Log ind

Madanmeldelse: Gourmet ved landevejen

  • Madanmeldelse: Gourmet ved landevejen
    1 / 5
    Saftig torsk med syrlig fennikel og muslingeskum. Dertil lidt rødvinsglace og en sprød kroket af brandade.
  • Madanmeldelse: Gourmet ved landevejen
    2 / 5
    Vi anmelder Vester Skerninge Kro
  • Madanmeldelse: Gourmet ved landevejen
    3 / 5
    Vester Skerninge Kro
  • Madanmeldelse: Gourmet ved landevejen
    4 / 5
    Vester Skerninge Kro
  • Madanmeldelse: Gourmet ved landevejen
    5 / 5
    Vester Skerninge Kro

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vester Skerninge Kro byder både på klassisk kromad og gourmetanretninger. Begge dele holder et højt niveau, men sidstnævnte er at foretrække.

Som et fyrtårn lyser Vester Skerninge Kro op i aftendisen. Klædt i sne ligner den stråtækte bindingsværksbygning noget, der er skåret ud af et guldaldermaleri, da vi ankommer.

Netop på grund af vejret har min ledsager og jeg på forhånd besluttet os for at overnatte.

Kroen bliver drevet af Susanne og Lars Thude, og det gør de fremragende.

Indenfor bliver vi jovialt modtaget af kromutter, der, selv om restauranten er fyldt, har tid til at følge os over til vores værelse. Stort og lyst er det. Vi bruger et par minutter på at ryste køreturen af os, inden vi vender tilbage til kroen.

Restauranten er lige så hyggelig og autentisk, som det ydre udtryk lovede. Ild i pejsen, dæmpet musik og snak fra de mange gæster. Vi tager plads ved det eneste ledige bord.

Mens vi tager bestik af menukortet, får jeg et let, omend kønsløst, glas cava brut, Mas Fontallada. Så er der mere swung i det glas chablis, som min ledsager får serveret - en Jean-Paul & Benoît Droin. Den første i en række af fine chardonnayer.

I køkkenet kører Lars Thude med to spor: En sæson-menu, hvor man kan vælge tre til fem retter, og et a la carte-spor, der byder på traditionelle kroretter som wienerschnitzel og stjerneskud. Vi beslutter os for at afprøve alle fem retter på sæsonmenuen med tilhørende vine samt stedets wienerschnitzel.

Snacks og brød kommer på bordet. Det er en sjov idé med salte og knasende, friterede spaghettier, men det er nu de blå, sprøde kartoffelchips, som bliver spist først.

De hjemmebagte kuvertbrød har svampet krumme, men savner knæk i skorpen. Brødene går dog lige ind hos min ledsager, der er helt tilfreds med at tage toppen af sulten med lidt brød og smør, mens jeg dykker ned i første ret: hummer med selleri.

De to stykker hummer - lidt klo og lidt hale - er saftige og faste i kødet. Den rødbrune bisque er perfekt afrundet: salt, flødet og med afmålt sødme. Sellerien er, lærer jeg, i den lille pakke fillodej, som er placeret på kanten af tallerkenen oven på en dyb, grøn pesto af mandel, kørvel og persille. Pakken er sprød, pestoen mild, men smagen drukner i den kraftige bisque.

De næste to retter er lige så velsmagende som den første. Min ledsager får en lind og lækker jordskokkesuppe. I tallerkenens midte bidrager risotto med et trøffelravioli og supersprøde jordskokkechips med tyngde og nogle virkelige fine teksturnuancer.

Elegant og imposant

Min torsk er hvid, silkeblød og sukkulent. Ovenpå ligger en rede af syrlig, sprød fennikel. Muslingeskummet bringer havet ind i retten med en lille kroket af luftig brandade - kartoffelmos med hvidløg og torsk - som ballast. Perfekt.

Elegancen går igen i min næste ret. Tre variationer af and: To lyserøde stykker mørt andebryst med svampet soufflélåg, en mild og luftig parfait - en slag leverpostej - og et lille stykke confiteret lår oven på kartoffel. Kun sidstnævnte fungerer ikke optimalt - det er simpelthen for tørt. Det hele er pyntet med bøgehatte og lidt frisk timian. Solbærsaucen byder ind med uundværlig syre; det samme gør den udmærkede australske shiraz fra Wakefield, Clare Valley - mørk, kraftig og krydret.

Wienerschnitzlen på den anden side af bordet er mere imposant end elegant. Den fylder det meste af tallerkenen. Igen er der ikke gået på kompromis med kvaliteten: Kødet er mørt, paneringen er sprød. Ærterne kan næsten kun være frostvare, kartoflerne og smørsovsen er nærmest også overflødige. Men det er den høvlede peberrod, de benfrie sild og den ristede citron absolut ikke. En smagsbuket af skarphed, umami og syre.

Min ledsager overtager sæsonmenuens søde ret - en fast panna cotta med en frisk, tropisk mangosorbet serveret med afdæmpet ananassuppe.

Jeg får tre oste: Comté, Selles-sur-cher og Fourme d`ambert, alle af god kvalitet, og til 60 kroner er det absolut et godt tilbud.

Med to kopper kaffe og en enkel grappa afslutter vi en nærmest perfekt aften og trækker os tilbage til vores værelse. Mens vi ligger i sengen og kigger ud på det sneklædte landskab, bliver vi enige om to ting: At vi lige har haft en stensikker femstjernet oplevelse, og at det var den helt rigtige beslutning at overnatte.

  • Seymore_Martin_(2015)_07

    Af:

    Jeg er i øjeblikket journalist på Fynske Mediers aktualitetsredaktion med ansvar for kulturstoffet. Derudover er jeg madanmelder på tillægget 'Kultur set fra Fyn', hvor jeg også leverer bog- og cd-anmeldelser. Jeg er menig medlem af Odense Fødevarefællesskab og er frivillig ved Odense International Film Festival.

Mere om emnet

Se alle

Samlet vurdering

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere