Log ind

Madanmeldelse: To-stjernet frokost før filmen

  • Madanmeldelse: To-stjernet frokost før filmen
    1 / 2
    Pastaretten med varmrøget laks, squash, soltørrede tomater , spinat og svampesauce fungerede godt og gav varmen på en råkold januardag.
  • Madanmeldelse: To-stjernet frokost før filmen
    2 / 2
    Café Biografen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Café Biografen er nærmest en institution i Odense. Stedet er stadig populært, men det kan ikke være på grund af salaten, folk kommer.

I flere år har Café Biografen været den bedst indtjenende café i Odense. "If it ain't broke, don't fix it" , lyder et engelsk ordsprog. Man skal ikke reparere på noget, som ikke er i stykker, er logikken.

Måske, men den populære café trænger i den grad til et serviceeftersyn.

Der er rift om pladserne på årets første lørdag. Min ledsager og jeg har bestilt billetter til Justin Kurzels indspilning af "Macbeth" og har planlagt at spise frokost, før den står på åndelig føde. Jeg forsøgte også at bestille bord, men det kunne altså ikke lade sig gøre.

Der er ingen ledige borde, da vi ankommer. Sammen med en håndfuld andre gæster, der har søgt ly for den bidende kulde, kredser vi rundt i lokalet på udkig efter nogen, der griber ud efter overtøjet.

Efter ti minutter lykkes det at få et bord i den gamle ende af caféen. Det er et stykke tid siden, jeg sidst har været her, men stedet ligner umiskendeligt sig selv.

Mens min ledsager pakker sig ud af overtøjet, finder jeg et par menukort i baren. Café Biografen holder fast i, at man skal bestille i baren, så efter at have gransket kortene er det tilbage til baren for at afgive vores ordre. Den bliver modtaget med samme ligegyldighed som en teenager tager imod et par uldsokker i julegave. Jeg prøver med et smil. Ingen reaktion.

- Skal du have is til din cider, spørger tjeneren tørt.

"Kun, hvis de er lige så kølige som betjeningen", har jeg lyst til at svare, men jeg besinder mig og tager drikkevarerne med tilbage til bordet.

- Her er lidt koldt, bemærker min ledsager og ryster med skuldrene.

- Det må trække et eller andet sted fra.

Jeg smiler for mig selv og giver hende ret.

Slatten salat

tlturDer går ikke mange minutter, før vores snack kommer på bordet. Nachos med guacamole og salsa. En generøs portion prisen taget i betragtning.

De sprøde, salte majschips har en fin kvalitet, men vi bliver hurtigt enige om, at ingen af de to dip - hverken smags-, farve-, eller konsistensmæssigt - bærer præg af at være lavet fra bunden. Guacamolen er for klæg, og der er ingen friskhed over tomaterne i salsaen.

Men okay, hvad kan man forlange for 39 kroner?

Tjeneren står klar med de to hovedretter, inden vi når til bunds i kurven med chips, og vi beder hende tage den halvtomme kurv med ud.

- Det ligner nærmest en pastaret, bemærker min ledsager og nikker over mod min tallerken.

Det kan umuligt være et godt tegn, tænker jeg. Jeg har bestilt cæsarsalat.

Første mundfuld bekræfter da også mine bange anelser. Romainesalaten er slatten og sovset ind i dressing. Der er ingen lækre flager af parmesanost. Kun klistret krymmel. Baconen er mere sej end sprød, og nogle af skiverne klæber sammen, hvilket får mig til at spekulere på, om de mon er tilberedt i en mikroovn.

Croutonerne er sprøde i midten, men våde uden på, som om de også har været vendt i dressing. Det eneste, der fungerer nogenlunde, er kyllingen; den har god smag, men er for tør og salt. Jeg giver op halvvejs gennem retten.

Pastaretten på den anden side af bordet fungerer noget bedre. Præsentationen med to citronbåde som pynt er måske lige så gammeldags som menukortet, men retten har en god balance rent smagsmæssigt. Taglionien er al dente, svampesaucen er smagfuld uden at dominere den varmrøgede laks. Dertil squash, soltørrede tomater og frisk babysalat.

Slukøret går jeg op til baren for at bestille kaffe og kage. Vi deler en skive gulerodskage med flødeskum. Kagen er ikke helt frisk, men smager dejligt krydret, og der er god syre i ostecremen; det kan de finde ud af.

Til gengæld skal personalet på baristakursus i det nye år. Min espresso har ikke skyggen af crema og ingen fylde. Nedtur.

Heldigvis er filmen en stor oplevelse.

Café Biografen besidder stadig en afslappet, hyggelig atmosfære, og stedet vil sikkert også fremover være min ledsagers foretrukne sted, når hun skal mødes til kaffeslabberas med veninderne.

Men vores frokostoplevelse fortjener - trods en habil pastaret og ditto kage - ikke mere end to stjerner. Stedet skal stramme alvorligt op på niveauet i køkkenet og finde servicegenet frem, hvis jeg i fremtiden skal indtage mad før matinéen her på matriklen.

  • Seymore_Martin_(2015)_07

    Af:

    Jeg er i øjeblikket journalist på Fynske Mediers aktualitetsredaktion med ansvar for kulturstoffet. Derudover er jeg madanmelder på tillægget 'Kultur set fra Fyn', hvor jeg også leverer bog- og cd-anmeldelser. Jeg er menig medlem af Odense Fødevarefællesskab og er frivillig ved Odense International Film Festival.

Mere om emnet

Se alle

Samlet vurdering

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere