit, som den vil kunne mødes i Shiraz. Terningsnittede tomater og agurk tilsat et skvæt limejuice og krydderier, hvor mynte giver en friskhed og gør den til en perfekt ledsager til kød- og gryderetter.

Duften er frydefuld og lokker til flittige besøg ved den kvadratiske buffet. Der er to varme sider og to kolde med salater og skåret grønt. Orange spåner af høvlede gulerødder byder sig til, men i den kolde afdeling er det udover shiraz-salaten varianterne af tzatziki, der frekventeres nogle gange. Der er både den rene version med drænet yoghurt og den tungere, som har fået feta i sig.

Persiske specialiteter

I sig selv kunne salaterne, hummus og en vegetargryderet udgøre et velfortjent måltid og holde sulten fra døren adskillige timer, men der er også en perlerække af persiske specialiteter udi lam og kylling, som frister.

For lige at hidse turbinerne lidt op og fremme den svindende appetit, har jeg fået nogle slanke, syltede chilier i sigte. De putter sig ved siden af skålen med jalapenos, og hvis ikke tjeneren var kommet med en advarende gestus, var jeg nok gået for friskt til dem. Der var helt klart Chili-Klaus i de krabater.

Nu holdt jeg lige entusiasmen lidt i ave, og godt for det. Ellers var resten af måltiden blevet til en overophedet, uspecificeret chili con carne.

Det ville have været synd, ikke blot for den meget velsmagende lammeret. Pulled lamb (baghali), tandoori-kylling med ingefær, masala, hvidløg og lidt koriander. Den allestedssvævende køkkenduft kunne komme herfra. Eller fra den dampende kylling i kokosmælk og karry. Eller fra auberginemosen med løg og mynte, eller, eller.

Der er disket op med virkeligt mange varianter, og her har jeg end ikke nævnt de forskellige kufteh - farsboller og frikadeller, som man også kan vælge. Der er masser af nyt at smage på til to-tre eller flere besøg uden at skulle gentage sig selv.

Frikadellerne med oksekød var ikke min smag. Mest fordi de kun var stuelunkne, og det kunne vist ikke være meningen. At jeg fik fat på en, der samtidig var noget slatten og trist, øgede ikke fornøjelsen.

Jeg nåede også at smage suppen. Bare en enkelt skefuld. Den var heller ikke brændende varm, som man kunne ønske det. Her er der en udfordring for kokken.

Ros til risen

Ros er der til gengæld for risene. Det ville være lettest at tilbyde én variant, men nej, der er vel en fire stykker. En med linser, en med berberris-bær. Begge med bid og den originalitet, som hjemmelavet står for.

Vi vælger nogle desserter og stopper ved noget så sjældent som safranis og faloodeh, frosne risnudler og rosenvand. Ingen af delene falder i vores smag. Der er for meget parfume og snask i bunden til, at det siger smask.

Men Smask er navnet, og kan kvalitet og priser holde, er de fire stjerner fortjent og byen har fået et persisk hjørne med asiatisk udsyn. Hvis man ikke vil smaske ude, så gør det i takeaway hjemme.

Mere om emnet

Se alle

Samlet vurdering

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70