Log ind

Madanmeldelse: I Sophia Lorens fodspor

  • Madanmeldelse: I Sophia Lorens fodspor
  • Madanmeldelse: I Sophia Lorens fodspor
  • Madanmeldelse: I Sophia Lorens fodspor
  • Madanmeldelse: I Sophia Lorens fodspor
  • Madanmeldelse: I Sophia Lorens fodspor
  • Madanmeldelse: I Sophia Lorens fodspor

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Portionerne er store, priserne lave på Odenses mest driftsikre klassiker med speciale i støvlelandets mad

Sophia Loren har tilskrevet spaghetti æren for sine bløde former. Men i begejstringen glemmer taknemmelige cineaster og andre de omkostninger, som spaghetti carbonara og beslægtede retter har haft på andres, herunder en del italienske mænds, korpus gennem tiden.

Tanken falder mig ind en mandag aften ved synet af Mamma's version af klassikeren med spaghetti og bacon. Den legendariske kogebogsforfatter Elizabeth David og den italienske husmoder-bibel "Sølvskeen" kører carbonaraen ind alene med æg - altså nul fløde - men i Mamma's version er den mættet i en grad, så den falder tungt - og godt.

Mamma's i Klaregade midt i Odense har leveret italienske retter til folket gennem næsten fire årtier, og med regningen på 750 kroner for en aften for to retter til hver af de fire ved bordet plus vand/øl er snittet mellem pris og kvalitet til fire stjerner.

Savner lysstofrørene

Man savner næsten lysstofrørene i loftet i et lokale med kunstigt udhæng med teglsten, italienske plakater og et akvarium, som bringer tankerne mod Trastevere og Tiberen. Fletstolene er umagelige på den let klaustrofobiske måde, hvor ryggen bliver presset frem, og lydniveauet er højt selv på en stille aften, hvor takeaway- gæsterne flokkes foran kasseapparatet.

De to øl fra Moretti og Menabrea virker lunkne i de solide glas - friskt kølige er de i hvert fald ikke - men forretterne kommer hurtigt. Den billigste (29 kroner) er næsten bedst: Pizza bianca emmer af rosmarin, olie og subtilt hvidløg, mens min vitello tonnata minder lidt om tyndt skåret kalvespidsbryst med en lidt for lind tun/kapers-sauce - uskadelig uden det saltbitre syrebid. De fire bruschetta er store med saftigt fyld, mens de store scampi fritti har sødmefuld skaldyrsmag hjulpet på vej af cognac og fløde.

Niveauet er pænt uden at være prangende, og den mandlige tjener har gættet, at vi gerne vil nyde det tidligere så brandvarme brød i pausen frem til hovedretterne.

Halvmåne med ost

To har bestilt en såkaldt half and half i form af en halv pizza og en fettucine med kalvefilet, og sidstnævnte ligger på den modsatte side af en halvmåne med fire oste.

Også dette er en solid portion. Man skal være født i Milano og omegn for at skelne de fire oste fra hinanden, men bunden er sprød og fyldet velsmagende. Pastaen er al dente med tilpas smørelse, godt med fløde og stykker af kalvefilet. Kødstykkerne er små, grå og får en uklædelig fasthed, når de bliver stegt igennem, og min medspiser noterer, at retten reelt kunne køre i en vegetarisk version uden nævneværdig forringelse af smagen.

Fyldte pastapuder

Portionen af spaghetti carbonara kunne formentligt mætte den tatoverede mand og hans kammerat ved nabobordet, og portionsstørrelsen vil givet være et kvalitetsparameter for mange gæster, hvor denne anmelder kunne ønsker sig mindre, lidt bedre og en større elegance i præsentationen af retterne.

Den sidste ret i kvartetten - panzerotti funghi - lever faktisk op til dette. De små pastapuder er fyldt med karl johan-svampe, mens champignon og pinjekerner er drysset generøst ud over tallerknen. Køkkenpersonalet fedter heller ikke med parmesanen, når de lader de grove flager sne ned over tallerknerne, det er ganske charmerende.

Doggybag i hånden

Mamma's er til fire stjerner for en absolut pæn oplevelse af retter i grænselandet omkring en hundredekrone-seddel, og når man tager det samlede beløb for halvanden times tid i varmen hos den italienske madmor i betragtning.

Mamma's er ideel til takeaway eller en enkelt pizza eller pastaret på en travl aften, og mit råd er at springe forretten over, medmindre man trænger til at konversere, for mængden af kulhydrater i en enkelt pizza eller pastaret vil være en fin optakt til en etape i Giro d'Italia. De færreste vil kunne spise meget mere, men tjeneren putter gerne rester i en doggybag, og så har Mamma's som enhver god italiensk mor sørget for, at de små bliver mættet i det store spisefrikvarter. Helt i Sophia Lorens ånd.

  • Michael Bager

    Af:

    Journalist på kulturredaktionen i Odense med nyheder som stofområde. Madredaktør med ansvar for restaurantanmeldelser. Skriver om vin og drikkevarer til magasinet Livstil. Formand for foreningen Danske Madanmeldere, som står bag Årets Ret. Født 1967.

Mere om emnet

Se alle

Samlet vurdering

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere