Log ind

Madanmeldelse: Munken gør glad

  • Madanmeldelse: Munken gør glad
    1 / 11
    Billedtekst bærende foto
  • Madanmeldelse: Munken gør glad
    2 / 11
    Madanmeldelse af Klosterkroen i Lille Gråbrødrestræde 2 i Odense.
  • Madanmeldelse: Munken gør glad
    3 / 11
    Madanmeldelse af Klosterkroen i Lille Gråbrødrestræde 2 i Odense
  • Madanmeldelse: Munken gør glad
    4 / 11
    Madanmeldelse af Klosterkroen i Lille Gråbrødrestræde 2 i Odense
  • Madanmeldelse: Munken gør glad
    5 / 11
    Madanmeldelse af Klosterkroen i Lille Gråbrødrestræde 2 i Odense.
  • Madanmeldelse: Munken gør glad
    6 / 11
    Madanmeldelse af Klosterkroen i Lille Gråbrødrestræde 2 i Odense.
  • Madanmeldelse: Munken gør glad
    7 / 11
    Madanmeldelse af Klosterkroen i Lille Gråbrødrestræde 2 i Odense.
  • Madanmeldelse: Munken gør glad
    8 / 11
    Madanmeldelse af Klosterkroen i Lille Gråbrødrestræde 2 i Odense-
  • Madanmeldelse: Munken gør glad
    9 / 11
    Madanmeldelse af Klosterkroen i Lille Gråbrødrestræde 2 i Odense.
  • Madanmeldelse: Munken gør glad
    10 / 11
    Madanmeldelse af Klosterkroen i Lille Gråbrødrestræde 2 i Odense.
  • Madanmeldelse: Munken gør glad
    11 / 11
    Madanmeldelse af Klosterkroen i Lille Gråbrødrestræde 2 i Odense.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Klassisk dansk mad bliver piftet op på Klosterkroen i Odense, som kan sine Richard Ragnvald-retter.

Annonce

Kulturradikale og folk med hang til finkultur kan let lade sig skræmme af et navn som Klosterkroen med tilføjelsen Den Muntre Munk.

Og med "Himmelhunden" i højtalerne går den gode smag ned på knockout, men god smag har Klosterkroen faktisk i rigt mål. Den Muntre Munk borger for en rungende firestjernet oplevelse med store portioner, glimrende betjening og et håndværk, som kun skæmmes af mindre, men prægnante fejl.

Vi kommer sent en tirsdag aften, hvor et par veninder hyggesnakker efter måltidet, og de to tjenere har god tid. Klosterkroen er retro med ternede duge i bordeaux og hvid, snaps på hylderne bag fadølsanlægget med lokal bryg i hanerne.

Den unge kvindelige tjener har besøgt det lokale bryggeri og kan sine Schiøtz på fingrene med erfaringerne fra julens gæster, og vi deler en Bohemian Pils til forretterne, hvor den klassiske rejecocktail kommer i patentglas med faste, kødfulde rejer og tilpas dressing med en sursød brise som fra De Tusind Øers Land.

Min fiskefilet kommer rygende varm fra panden, saftig under sprødstegt skorpe og kødfuld som de rejer, den er kronet med. Desværre også med for meget salt af den hårde slags, flagesalt havde pyntet.

Her er en stor dusk dild, frisk hjertesalat og tyndt skåret rødkål over det hvide brød. Den hjemmelavede remoulade i glas er pikant syrlig med grov tekstur fra de syltede grøntsager. Til 86 kroner virker serveringen som et kup.

Jeg bliver næsten bekymret ved udsigten til hovedretterne, men vi tager en timeout med det sidste af den fine pilsner til tonerne af Preben Kaas og Jørgen Ryg og kommer i tanke om, at sidstnævnte faktisk også var en glimrende jazztrompetist.

Vi bestiller en vinter-bock med signatur fra Albanis stifter til en spætte og dagens ret i form af oksesteg med pommes anna og bønner (129 kroner), og stykket på min tallerken er vel på den pæne side af de 300 gram inklusive en appetitlig fedtkant. De bagte kartoffelskiver stritter i støbejernsskålen, og i tankerne har jeg sagt farvel til den fedme, som pynter på retten: De er kedelige, ubehageligt al dente og det klæder ikke en kartoffel. Medspiserens hvide kartofler smager til gengæld, som var de kogt for længe uden salt.

Min okse er akkurat tilpas mør, tommetyk, og fedtkanten har smag. Sovsen, for vi er i kategorien sovs, bærer 1970'ernes glade, brune kulør, så alt er godt og fyldigt. Bønnerne har bid og legitimerer retten som et nogenlunde lovligt måltid, når man ser bort fra klimapåvirkningen fra proteinet.

Saftig spætte

Rødspætten på den modsatte side af bordet overbeviser anmelderen om, at man kan få en veltilberedt en af slagsen i Odense, hvor det kan være svært i kystbyer: Brandvarm med sprødt skind og saftig til benet i en kaliber, som får medspiseren til at give op nærmest halvvejs. Synd for fisken, men portionerne passer til gråbrødre, som køber deres kutte i størrelse X-large.

Vi orker næsten ikke dessert, men en smule friskhed dukker op med porsen i den sidste slurk af Schiøtz' vinter-bock, så vi napper en æblekage og en citronfromage. Begge kommer i patentglas med rød skovsyre på toppen, Richard Ragnvald møder Mø ...

Tre smukt skårne æbleskiver pryder min dessert, og æblekagen er afrundet blød som vor moders æblegrød, men uden crunch fra de lysebrune korn i massen, som har en pikant krydret note (kanel?). Citronfromagen har fået et skud kirsebærsauce ved siden af flødeskummet - dejlig let med citronskud uden at snerpe.

Klosterkroen er, hvad den giver sig ud for at være og mere til. Andre spisesteder med Birthe Kjær og Richard Ragnvald-mad bør se sig over skulderen akkurat som de kædeforretninger, hvor man kan få halvfabrikata til højere priser end hos Klosterkroen. To gange tre retter foruden et par øl kostede 738 kroner, og det er absolut rimeligt - to retter vil mætte de fleste.

De fem stjerner blev overvejet en stund, inden småfejl og kartofler trak ned til fire. Men tjek ind hos Den Glade Munk først på ugen og prøv menuerne med tre retter for enten 199 kroner eller 299 kroner og døm selv, om de er fem værd til prisen.

  • Michael Bager

    Af:

    Journalist på kulturredaktionen i Odense med nyheder som stofområde. Madredaktør med ansvar for restaurantanmeldelser. Skriver om vin og drikkevarer til magasinet Livstil. Formand for foreningen Danske Madanmeldere, som står bag Årets Ret. Født 1967.

Mere om emnet

Se alle

Samlet vurdering

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere