Log ind

Madanmeldelse: En italiensk knytnæve

  • Madanmeldelse: En italiensk knytnæve
    1 / 4
    Fiskeretten er blevet skiftet ud, siden vores anmelder besøgte Boffa. Her ses grillet dorade med vandmelon, chili og sauce med squash og vild oregano, som er på menuen nu. Foto Yilmaz Polat
  • Madanmeldelse: En italiensk knytnæve
    2 / 4
    Restaurant Boffa i Odense.
  • Madanmeldelse: En italiensk knytnæve
    3 / 4
    Restaurant Boffa i Odense.
  • Madanmeldelse: En italiensk knytnæve
    4 / 4
    Restaurant Boffa i Odense.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Passionen er der. Hjertet er også på det rette sted, men Boffa mangler lige det sidste til, at jeg for alvor bliver væltet omkuld.

Lokalet er stort. Stort som en fabrikshal. Tre kæmpe røntgenbilleder af salt- og peberkværn, en stavblender og en fisk pryder de høje, nøgne murstensvægge, der også er pyntet med rustne tagplader.

Industrielt og storbytjekket. Ikke noget af den hjemlige hygge, man normalt forbinder med at spise italiensk. Vespaen ude i gangen, hvor vi bliver hjerteligt modtaget af værten, leder dog tankerne i den rigtige retning.

Vi er på Boffa på Rugårdsvej i Odense. Restauratør Brian Matzen har slået Alfred og Kamilla sammen med Restaurant Mafia og givet det nye sted navn efter det italienske slangudtryk for et slag i ansigtet.

- Men det er på den gode måde, forsikrer værten os.

Det første slag rammer os, da vi træder ind i det kolossale lokale. Og trods den varme velkomst varer det lidt, inden vi slapper af.

Vand, brød og olivenolie kommer på bordet. Brødet minder om foccacia og alligevel ikke, men udfylder sin rolle perfekt: at opsuge den velsmagende olivenolie. Vi bestiller en flaske Planeta Alastro 2014. En virkelig fin hvidvin fra Sicilien - blød med god syrebalance og afmålt fad. Vi hilser på nabobordet og føler os efterhånden helt godt tilpas.

Stor og lille Boffa

Stedet byder på to menumuligheder: Boffa og Big Boffa. Man kan vælge tre eller fem retter, og da vi er her for at teste køkkenet, går vi all in med fem retter fra hver menu. Jeg overhører Brian Matzen fortælle nabobordet, at lammet i Big Boffa-menuen kan skiftes ud med noget kalv, han lige har fået hjem, som smager så godt, at det nærmest er kriminelt.

Det vil jeg ikke snydes for.

Den klassiske antipastitallerken indgår i begge menuer og er overvejende napolitansk: lufttørret skinke, kalv, to forskellige spegepølser, mortadella, ostebrød, en lille friturestegt bolle med rucola, soltørrede tomater og oliven. Det hele er af høj kvalitet.

Big Boffas rødfisk er fornemt tilberedt med tæt tekstur og smag, som får friskhed fra melon og citron og balance fra olivenoliens bitterhed. Lille Boffa byder på glaskål, som absolut ikke er min favorit, men serveret i papirstynde skiver med rucola, en sirupsagtig, sødsur balsamico-glace og knas fra chips fungerer det overraskende godt.

Skulle jeg nøjes med tre retter, ville jeg dog klart springe de to første retter over.

Knivskarp kalv

Pastaretterne sidder lige i skabet. Den ene er en lille delikat ret med spændstige pastaplader oven på søde, smørmøre tern af butternutsquash, antydning af røg fra scarmozaen (en røget mozzarella) og uundværlig syre fra citron.

Den anden pastaret er mere rustik. Pasta Mezzaluna - al dente, naturligvis - med cremet svampefyld og tomatsauce, ligeledes med masser af svampe og krydderurter. Som mamma ville have lavet den.

Kalvekoteletten er knivskarpt tilberedt. Perfekt lyserød, fast i fibrene, saftig, mør og med uimodståelig umami. Det er så godt, at jeg nærmest glemmer alt om tilbehøret: Glat auberginekaviar, salt skilt sauce med rosmarinolie, sødme fra de bagte løg og grillede peberfrugter og knas fra ristet brød. Bum! Der var det gode slag i ansigtet.

Unghanebrystet fra den lille Boffa-menu holder også et højt niveau. Saftigt og smagfuldt med sprødt skind. Squash, aubergine og tomater har perfekte grillstriber og godt med bid - dertil en intens, rød tomatsauce og masser af frisk timian.

Vi snupper en lille pause inden desserterne. Jeg får en strågul, ikke for sød, senhøstet Proibito Falanghina til min tiramisu. Ingen overraskelser her. Desserten er cremet og fed med svampede ladyfingers og god smag af kaffe. Big Boffas dessert er mere forfinet: Sprød mandelkage med frisk timian-is og saftige citrusfrugter.

Da vi på vej hjem diskuterer den madoplevelse, vi lige har haft, er min ledsager og jeg enige om, at den har været god. Endog overordentlig god. Vi er dog også enige om, at vi ikke er blæst bagover - altså bortset fra kalven. Derfor har jeg svært ved at finde den femte stjerne frem. Men Boffa er ikke langt fra, og med den passion, Brian Matzen lægger i sin restaurant og sin mad, skal den nok komme.

  • Seymore_Martin_(2015)_07

    Af:

    Jeg er i øjeblikket journalist på Fynske Mediers aktualitetsredaktion med ansvar for kulturstoffet. Derudover er jeg madanmelder på tillægget 'Kultur set fra Fyn', hvor jeg også leverer bog- og cd-anmeldelser. Jeg er menig medlem af Odense Fødevarefællesskab og er frivillig ved Odense International Film Festival.

Mere om emnet

Se alle
Madanmeldelse: En ny stjerne i storbyen

Madanmeldelse: En ny stjerne i storbyen

Samlet vurdering

Madanmeldelse: Sushi for øjne og smag

Madanmeldelse: Sushi for øjne og smag

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere