Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Madanmeldelse: Det er let at "like" Lei:k

Madanmeldelse: Det
er let at
"like"
Lei:k

Annonce:

Adventure Holidays Island 2016 – rundrejse med dansk rejseleder

Adventure Holidays Island 2016 – rundrejse med dansk rejseleder

Nøgterne farver og en international stemning præger Lei:k i smørhullet ved Brandts amfiscene. Kim Lei-Jensens sans for smag smitter. Hans smagemenuer er proppet med oplevelser, der matcher det kulturelle fyrtårn, som Brandts også er.
Foto: Tim K. Jensen

Artiklen er hentet i arkivet

Lei:k-Køkken & Bar, Brandts Passage 33-35 5000 Odense C. Tlf. 66 11 66 12

En rejse gennem smag, en skovsyre, syltede rabarber, en sandart, en kammusling, et solæg. Det er blevet en unik oplevelse at besøge restauranten ved Brandts amfiscene

Hvis du "liker" en ting på nettet, kan du sikre dens overlevelse. Så tag lige at dreje tommelfingeren opad for Lei:k på Facebook - eller tal bare pænt om stedet til dine venner og bekendte. For den nye restaurant i smørhullet på Brandts fortjener at blive liket big time.

Ja, undskyld den Facebook-inspirerede jargon, men det er her, Lei:k slår sine folder og finder både sine venner og sine kunder.

Forgængerne på adressen har aldrig haft det så nemt, og det var der sikkert mange årsager til. Huslejen vil nogle sikkert klynke over, men hvis man vil åbne et spisested, må man altså også være i stand til at lave et budget og ikke betragte husleje, vand og elektricitet som uforudsete udgifter.

Så der må have været noget andet galt. Fred med det, for nu er det Kim Lei-Jensen, der slår sine folder og jonglerer med 8-10-12 retters menuer, så det er en ren fryd for sanserne. Bøffer i varierende tykkelser og amerikanske udskæringer er også på kortet. Velvoksne røde lunser med timiandryssede pommes-frites som kan trækkes gennem en fed bearnaise, som også Price-brødrene kunne drømme savlende om.

Det var med Omaha-oksen i øjnene, at jeg lod mig lokke indenfor og blev bevæbnet med en grillkniv. Indrømmet, det var lidt primitivt, og en klog tjener havde rådet mig til at kombinere bøffen med fire supplerende retter.

For de to andre gæster valgte den "lille" smagemenu på otte retter, og det var et vanskeligt match at lave en sammenhængende servering.

- Hvornår ønsker I bøffen i forhold til menuen?

Spørgsmålet blev stillet af den tjener, som havde første arbejdsdag, og svaret lå vel lige for:

- Sådan omkring første-anden ret.

Det skulle vise sig at være lidt problematisk. Bortset fra at vi er gode til at smage hos hinanden, og at kødet lod sig bytte til både kammusling, fjordrejer og skovsvampecreme hen over bordet. Men så etikette-fattigt og Emma Gad-foragtende er det nok ikke alle, der opfører sig.

Tag højde for det. Bestil det rigtige, og det er ikke partout den store blodige luns.

En elegant indledning

Langtidshævet hvidt brød med let syret smag og en sprød krumme ramte bordet og jog den værste sult på flugt. Isvand og øvrige drikkevarer landede samtidig.

De blå kartoffelchips og svampecreme var en elegant indledning. Hvornår har man lige smagt knaldende blå oliebagte kartoffelskiver. Man forventer næsten, at de smager af noget andet end kartofler. Måske tandpasta. Men nej, det er den cremede dip med skovsvampene, der smager og dufter af skovbund - mos og blade.

Næste omgang er solæg. En salt sag som det sig hør og bør. Det kogte, krakelerede æg er mønstret som japansk rakubrændt keramik. Elegant men mere salt, end damerne bryder sig om. Men hele ideen i solæg er saltlagen, så det må de selv om.

Mens tredje ombæring er på vej, arriverer bøffen også. Den er med frites i kurv, saltet tilpas og drysset med frisk, hakket timian. Duften stimulerer appetitten og balancerer godt med bearnaisen, som man for 30 kroner kan få en ekstra portion af. Men det ville være en pæn overdrivelse at bestille, med mindre saucen var hovedretten i sig selv.

Som alibi til de 350 gram okse en grøn salat med brødcroutoner og soltørret tomat.

Den store Omaha-steak skuffede i forhold til prisen. Den var anonym i smagen, ikke overdrevent mør og faktisk med rigeligt udenoms-sener/-fedt. Ikke den absolutte kødfryd og heller ikke overbevisende stegt. Faktisk var den mindre striploin bedre.

De små retter fortsatte deres rejse fra køkken til bord. Nogle gange med store pauser undervejs, hvilket gjorde oplevelsen hakkende og mere langstrakt, end vi egentlig orkede. Selvfølgelig lidt selvforskyldt, fordi to af serveringerne allerede var overstået, men også fordi vi indimellem følte os lidt glemt.

Men i flæng kan nævnes sandart, asparges, fjordrejer, kammuslinger serveret på skiferplade, anderilette med indkogt æblekompot med ingefær - mums, vagtel med svampe - og til sidst rabarberkompot med vaniljecreme, lakridskrymmel. Peppet op med frisk skovsyre fra Midtfyn.

Bedre rytme i serveringen, en overlegen bøf og kyndig vejledning ville have høstet en stjerne ekstra. Men vi liker Lei:k. No d:oubt.

Mere om emnet

Se alle

Samlet vurdering

Efter konkurs: Lei:k betaler private lån tilbage

Efter konkurs: Lei:k betaler private lån tilbage

Kritik og støtte: Lei:k-konkurs skaber kraftig debat

Kritik og støtte: Lei:k-konkurs skaber kraftig debat

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70